På Stænderpladsen, mellem Viborg Domkirke og Landsretten, er landets regerende gennem tiderne blevet kronet. Skulpturen er af bronce og granit forestiller Dronning Margrethe I og Erik af Pommern. Den er udført af billedhugger Axel Poulsen og blev afsløret den 22. april 1965. Tilstede var Hans Kongelige Højhed Kong Frederik d. 9 og den unge kronprinsesse Margrethe, den senere Dronning Margrethe II. Indskriptionen lyder:

Viborg Landsting Jyllands Kongehyldningssted gennem mere end seks århundrede.

Frederik 9 og Margrethe senere II

Viborg centrum af Jylland

Jeg havde ikke noget billede af kong Frederik 9 og kronprinsesse Margrethe fra indvielsen af statuen, men jeg har fundet dette flotte billede af Frederik og Margrethe i fuld skrud. – På Danmarks kortet er vist Viborg som er næsten i centrum af Jylland. På daværende tidspunkt spillede Viborg en vigtig rolle i Danmarks historie.

Kalmar-Unionen og Margrethe I

Margrethe I. var datter af den danske kong Valdemar Atterdag (1321-1375) og gift med den norske kong Håkon 6. (1340-1380) – og dermed nært knyttet til begge kongehuse. I 1370’erne fik hun gennem politisk diplomati udnævnt sin mindreårige søn Oluf til retmæssig arving til både Danmark og Norge. Indtil han blev myndig, ville hun selv være regent. Oluf døde imidlertid i 1386 som kun 16-årig. Margrethe fik hentet sin mindreårige nevø, Erik af Pommern, til Danmark, og fik ham udnævnt som retmæssig arving af både Danmark og Norge.

I slutningen af 1300-tallet lykkedes det dronning Margrethe I at tage kontrol over hele Norden. Udover at være en dygtig diplomat var dronning Margrethe I en succesfuld krigsleder. Op gennem 1390’erne erobrede hun stadig større dele af Sverige. I 1397 blev hendes nevø Erik af Pommern kronet til konge over et samlet Norden med hende selv som rigsstyrer. Unionen er kendt under navnet Kalmar-Unionen da den blev undertegnet i Kalmar i Sverige.  Det var en stor triumf, og i virkeligheden var det nu Margrethe, der styrede det største rige i Europa.

Kalmar-Unionen

Kalmar Kronings dokumentet

Kalmar-Unionen. – Kroningsdokumentet er her gengivet fra “Illustreret Dansk Konversations leksikon” udgivet i 1935. 

Norden var op til Kalmar-unionens oprettelse plaget af både pest og stridigheder om arvefølgen i de enkelte riger. De nordiske stormænd var samtidig presset af det selvstændige mecklenburgske hertugdømme i Nordtyskland, der fik stadig større indflydelse på de nordiske riger ved at låne de nordiske konger penge.

Kalmarunionen fungerede som samlet enhed indtil 1448, men gik herefter ind i en opløsningsperiode. Det skyldtes, at de svenske stormænd var utilfredse med Sveriges position i unionen. Det førte til en række krige mellem Kalmarunionens konge og de svenske stormænd, som ad flere omgange erklærede Sverige selvstændigt. Kalmarunionen blev endeligt opløst, da Sverige løsrev sig og udnævnte oprørslederen Gustav Vasa til svensk konge i 1523. Rigsfællesskabet mellem Norge og Danmark fortsatte indtil 1814.