Vilhelms breve fra borgerkrigen #4

I historien “Slægten fra Laastrup” viste det sig, at min Tip-Oldefar gik i skole og blev konfirmeret sammen med lærer Bachs datter Vilhelmine. Hendes søn Vilhelm Wermuth immigrerede til USA og deltog aktivt i den amerikanske borgerkrig.  Vilhelm skrev breve hjem til sin Mor. Brevene er gengivet i Wermuth familiekrøniken. De første breve, hvor Vilhelm omtaler borgerkrigen er gengivet i første del #1,  anden del #2  og tredje del #3.

Dette afsnit indeholder Vilhelms sidste breve efter han forlod militæret efter 2 års tjeneste. Han bliver US statsborger og drager som mange andre til Californien og Nevada i søgning efter guld. Moderen i Danmark mister forbindelsen, hun modtager ikke flere breve til hendes store sorg. Det antages, at han er død mellem 1880 og 1900.

New York Civil War Muster Roll

Vilhelm blev “enlisted” 8 maj 1861 og bliver “discharged” fra hæren 8 maj 1863 to år efter  kontrakten sluttede.  Han har været syg og indlagt på Bellevue Hospital i New York.

Vilhelms niece: Jeg gengiver her et par breve skrevet efter krigen.

Kjære Moder og Sødskende!                     New York, Den 11 januar 1864.

Jeg modtog Nytårsdag et brev fra dig, og jeg ser Gud være lovet at I ere raske, selv er jeg også rask nu, men jeg har været temmelig syg noget af sommeren.

Jeg ser, at du får ikke alle mine breve, men jeg håber, at du får dette. Jeg sender dig hermed 25 Rd., som Gyth nok er så god at besørge for dig. Hvis ikke du får pengene sendt behøver du blot at skrive et brev. Adresseret til den private bank i Kjøbenhavn, og lægge denne seddel indeni, så vil du få pengene tilsendt.

Kjære Moder jeg beder dig, at hilse alle fra mig, så er der ingen forglemt, for posten er lige ved at gå, og det er i største hast, at jeg får skrevet dette. Du må endelig svare øjeblikkelig, om du har fået pengene eller ej.

Lad mig vide, hvordan det går med krigen, måske jeg kommer hjem selv og går med i krigen, jeg har stor lyst dertil.

Wilhelm taler her om “Den anden Slesviske krig mod Tyskland” som endte med at Danmark mistede en stor del af kongeriget (se link her).

Jeg skal i næste uge sende dig 3 á 4 protraitter, men i dag får jeg ikke tid. Jeg har set mig om i Amerika i den sidste tid (men ikke som håndværker). Mange hilsener fra Anton Salling, som er her, og er en net og skikkelig fyr Hils Madam Hansen på Postgården, fra hendes broder, han er skomager og hedder Jakobsen. Endnu engang hils alle mine sødskende, familie og venner, og vær selv mange gange hilset, fra din til Døden hengivne Søn.

W.A.L. Wermuth

 

 

Vilhelm rejser fra New York og i 1864 bliver han amerikansk statsborger, registreret i Milwaukee, Wisconsin. Hans navn er efterhånden blevet stavet som “William”.

Wilhelm 2

Vilhelms protrait, som han omtaler han vil sende.

Kjære Moder og Sødskende!             Atchison Kansas den 20. maj 1865.

Først for et par dage siden modtog jeg Edres kjære breve, og mine kjære brødres portrætter, og du kan tro at jeg blev inderlig glad for at se Carl og Jørgen. Jeg ville ikke have kendt Jørgen når jeg ikke vidste det var ham.

Kjære Moder det gør mig ondt, at jeg ikke kan sende dig nogle penge, men jeg har haft uheld selv. Omtrent ved Juletid forlod jeg Chicago, og gik længere ned i Syden på grund af, man kan ikke sejle der om vinteren for is. Jeg troede jeg kunde tjene penge, men jeg mistede alt hvad jeg havde i det sted, disse Guerillas, tog det fra mig og det var med nød og næppe at jeg slap med livet, men det er så almindeligt her i America, så det har ikke noget at sige.

Jeg har nu en anden ting i hovedet, og hvis alt går vel skal jeg komme hjem om 1½ eller 2 år, og så skal du få det godt, du må endelig bære op til jeg kommer hjem. Jeg kunne have været gift og bosat nu, men alene for at jeg vilde hjem, vil jeg ikke binde mig til nogen ting.

Jeg er nu så langt mod vest her i America, så her er uciviliseret, og i næste uge forlader jeg her og går til guldminerne nord af California. Indianerne er urolige, men vi er omtrent 200 mand vel bevæbnede, så det har ingen fare for dem, og hvis Gud vil at jeg har Lykken med mig, da skal jeg nok snart komme hjem, der er en anden som sejler fartøjet i mit navn til jeg kommer tilbage, der er 1400 engelske Mil til den første plads vi kommer til, (det er pladsen hvor Mormonerne lever) og derfra har vi omtrent 600 à 800 Mil.

 

Områder med guld i Nevada og nordlige Californien. – Reklame for sejlads til guldområderne.

Brevet her er også refereret af Ole Sønnichsen  “Rejsen til Amerika – Jagten på lykken – Fortællingen om de danske udvandrere”. Gyldendal, 2015, bind 2, side 103.

Du skulde blot se mig nu. Du vilde knapt kende mig, skæg over hele ansigtet, bukskinds klæder, og revolver, dolk og en riffel, så jeg ligner mere en røver end noget andet, og hvis jeg kan skal sende dig mit portrait når jeg kommer til Salt Lake City.

Det gør mig inderlig ondt for min kjære søster Anna, som har mistet sin forlovede, men kjære søster, sørg kun ikke for meget, trøst i Gud. Der er måske megen glæde for dig endnu, hvad er dette korte liv alligevel, når jeg kommer hjem skal jeg tage dig med tilbage til America, og jeg skal også nok finde en mand for dig.

Kjære Moder, hils mine kjære brødre mange gange fra mig, og bed dem om ikke at komme her over, før jeg skriver efter dem. Hils også Petrea og Mine og Alexander, når jeg kommer hjem skal Sander få en ny violin, jeg kan spille lidt selv. Hils Jørgen Worsøe mange gange fra mig, bed ham at skrive et længere brev til mig ved lejlighed. Hils Christensen, Falk og Nimb og alle mine bekendte fra mig. Hvis det er muligt at sende mig, Anna, Petrea. Mines og Alexanders Portraiter, såvel som dit eget, da skulde jeg rigtig blive glad.

Nu med mange Hilsener til Eder alle men især til dig kjære Moder, forbliver jeg din hengivne søn.

W.A.L. Wermuth.

P.S. Vores Præsident Lincoln er myrdet, men de har fanget alle morderne. Hils alle fra mig. Lev vel.

 

Nyheden om Lincolns mord. – Abraham Lincoln. – Dusør udloves.

Kjære Søster Anna. Jeg skulde have skrevet et langt brev, men jeg har for meget at bestille, så du må nøjes med et lille, når Jeg kommer til Mormonbyen skal jeg skrive dig et brev. Alt hvad jeg beder dig om er, kun sørg ikke for meget, troer du ikke at jeg har modgang mange gange, men alligevel er jeg alletider ved et godt humør, enten det går op eller ned, alletider glad, når jeg bare er rask, og det er jeg Gudskelov, så rask og stærk så det er en lyst, så vær bare i godt humør, og trøst i Gud, og alt vil blive vel endnu. Mange hilsener fra din hengivne Broder.

W.A.L. Wermuth. Lev Vel.

Vilhelms niece: Onkel Wilhelm kom aldrig hjem mere, så han fik aldrig sin Moder eller sine Sødskende at se mere her i livet. Det sidste jeg ved om ham er at han var med i en sølvmine, havde kontor i New York. Pludselig hørte de ikke noget til ham mere, så han må være død, Farmor sørgede meget over det, hvad jo ikke var underligt.

Hvad blev der af Vilhelm? Jeg har søgt i arkiverne (Ancestry.comAncestry.com) og fundet følgende:

I folketællingen (Census) 1870 i Secret Canon, Lander, Nevada arbejder W. Wermuth som “miner” sammen med mange andre. Nevada Place Names Population 1860-2000 angiver, at der i Secret Canon i 1870 bor 95 mennesker, men ingen alle andre år. Da der sikkert ikke har været mere guld er alle rejst.

California San Francisco Voters registers 1876-1877-2California San Francisco Voters registers 1876-1877-1

Cosmopolitan hotel San Francisco 1870

California San Francisco Voters registers 1876-1877. Vilhelm (William) bliver registreret, som nummer 926 på valglisten i San Francisco 1876-1877. Hans adresse er Cosmopolitan Hotel, San Francisco.

Vilhelm Census 1880

Folketælling (Census) 1880 i Eureka, Eureka, Nevada. Vilhelm bor i dwelling 158.

Census 1880 Vilhelm Nevada

Zoomed ind på Vilhelm og det fremgår at han er 39 årSingle og sælger mineudstyr. Det er sikkert meget bedre end at grave guld. Nevada Place Names Population 1860-2000 angiver at Eureka town har 4207 indbyggere i 1880, men i 1890 er der kun 1609 tilbage og i de næstfølgende år er der ikke angivet nogen.

 

Nevada – Lander og Eureka counties. – Minearbejdere tæt på Nevada city.

Nevada history 1881

I Nevadas historie “History of Nevada and Biographical Sketches of its Prominent Men and Pioneers, 1881” ser vi, at William Wermuth 5. November 1878 er valgt som “Assemblyman“.

Fra ca. 1880 er det ikke hidtil lykkedes at finde flere oplysninger om Vilhelm Wermuth. Som afslutning har jeg med oplysninger fra Ancestry.com lavet et sammendrag:

Resume

 

14 comments

  1. […] I historien “Slægten fra Laastrup” viste det sig, at min Tip-Oldefar gik i skole og blev konfirmeret sammen med lærer Bachs datter Vilhelmine. Hendes søn Vilhelm Wermuth immigrerede til USA og deltog aktivt i den amerikanske borgerkrig.  Vilhelm skrev breve hjem til sin Mor. Brevene er gengivet i Wermuth familiekrøniken. De første breve, hvor Vilhelm omtaler borgerkrigen er gengivet i første del #1,  anden del #2 og fjerde del #4. […]

    Like

  2. […] I historien “Slægten fra Laastrup” viste det sig, at min Tip-Oldefar Jørgen Didriksen gik i skole og blev konfirmeret sammen med lærer Bachs datter Vilhelmine. Hendes søn Vilhelm Wermuth immigrerede til USA og deltog aktivt i den amerikanske borgerkrig.  Vilhelm skrev breve hjem til sin Mor. Brevene er gengivet i Wermuth familiekrøniken. De første breve, hvor Vilhelm omtaler borgerkrigen er gengivet i første del #1,  tredje del #3 og fjerde del #4. […]

    Like

  3. Jeg tror dog, selv om det måske var, men men det var ved at ændre datoen for det brev fra 1965 til 1865. Jeg vidste hvad det var, men det kan smide andre mennesker ud af mærket. haha
    Jeg håber, at feriesæsonen bringer dig glæde, kære ven og alt mit bedste til Maria.

    Liked by 1 person

  4. It is so interesting to learn history from another’s viewpoint. Mike’s German ancestor, Gus Joerg, a butcher, arrived in Philadelphia during the Civil War. He paid $300 to escape the draft and then quickly went to California and joined the gold rush. Instead of looking for gold, he sold meat to the prospectors. He later had a successful butcher shop in Sacramento, California.

    Your photo shows the Chinese laborers who built the transcontinental railroads. They were such good workers that the U.S. soon passed the “Chinese Exclusion Act.” The West did not want the competition and sent them all home. Goon Dip Young, a very successful Chinese immigrant was Hans Pederson’s partner in Seattle. My father built a Chinese school for him in the Seattle area, formerly Chinatown, but now an international settlement area.

    Like

    • Thanks, Paula. We have just received the second edition of your book and I really appreciated the index and I very easy find Goon Dip Yong. I am going to post an updated English version of my Hans Pedersen post.

      Like

Skriv en kommentar