Roccas bastionen, Nicosia 1965

På Facebook gruppen ”Danske FN-soldater” har der været vist billeder og kommentarer til en episode på DANCON II, som skabte en del ballade og som især berørte C-Coy, A-Coy og D-Coy. Den omtalte episode var tyrkernes tunnelbyggeri på ROCCAS bastionen og den efterfølgende sammenstyrtning og afsløring. Jeg har her forsøg at samle det hele i en lille beretning.

Jeg har været FN-soldat på DANCON II og III i D-Coy, 3. deling. Da jeg ankom i november 1964 havde D-Coy hovedkvarter på Cornaro Hotel tæt på golfbanerne og Nicosia Club med delingerne placeret i ”Det Mystiske Hus”, ved Irish Bridge og Alona i Troodos bjergene. Min soldatertid i Århus og ankomst til Cypern har jeg beskrevet i ”Soldat på Vester Alles kaserne”.

Den første måned var 3. deling dog placeret i Ayia Irini, men blev før Jul afløst af canadierne (CANCON). Senere – april 1965 – roterede D-Coy og C-Coy, som lå inde på den ”Grønne linie”. Baggrunden for rotationen var afsløringen af en tunnel som tyrkerne var i færd med lave på Roccas bastionen og som styrtede sammen under et kraftigt regnskyl i slutningen af januar 1965.

IMG_0252
AYAM var hovedkvarter for D-Coy under tiden på den “Grønne Linie”

 

Jeg har fra forskellige kilder samlet information om forløbet. Først og fremmest har der på Facebook gruppen ”Danske FN-soldater” været 2 tråde, hvor flere har sat billeder på og bidraget med kommentarer.

Udsnit af Nicosia med angivelse af den ”Grønne linie” og Roccas bastionen. Viggo Nissen har bidraget med en flot detaljeret oversigt over Roccas bastionen med angivelse af tunnellen og hvor den styrtede sammen.

 

Major Søren Wissum har i bogen ”Danmark i FNs fredstjeneste, 1976, Edvard Henriksens forlag” i kapitlet ”Dancon i Nicosia” skrevet følgende om sammenstyrtningen:

En af de alvorligere episoder, DANCON II blev stillet overfor, var afsløringen af en tyrk-cypriotisk tunnel i ROCCAS-bastionen, lige ved Paphos Gate politistation. Tunnellen løb fra det tyrk-cypriotiske område lige ved C-kompagniets kommandostation langs nordvest-kanten af bastionen hen mod politistationen. Tunnellen styrtede stilfærdigt sammen under et kraftigt natligt regnskyl, og det var den danske kompagnichef på stedet, der orienterede begge parter om det skete. Tyrk-cyprioterne forlangte hullet i bastionen lukket og status som før, medens græsk-cyprioterne forlangte tunnellen ødelagt, men ikke før det var konstateret, om der var sidegange ud mod politistationen og telefonhuset lige ved siden af. Resultatet blev efter mange og særdeles vanskelige forhandlinger, at tunnellen blev muret til, hvor den løb ud i bastionen, at hullet i bastionen ikke måtte dækkes, at FN fik kontrol med tunnellen, samt at tyrk-cyprioterne fik lov til med indtil to ubevæbnede mand at gå frem ovenpå bastionen og observere (hvilket de havde haft lov til hele tiden). Den græsk-cypriotiske presse benyttede lejligheden til voldsomme angreb pa DANCON, som bl.a. blev beskyldt for at have hjulpet til med at bygge tunnellen.

FN06

Episoden kom på højt politisk niveau og general K.S. Thimayya ankom og besigtigede tunnelen, som det er refereret i ”The Blue Beret” den 3. februar 1965.

BlueBeret 3 Feb 1965

Jens Rasmussen beretter, at han havde vagt den nat tunnellen styrtede sammen, men bemærkede ikke noget, hvad han senere modtog en “skideballe” for.

Udgravning af en sådan tunnel kræver selvsagt bortskaffelse af en betydelig mængde jord og Benny Rasmussen har bidraget med et billede der viser et par store jordbunker.

Tunnelen startede i et af husene på Tanzimat Street bag AYMA (Viggo Nielsen). Som det fremgår af flere kommentarer skabte det stor opstandelse og A-Coy placerede straks mandskab (8 mand ad gangen) nedenfor sammenstyrtningen (Verner Larsen, Lars Willads).

Tunnelen var meget professionel udført. Jeg har på et senere tidspunkt, hvor al balladen havde stilned af, været nede i tunnelen, man kunne næsten gå oprejs. Desværre fik jeg ikke taget noget billede 🙂  På Verner Larsens billede ses, at der er 2 mand der patruljere oppe på muren.

Før sammenstyrtningen af muren var der en observationspost oppe på muren ved indgangen til Paphos Gate (Viggo Nissen). Denne observationspost blev efter sammenstyrtningen placeret over det sammenstyrtede.

I starten af april 1965 blev C-Coy, som havde været på ”Den Grønne linie” i Paphos Gate afsnittet, flyttet til området omkring Hotel Cornaro og D-Coy kom ind på området Paphos Gate og den ”Grønne Linie” (Viggo Nissen). Efter sigende en ”straffeforanstaltning” fordi man ikke havde opdaget tunnel byggeriet. D-Coy forblev på ”den grønne linie” indtil DANCON styrken blev reduceret i januar 1966 og D-Coy blev hjemsendt.

På fodboldbanen ved siden af muren blev der spillet adskillige kampe f.eks. blev DANCON mesterskaberne afviklet her. Mon ikke Lars Willads billede er fra en af disse kampe. Den sammenstyrtede mur ses tydeligt i baggrunden. Det opstillede fodboldhold er D-Coy, hold 2, der var nogle gode spillere på holdet, så jeg tror de vandt turneringen.

Medaljeparaden på DANCON III blev afholdt på fodboldbanen. På sidste billede nogle af de flotte fyre fra D-Coy 3. deling der stolt viser deres medalje.

 

2 comments

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s