Fra Emrys erindringer ”Minder gennem småt halvfjerdsindstyve år” findes denne beskrivelse af, hvordan Julen i 1949 blev fejret på Marthavej 5, Holbæk. Emry Kølster – Marias Morfar – var lærer i Holbæk og kordegn ved Tveje Merløse kirke.

English summary: Christmas 1949 – Emry’s report from Holbaek. From Emry’s memories “Memories through nearly seventy years” this description is found on how Christmas in 1949 was celebrated on Marthavej 5, Holbaek. Emry Kølster – Maria’s grandfather – was a teacher in Holbaek and parish clerk at Tveje Merløse church. How Christmas is celebrated in 1950 and 1952 are described in two other blog-posts “Julen 1950 Emrys referat fra Holbæk” and “Julen 1952- Emrys referat fra Holbæk”.

Emry skriver til LP og andre familie medlemmer:

Ved nytårstid i Tveje Merløse kordegnebolig.

Så gik en del af julen – den strengeste del, hvad angår kirketjeneste og god mad. Vi har ikke været overbelagt med gæster, og da vi vidste, at der kun kom to ad gangen, var sengeproblemet også let at løse.

Vi havde nogle og fyrre kort og breve, men begyndte straks efter 1. december, og var derfor færdig i god tid med dem. Ligeledes sørgede vi for at overholde den af postvæsenet bekendtgjorte frist for pakkernes afsendelse. Endelig var juletræet af meget beskeden størrelse. Med andre ord: Vi var færdige i god tid, så vi de to sidste dage kunne gå motionsture og høre radio om aftenen – på en tid, hvor de fleste mennesker har forrygende travlt og bogstavelig ikke ved hvorledes de skal nå det hele.

 Ruth og Aage.

 Juleaften kom så Ruth og Aage med formiddagsekspressen, og så kom julestemningen af sig selv. Aage og Ruth pyntede træet færdig. Jeg havde forinden forsynet det med fod og lyseholdere. Vi deltog alle fire til gudstjenesten i Tveje Merløse kirke. Det havde regnet hele dagen, så kirken var fuld, men ikke som den plejer propfuld. Kl. 4½ var vi hjemme igen, og kvinderne lagde sidste hånd på værket i køkkenet, mens vi mandfolk læste breve og Blæksprutten. Ruth har beskrevet sin barndoms jul i Holbæk i en tidligere blog-post.

Risengrøden havde vi fået kl. 12, så den var fordøjet, og vi kunne gå an med gåsen og desserten med det samme kl. 18. Vi klarede os med en flaske hvidvin, og jeg kneb mig en ekstra grøn Tuborg.

Efter opvasken, juletræ og salmesang og gaveuddeling. Det sidste var det mest spændende. Jeg skal ikke indlade mig på at remse gavernes art op. For mit eget vedkommende fik jeg bl.a. nogle meget interessante bøger, som jeg har været stærkt optaget af at læse hele julen. Selv vore børnebørn havde sendt deres specielle gaver. Dog tror jeg nok, at Jens, Søren og Carl-Erik har haft nogen assistance af deres mødre, hvorimod Niels Henrik denne gang var så stor, at han bl.a. selv havde flettet et bogmærke til sin morfar. Men som sagt – I må ikke forlange, at jeg ellers selv skal huske al dette. – Vi havde en rigtig dejlig aften, og både Eva og William ringede i dagens løb og ønskede os Glædelig Jul. Jeg tror ikke, at nogen af dem, vi veksler kort og breve med, havde svigtet. Dog venter vi endnu brev fra USA og Færøerne.

Juledag stod den på frokost og fordøjelse.

For at fremskynde den sidste proces gik vi en lang eftermiddagstur.

Næste morgen rejste Ruth og Aage. De skulle ha Aages søskende til middag om eftermiddagen, og det kunne nu engang ikke arrangeres på anden måde, hvad vi var lidt kede af, men heldigvis kom William og Bodil en time efter, og de er her for øvrigt endnu, så vi har da ikke været helt ene i julen. De rejser i hvert tilfælde ikke på denne side af nytårsdag. Ruth og Aage overvejer at komme nytårsaften, men har vist flere tilbud, så helt sikkert kan vi ikke vente dem. Vi havde måske rejst til København 2. nytårsdag, der er min fridag. Men så skal det lige træffe, at der bliver begravelse på Tveje Merløse kirkegård – en ellers snart sjælden begivenhed derude, så må vi opsætte det.

Bodil og William som forlovede.

Så skal jeg endelig nævne, at jeg 3. juledag var stærkt engageret med amatør opførelsen i ungdomsforeningen. Mor, William og Bodil overværede generalprøven og var ikke synderlig begejstrede, så det så nærmest ud til fiasko. Men ved hjælp af deres kritik fik jeg da i sidste øjeblik rettet nogle fejl og forbedret slutningen, så stykket blev faktisk en succes, og dagen efter kom fru pastor Schrøder ud med to meget smukke lysestager. Der var mellem 70 – 80 tilskuere.

 Traditionelle julehilsner – med et “Glædelig Jul og Godt Nytår”. Da vi ikke har nogen af de julehilsner som Emry har omtalt har jeg fundet et par andre for at illustrede hvad Emry hentyder til.

Vi har fået breve bl.a. fra Amalie og frk. Ottesen. Christian, Sønderhavegård, og mange andre. De bedste fik vi unægtelig fra børn og søskende. Jeg gør mig nu megen umage hvert år og skriver faktisk til de fleste en oversigt over tildragelser gennem året. Så kan man godt blive lidt arrig, når man lige får et kort med det indhold: Vi har det godt, og der er ikke sket noget særligt for os det sidste år. – Som om ikke hvert år er en så vigtig og indholdsrig periode af ens liv, at det altid kan være noget at fortælle og problemer, man kan give sin mening til kende om. – Men nu har jeg refereret vor Jul og vil gå ind og anbringe mig på chaiselongen og læse en interessant svensk bog ”Geniet”. Og så vil jeg for øvrigt ønske jer et godt og lykkeligt Nytår, ligesom jeg håber snart at høre fra jer.

Venlig hilsen Far (Emry)