Marias moster – Eva – er der tidligere skrevet om i et par blog-post, ”Ruth og Eva cykletur i Jylland 1939”, ”Historien om den lyseblå SCO motionscykel” og ”Eva Emry og Astas førstefødte” i sidstnævnte historie er Eva historie i store træk gennemgået fra fødsel til giftemål. Denne historie er et lille supplement.
Emry skriver i sine erindringer om Eva:
Hendes mål var at blive barneplejerske. Snart fandt dog både hendes forældre og hun selv, at der var mere fremtid i en sygeplejerskes gerning, men denne uddannelse kunne først begynde, når de unge piger blev 19 år, og en alsidig uddannelse i husgerning forinden var ønskelig. Af denne grund søgte og fik hun plads i et grossererhjem (Cantors) i Charlottenlund. Den første september fulgte vi Eva til stationen. Hendes mor fældede et par tårer; da vi gik alene hjem. Det var jo nu engang hendes ældste kød og blod, hun her sendte ud i verden, Eva selv tog det meget tappert og fik en fortrinlig uddannelse hos den meget dygtige husmoder, fru Cantor.
Medens Eva var hos Contors i Charlottenlund skriver hun til Ruths fødselsdag:
Kære Ruth. Charlottenlund 12/7 – 1940
Hermed ønskes du hjertelig til Lykke på fødselsdagen. Det bliver forhåbentlig lige så dejligt et vejr, som det plejer at være på din Dag. Jeg synes altid vi har kunnet drikke chokoladen i haven. Jeg ville ønske, jeg kunne være med i morgen. I får det nok fornøjeligt, når Ermegaard og LP. kommer. Kender jeg dig ret kommer der sikkert ingen gæster.
Ellen og jeg sidder i gården, nu efter middag. Kl. er 19.30. Det er selvfølgelig rart, når man engang ikke må benytte haven, som det lavtstående væsen en tjenestepige er. Men jeg kan såmænd ellers ikke beklage mig. Der er kun halvt så meget at gøre her som inde i Byen. I går nød jeg rigtig fridagen. Kl. 13 klædte jeg mig om efter først at have spist mig en topmave til i moreller, så jeg var helt nervøs for ikke at kunne passe mine turkisfarvede badepermissioner. Når Ellen og jeg er alene hjemme, kan vi være ganske vis på at møde hinanden i moreltræet. Den ene kommer gerne med en rive, mens den anden slæber på en stige.
Personerne der optræder i Evas brev.
Billedet her er fra Martavej 5, Holbæk, men illustreret hvordan der bliver plukket moreller.
Jeg kommer pludselig i tanker om, at det kan være Ermegaard og L.P. læser dette. For ikke at få dem i harnisk vil jeg prøve at lave de rigtige afsnit i resten af brevet.
Jeg må tilbage til fridagen: Forsynet med en madpakke kørte jeg ned til Bellevue, da jeg ikke ønskede at køre længere i den varme. Der lå jeg og læste og badede, til kl. var 19 og fik et kors på ryggen, da jeg ikke der kunne ligge uden den øverste del af badedragten.
På Film Centralen har jeg fundet en lille film, hvorfra jeg har taget et par screenshots, som illustrerer hvordan Bellavue kunne være på en varm sommerdag.
Mine knurrende tarme fik mig nu til at køre ret hurtigt op ad Strandvejen, hvor jeg et stykke forbi Rungsted fandt en dejlig eng, hvor jeg kunne nyde naturen i al sin stilhed kun med et par køer som selskab. Jeg følte det næsten som var det ferie igen.
Kunstneren Peter Ølsted (1824-1887) har malet dette billede fra Rungsted med køer. Man kan let forestille sig at Eva har nydt idyllen.
Så vendte jeg næsen mod Badmintonhallen, hvor jeg betalte for sidste måned. Efter at have gjort Langelinie kørte jeg endelig hjem. Det var helt mærkelig, da jeg kom til at tale med Ellen, for jeg havde ikke sagt noget i 9 timer. Nu de bedste ønsker for Dagen med hilsen til alle også Ermegaard, L.P. og Bitten. Eva.
Det var dejligt at have Far og Mor herinde. Sådan skulle det være altid og dog – hvad så med Marthavej 5?
Emry skriver videre i sine erindringer:
Samme efterår kom Eva herhjem for at dygtiggøre sig i husligt arbejde på Holbæk Husholdningsskole om dagen, men hun kom hjem hver aften, og vi fandt det dejlig i denne nederdrægtige tid, at vi havde tre af vore børn hjemme den vinter.
Jeg ser også, at vi fejrede hendes tyve – års fødselsdag med en lille fest og en sang. (Nr. 29 – 1941).
Emry lavede sædvanen tro en sang, hvor Eva bliver beskrevet meget præcist:
Eva på cykel og i lange bukser. – Mon ikke det er en “Pipaluk” som Bodils søster har på som skærm mod solen ??
Such a nice story. I have never been where there are cherry trees. My father, Hans Pederson, suffered a stroke late in his life while picking cherries.
LikeLike
Thanks Paula. Eva was Marias aunt and she admired her. The letter is for Marias mother Ruth on her birdsday which she would have liked to attend. But she went to the beach. Marias grandfather always wrote a lot of poems/sang. Here is one for Eva on her 20 birthday, in a nice way he really pinpointed her behavior.
LikeLike