Fra Emrys erindringer ”Minder gennem småt halvfjerdsindstyve år” findes denne beskrivelse af, hvorledes Julen i 1950 blev fejret på Marthavej 5, Holbæk. – Emry Kølster – Marias Morfar – var lærer i Holbæk og kordegn ved Tveje Merløse kirke. Hvordan Julen blev fejret 1949 er beskrevet i ”Julen 1949– Emrys referat fra Holbæk”.

English summary: Christmas 1950 – Emry’s report from Holbaek. From Emry’s memories “Memories through small seventy years” this description is found on how Christmas in 1950 was celebrated at Marthavej 5, Holbaek. Emry Kølster – Maria’s grandfather – was a teacher in Holbaek and parish clerk at Tveje Merløse church. How Christmas is celebrated in 1949 and 1952 are described in two other blog-posts “Julen 1949 Emrys referat fra Holbæk” and “Julen 1952- Emrys referat fra Holbæk”.

Emry beretter:

Efter Nytår i Tveje Merløse kordegnebolig.            Marthavej 5     9-1 1951

Da jeg skal have tre breve fra hånden med væsentlig samme indhold, benytter jeg en ikke helt ukendt metode igen. I hvert tilfælde kan jeg da fortælle om julens forløb for vort vedkommende: Ruth ankom allerede om fredagen og Aage om lørdagen. Så var vi da fire til at fejre juleaften, der forløb konditionsmæssig. Jeg måtte dog tage ene i kirke, da Ruth og Aage foretrak Holbæk kirke og Mor endnu ikke efter sin influenza havde begyndt at gå ud. Vi fik ca. 40 breve og kort + Blæksprutten, så vi havde da lidt at læse.

Blæksprutten – Dansk illustreret julehæfte af humoristisk-satirisk indhold.

Juledag kom så William og Bodil – i høj stemning efter at have festet i døgndrift i flere dage. Det eneste, de trængte til, var at få udsovet, hvad også i høj grad lykkedes dem, ligesom de gik ture hver dag på en halv snes kilometer, så appetitten var også i orden. Endnu engang sikrede vi os en gås (hvorimod vi droppede snapsen denne gang), uagtet vi hvert år har lover os selv, at nu skal det være slut med den slags delikatesser. Men der er næsten mad af et sådant stykke fjerkræ til nytårsaften, og gåsefedtet er endnu ikke sluppet op. Ruth og Aage rejste igen 2. juledag, men vi havde det da rart sammen, selv om det var kort.

Om onsdagen var vi fire tilbageblevne til spisning om aftenen hos Ellen og Nielsen og om lørdagen hos Gudrun og Holger.

Ellen og Alfred Nielsen –  samt   –   Gudrun og Holger Hansen, de to barber familier i Holbæk, som var Emry og Asta gode venner. Ellen og Gudrun var kusiner til Emrys første kone Anna (1888-1919).

3 juledag fik jeg så opført min komedie på ”Dannevirke”, da pastor Schrøders konfirmander – indtil giftealderen – havde deres fest. De agerende spillede med liv og fart og fik deres fortjente bifald. For mig er det jo morsomt. Selv om man må gøre det con amore. Dog fik jeg af pastor Schrøder et smukt hæfte med Joakim Skovgaards billeder fra Viborg domkirke, ligesom fru Schrøder et par dage efter kom og forærede Mor et par meget fine kopper af Sevres eller Dresdnerporcelæn.

Et af Skovgaards kalkmalerier i Viborg Domkirke.

Nytårsaften spægede vi vort kød med kogt torsk, hvidvin o.a. spirituosa som kompensation for flotheden med gåsen juleaften, ligesom vi blev oppe og hilse på det nye år, hvad jeg ellers helst er fri for, da jeg altid har første tjeneste dagen derpå. William og Bodil rejste nytårsdags aften, da de i god tid skulde ind og have ordnet deres timeplaner. For øvrigt kom Bodils søster, der også er lærerinde, herned lille-Nytårsaften og slog således følge med dem hjem. Hun er ligesom Bodil ved Gladsakse skolevæsen. William har allerede skrevet og fortalt om sin første lærerdag. Han har til at begynde med fået sine timer ved en skole med 1000 børn og har samlede timer både i 1 klasse og i mellemskole, men som vikar må han være forberedt på, at hurtig kan skifte til en anden skole og andre klasser. Skolen hedder Virum, og den ligger 8 km fra Søborg.

Det vil være rart, at det ikke skal blive en alt for udpræget snevinter. Bodil har ikke nær så langt.

Tredje Nytårsdag var vi til et større knald på Husholdningsskolen. Der blev spist, drukket og jeg fik en lombre, indtil jeg måtte slå bas på klaveret til dansen. Vi var hjemme kl. 2½, men morede os for en gangs skyld. Vi gik derud for at få appetit. En af gæsterne kørte os hjem. I aftes (mandag) havde vi en større aften i Tunghøreforeningen. Først et kort livligt foredrag (nytårstanker) med en smule religiøst islæt af forstanderen på soldaterhjemmet her i byen. Derefter musik og sang samt kaffebord. Efter dette opførtes ”Ægteskabsskolen”, som jeg skrev i fjor. Det var de samme tre, der spillede den igen. Vi var lidt spændte på, om det lod sig gøre foran mikrofon, men de agerende havde aftenen før øvet sig ude hos mig i at stikke hovederne tæt sammen foran skærmen på min standerlampe, der illuderede mikrofon, så det gik glimrende igennem. De optrædende fik deres dundrende bifald, og jeg bagefter mit, da jeg kom op fra min plads. I dag kom der tillige en buket blomster. Damerne fik deres med det samme.

Og så ved jeg ellers ikke mere, der egner sig til fællesstof. Jeg kan lige blandt brevene i julen nævne et smukt brev fra ingeniør Hans Peters enke, et fra O.A. Nielsens enke, Bornholm, samt et meget forsinket julebrev, men meget hjerteligt, på engelsk fra Hans’ kone i Californien og et selvfølgelig også fra Hans, der især skrev om stemningen i USA. De er ganske selvfølgeligt ikke glade hverken for kineserne eller russerne. De er nu ved at gå i ammunitionsfabrikkerne eller for de tos vedkommende i flyvemaskinfabrikkerne igen.

 Der hentydes til Korea-krigen, der var en væbnet konflikt mellem Nordkorea og Sydkorea. Nordkorea blev støttet af kommunistlandene Kina og Sovjetunionen, mens Sydkorea blev af USA, Storbritannien og andre FN-lande som f.eks. Danmark. Konflikten begyndte som en følge af, at nordkoreanske tropper den 25. juni 1950 uprovokeret brød ind over demarkationslinien ved den 38. breddegrad. Den 27. juni 1950 beordrede den amerikanske præsident Harry S. Truman de amerikanske land- og flådestyrker til at hjælpe Sydkorea.

Jeg kunde ønske, vi i øjeblikket ikke fik aviser eller radiopresse, for det har vel for de fleste sat et lille minus efter julestemningen.

De venligste hilsner Far

Hans, som Emry omtaler, er Anna (1888-1919) Emrys første kones bror. Hans Kristian Pedersen (1903-1973) udvandrede til USA i 1924. Han blev i 1928 viet til Carrie McDonald (1906-1985) og boede i Los Angeles, Californien.

Emry holdt kontakt til Hans og efter afslutning af 2. verdenskrig i 1945 modtog Emry pakker. I 1946 skriver Emry i sine ”Erindringer”:

I går havde vi den behagelige oplevelse at modtage en pakke fra Amerika fra svoger Hans i Los Angeles: 12 pakker tobak (Prince Albert) med tilsvarende cigaretpapir, 2 dåser kaffe, 1 pakke the, 1 pakke rigtig blokchokolade. Vi føler os unægtelig i øjeblikket ovenpå, hvad disse ting angår. Jeg glemte, at der også var en dåse kakao.