Farbror Henry

I anledning af, at farbror Henry (1915-1988) blev født for 100 år siden og at jeg kun har gode minder fra Knudstrup, hvor farbror Henry og tante Anne boede, har jeg lavet denne blog post.

Citat fra Admiralen vise:

”Som ung konfirmand blev jeg af min mor sat i lære …”,

– men for mig var det nok mest Far der mente, at jeg kunne komme over og hjælpe min farbror Henry i Knudstrup efter jeg var blevet konfirmeret og dermed skulle lave andet end at gå hjemme og hjælpe til, som man udtrykte det dengang. Jeg var der 3 dage om ugen da Far ikke mente han kunne klare hele bedriften alene.

morbror Henry-3morbror Henry2-3

Farbror Henry og tante Annas gård i Knudstrup.     Henry som ungkarl.

De 14 km på cykel fra Nyrup til Knudstrup føltes dengang i slutningen af 1950’erne meeeget langt. Det var mest grusvej kun på visse strækningen var der asfalteret. Ned ad bakken til Morum og så gik det jævnt opad til Vognsild forbi kirken. Herefter mod Lerkenfeld der altid forekom lidt uhyggeligt og meget skummelt måske fordi vi havde hørt mange historier om ”landevejsbisser” der kunne være på herregården.

m23-1

Postport med Lerkenfeldt afbildet afsendt 1908 af min Bedstemor til hendes søster Jenny (kaldet Moster Jenny).  

Farbror Alfred havde sikkert i ramme alvor også fortalt historier herfra ligesom andre historier vi hørte. Derefter op ad den stejle bakke ved Evaslund med de høje træer som helt dækkede vejen. Bakken var måske ikke særlig stejl, men dengang føltes den næsten som værende en fjeldside. Specielt mine store søstre fortalte, hvordan de trådte hård i pedalerne for hurtigt at komme forbi dette mørke sted. Herefter gik det jævnt forbi faster Karen og onkel Osvalds husmandsted som kunne ses fra vejen derefter gennem Vesterbølle by og østpå mod Knudstrup.

Knudstrup map2

Et udsnit af et historisk kort der viser gårdene på vejen fra Vesterbølle mod Knudstrup. Første gård var Byrial Dalsgaard, hvor min søster Eva har tjent og hun har ofte passeret forbi Henry & Anna på vej ned mod Fr. Dalsgaard, hvor hun til tider hjalp i huset. Næste gård er Ellingsøe (Alfred & Ruth), hvor jeg har været karl (landbrugsmedhjælper hedder det vel officielt) i 2 omgange. Jeg kender derfor ganske godt jorden på begge sider af landevejen. Vi drev køerne over vejen ned i engen, hvis jeg var alene om det, kunne det godt være lidt stressende først at løsne alle køerne i stalden og derefter skyndsomt ud og se efter om køerne nu også gik ned i engen og ikke fortsatte langs vejen – trafikken var ikke så stor et problem den var ikke så intens. Køerne drak vand at et vandhuld, der kan anes på kortet. En beskrivelse af gårdene og deres ejere kan læses på Vort Sogns Historie i 100 år, der udkom fra 1950-58.

Henry vort sogn2IMG_3608

Henry & Annas gård havde ikke noget navn som mange af de andre gårde havde. Den er ligeledes beskrevet i Vort Sogns Historie og der er nævnt, at besætningen også omhandlede 100 høns. Senere har jeg hjulpet Anton Madsen – en rigtig all-round selvlært håndværker – med at bygge et stort hønsehus til opdræt af slagtekyllinger. Hønsehuset ses på billedet herover. Her lærte jeg en masse håndværksmæssige færdigheder. Jeg kan f.eks. huske da vi skulle sætte huset af, det skulle jo helst være 90 graders vinkel på alle husets hjørner. Her kendte Anton Madsen ganske udmærket den gode gamle Pythagoras læresætning: – en trekant med siderne 3 4 5 vil have en vinkel på 90 grader. Grunden skrånede stærkt ned mod vejen, her anvendte vi loven om de forbundne kar for at få huset i ”vatter”, jo Anton Madsen var alsidig.

Grå Ferguson  Women on Ferguson

Den lille grå Ferguson traktor.         Piger fra Womens Land Army pløjer med Ferguson.

Farbror Henry havde en Ferguson traktor – den lille grå som den også blev kaldt. Den lærte jeg at køre med, det var noget nyt for mig. Køre med heste – pløje og harve og den slag med heste, det kunne jeg da Far hjemme stadig agede med heste. Farbror Henry viste hvordan Fegusonen trods sin beskedne størrelse, var relativt mere effektiv end de større traktorer. Den hydrauliske lift kombineret med tre punktsophænget, som kan ses på billedet med pigerne fra Womens land army WW2, billedet ser ud til at være opstillet for en passager på skærmen er både farlig og ikke særlig arbejdseffektiv. Det, der var afgørende for, at traktoren var mere effektiv og lige så stærk som de gængse traktorer var, at ophænget overførte vægt fra redskabet til traktoren, og således forbedrede dens hjulgreb og trækevne. Den kraft, der fremkom ved redskabets modstand, når det blev trukket gennem jorden, blev overført til traktoren i form af øget vægt.

morbror Henry2-2

rita1-1

Farbror Henry var ikke den der fortalte soldaterhistorier – ikke at jeg har hørt, men billedet af Henry som soldat får mig til at fortælle, hvad jeg har fået fortalt. Eva har f.eks. overhørt Henry fortælle – måske til farbror Alfred – om en episode som gjorde et stort indtryk på hende: Henry stod på vagt sammen med en andet soldat, nu havde Henry spist noget som gav “en urolig” mave og han ville “meget” gerne “træde af på naturens vegne”, men nu var de jo på vagt. Den anden vagt siger så:

Jamen så “slå dig da ned!”

hvilket Henry så gjorde og det lettede gevaldigt og vagten blev klaret uden anmærkninger.

I september 1939 da verdenskrigen startede med Tysklands angreb på Polen blev de danske soldater – årgangene 1934-1938 indkaldt. Da Henry må have været årgang 1934 blev han også indkaldt. Henry var infanterist i en rekylgevær gruppe og står som første mand fra venstre ved siden af rekylgeværskytten. Hvordan en sådan gruppe fungerede fremgår af traileren til filmen 9. april. Da krigen nærmest blev en skyggekrig – ingen kamphandlinger – blev de danske soldater hjemsendt efter et stykke tid, men med hele deres udstyr. Danmark ville jo også nødig genere/true tyskerne ved at have en stor militærstyrke stående. Det militære udstyr blev opbevaret hjemme i Nyrup. Jeg ved ikke hvor længe, men på et tidspunkt blev der sendt besked om at returnere udstyret.

Henry har senere efter krigen været indkaldt (måske 1946) for Gerda kan huske, at Henry har været i Nyrup i uniform og at han havde militærets rationer med, som de sikkert har syntes var meget eksotiske og måske ligefrem velsmagende.

Fars dragkiste
Fars dragkiste
rita1-6
Kaffehygge på Haslev Højskole
rita2-5
Haslev Højskole

Vinteren 1941 (November) -1942 (April) var Henry på Haslev Højskole, hvilket fremgår af indskrift i Fars dragkiste (har sin oprindelse i renæssancens (låg)kiste) som mange af Fars og hans søskende har haft med på forskellige højskoler (Børkop og Haslev samt Gerda der har haft den med på Tommerup Højskole). Man kan vel kalde den en “Højskole dragkiste”. Da dragkisten var på “højskole” havde den en mere neutral bemaling, jeg husker den som blå, Gerda har senere givet den en mere fantasifuld “almue bemaling”. – Fra Henrys fotoalbum er der her et billede af Haslev Højskole hvor han sikkert sidder i vinduet. – Et andet billede med en meget vigtig aktivitet på alle højskoler – hygge på et værelse med kaffe drikning med dejlig hjemmebagt kage.

Farbror Henry-1

Farbror Henry og Tante Anna blev 26 juli 1946 viet i Vesterbølle kirke. Efterfølgende var der stor fest med familien. På billedet er min Far og Mor samt Gerda og Eva mine 2 ældre søstre. Jeg der kun var 1½ år var derfor ikke med, men blev passet af vores naboer i Nyrup. Historien beretter, at jeg ikke ville med ind hos naboerne, så de måtte køre rundt med mig i barnevognen til mine forældre kom hjem fra festen – og det trak ud eftersom der altid blev trakteret godt hos Henry og Anna.

 

JYDSK TELEFON BORDMODEL MED GAFFEL

Hos farbror Henry og tante Anna havde de en af Jysk telefons bordmodeller. Skulle man ringe drejede man på håndtaget og man fik fat på centraldamen Margrethe på Vesterbølle telefoncentral, der lå ved siden af missionshuset inde i Vesterbølle by. Skulle man have fat på en person i Vesterbølle sagde man ikke nummeret, men bare ”købmanden” ja så vidste Margrethe selvfølgekig ikke bare hans nummer men også hvilken af de 2 købmænd det drejede sig om. Nu var det vel en offentlig hemmelighed, at Margrethe lyttede med på samtalerne og derfor var ganske godt orienteret om, hvad der foregik i Vesterbølle og omegn. Jeg husker tydeligt engang, hvor en af farbror Henrys gamle bekendte i Nyrup var død og Henry der kunne være ganske ”lun” drejede på håndtaget til Margrethe på centralen og spurgte hvornår den bekendte skulle begraves. Han havde et lunt glimt i øjet da han refererede, hvad der blev sagt:

”Jeg ved da ikke alting”.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s