Mine Tip-Tip-Oldeforældre (5 generationer) Didrik Jørgensen Smed og Maren Justdatter var smed i Låstrup og ligger begravet på Låstrup kirkegård. Gravstedet er forlængst sløjfet. Under min research af Slægten fra Laastrup fandt jeg på kirkegården et gravsted for nogle engelske flyvere, der var styrtet ned 1944 under den tyske besættelse.

I et solbeskinnet hjørne af Låstrup kirkegård er 7 engelske flyvere lagt til hvile.

Jeg interesserer mig meget for allierede flyvere der satte livet til for vores frihed og har derfor ud fra tilgængelige kilder lavet denne beretning.

På airmen.dk er der meget kort skrevet:

“På en mineudlægningsoperation den 15. oktober 1944 blev Lancaster LM 208 skudt ned af en tysk natjager. Flyet nedstyrtede mellem de yderste huse i Låstrup by og præstegården. Alle ombordværende blev dræbt.”

Lancaster LM 208 var på mineudlægning som af RAF blev benævnt “gardening” :

During the Second World War “gardening” was the RAF term given to the dropping of mines from bomber aircraft into the sea. The mines were “sown” near ports and harbors, inland waterways, estuaries (as in the Gironde in western France) and in busy shipping lanes. Throughout Europe the coastline was split into various targets and also given distinct code names; the majority (but not all) were given names of trees and plants.

Kodenavnene kunne være planter f.eks. Broccoli, Gulerødder, Græskar, Forglem mig ej, o.s.v.

Målet for “gardening” 15.oktober 1944 havde kodenavnet “Silverthorn”, men så langt kom  Lancaster LM 208 ikke. Den blev angrebet af en tysk natjager kom i brand og styrtede tæt på landsbyen Låstrup.   Uddrag af Henning Vinstrups Jensens beretning:

Jeg var på besøg hos en kammerat. Det var præstens søn Otto, og vi var alene hjemme i præsteboligen. Jeg skulle nok være hjemme kl.10, for vi stod ude i gården da der lød et kæmpe brag, og det blev lyst som om dagen. Da vi så op fik vi øje på en kæmpe ildkugle, der tilsyneladende kom lige ned imod os. Jeg var stiv af skræk, og kunne ikke røre mig ud af flækken, men Otto havde åndsnærværelse nok til at hive mig med ned bag et stendige. Mens vi lå der lød der igen et brag, og vi kunne mærke en kraftig varme, der sammen med lugten af brændstof kom ned over os. Lidt senere hørte vi stemmer bag os, og fik øje på præstegårdens forpagter Sigurd Mortensen og hans kone Johanne, der dukkede op ved hushjørnet. De havde jo hørt bragene og skulle ud for at se hvad der var sket. Da vi så dem kravlede vi faktisk på alle fire hen til dem, for vi turde ikke rejse os før vi var bag hushjørnet. Herfra kunne vi gennem træerne se den brændende flyver, og høre masser af skud når ammunitionen eksploderede.

Låstrup

Flyet styrtede gårdene

Kort med angivelse af landsbyen Låstrup. – Nedstyrtningsstedet angivet med rødt.

Der var efterhånden samlet en del af beboerne på stedet, og snakken gik om der kunne være overlevende i vraget. Halepartiet havde boret sig ned i jorden og stod skråt op i luften. Det var landet imellem det sted vi stod, og resten af flyet, som brændte kraftigt.

Der gik ikke lang tid for tyskerne dukkede op, og de gav os omgående besked om at forsvinde. Da vi næste dag gik fra skole og lige skulle slå et smut forbi stedet, var besætningen begravet i tre grave uden kister nede på skråningen mod engen. På de to yderste grave stod der et trækors med påskrift skrevet på tysk.

Flyverne begravet på marken

Hurtigt blev gravene dækket med blomster

Flyverne blev af tyskerne gravet ned på marken ved siden flyvraget. Beboerne dækkede hurtigt gravene med blomster. – Kirkegården i 1944 da fIyvergraven var anlagt, men før der kom mindesten på gravstedet. 

Pastor Kristiansen og beboerne i Låstrup var meget utilfredse med, at de engelske flyvere var begravet på nedstyrtningsstedet i den våde eng, så i fællesskab tog de kontakt til den øverstbefalende nazileder i Danmark Dr. Best. Efter nogen korrespondance frem og tilbage blev der givet tilladelse til, at ligene kunne flyttes hen på kirkegården. Tyskerne ville selv flytte dem, og en betingelse var, at det ikke måtte højtideligholdes, der måtte ikke synges eller holdes taler.

Ca. 14 dage, måske tre uger senere, dukkede tyskere op igen og begyndte at åbne gravene. Det var jo ret spændende for os drenge, så Otto og jeg fandt en observationspost i passende afstand ved at lege i bækken der løb i engen neden for den gamle skole. Derfra havde vi et fint overblik over hvad der foregik, og tyskerne kunne jo ikke jage os væk, da vi opholdt os på en anden grund end den de skulle arbejde på.

Da lastbilen var kørt hen på kirkegarden med det første læs kister, var der to tilbage.
En enkelt tysk soldat der havde fået til opgave at fylde jord og blomster der havde ligget på gravene i hullerne, var alene tilbage på pladsen. Med fagter og gebærder fik han os gjort begribelig, at han ville os noget, så selv om vi var lidt betænkelige listede vi hen til ham. Lågene var allerede sat på kisterne, men han tog dem af igen, og forklarede os at vi skulle samle blomsterne der lå i græsset sammen og lægge dem i kisterne.

Navnene på de begravede flyvere, hvoraf to er canadiere.

I våbenhuset til Låstrup kirke hænger dette billede af de 7 flyvere, der mistede livet hin 15. oktober 1944. Alle der går i kirke i Låstrup bliver her mindet deres indsat for Danmarks frihed. 

Mindesten på Flyvergraven

Inskription på mindestenen

Mindestenen på flyvergraven Låstrup kirkegård. – Inscription in English and Danish. “Greater Love hath no man than this that a man lay down his life for his friends”. John 15:13.

Låstrup kirke

Indgang til Låstrup kirke

Låstrup kirke.