Livet i Måreskov Skole #2

Ruth – Marias Mor – har med megen pietetsfølelse gemt alle sin Fars (Emry Kølster) efterladte papirer og breve. Blandt brevene har der været en del fra Emrys bror Harald (dækker tiden fra 1917 til 1923). De gamle håndskrevne breve, skrevet med sirlig skolemester skrift er blevet digitaliseret og illustreret med relevante billeder fra familiefotoalbummer. Harald skriver meget levende og hans helt specielle lidt selvironiske måde at skrive om livet i Måreskov skole er så herlig.

Her følger anden afsnit af krøniken ”Livet i Måreskov Skole”. Første afsnit kan læses via dette link. Tredje og sidste afsnit på dette link: Afsnit #3.

Kort resume: I slutningen af den 1. verdenskrig rasede den ”Spanske syge” og Anna Emrys første kone døde 19. januar 1919. Emry var derefter alene med den 3-årige Ermegaard. Emry træffer Asta og bliver viet i februar 1920. Harald skriver om de – tør – rejse til København til brylluppet – (Behandlet i første afsnit). Carsten bliver født 7. januar og Eva den 4. februar 1921, hvilket ikke er omtalt da der ikke findes breve fra 1921. Emry fik ændret sin efternavn fra Nielsen til Kølster i november 1918 og Harald fik ved bevilling ændret sit navn til Kølster i maj 1921. Dette forhold er heller ikke omtalt i brevene.

Præsentation af Kølster familen i Holbæk efter Asta og Emrys bryllup. – Ane Emrys Mor er på besøg.

Kære Allesammen!                              Måreskov 9. April 1920

Da Moder er hos jer, vil jeg slå to fluer med et smæk for at spare på porto og ulejlighed.

Vi har eksamensferie i dag ovenpå den anstrengende dag i går, da vi bespiste de mange tykke bønder fra Herrested både legemligt og åndeligt. En udtalelse i min protokol kan du, Emry, tage dig til indtægt: Der kendes en betydelig fremgang i de skriftlige fag. Det er taktskrivningen, de er så begejstrede for, ligesom vi også kunde fremvise nogle helt kønne tegnehefter, (Blohme og Holmgren). Jeg var lidt knotten på kommissionen, fordi de ikke har villet sætte mig i klasse A og sagde dem da også, at jeg søgte et A-embede, men de er vist ligeglade.

Det var egentlig min mening, at jeg vilde været til Rerslev ved Hedehusene i eksamensferien, men da det er blevet dårligt vejr, har jeg opgivet det. Når regnen hører op, skal Ebbe og jeg i stedet for ud at køre gødning, så måske jeg kan få haven færdig i disse par dage. Jeg har dernæst 8 rummeter brænde ventende på mig, jeg tænker så småt på selv at save det, da arbejdskraften jo også her er dyr, og folk vil jo snart ikke arbejde, selv om man både tigger og betaler dem i dyre domme.

Påsken forløb for os yderst roligt, da vi ingen mennesker så (vi fik nemlig ingen fremmede alligevel) og aviserne udeblev, vi blev af den grund noget bagefter, særlig med hensyn til de skiftende ministerier. Meddelelsen om udvælgelsen af Ministeriet Friis er først lige nået herud. Jeg holder imidlertid med Kongen og Flensborgmændene, idet jeg slutter som så: Tyskerne får vi spektakler med alligevel, selv om vi kun får Tønder, hvorfor så ikke tage, hvad der er vor ret – ned til Ejderen? Enten det eller et udelt Slesvig – Holsten.

Yderlig information om Påskekrisen og afstemningen i Sønderjylland – se link.

 Valgplakater og typisk gadebillede i Sønderjylland forud for afstemningen.

Jeg har nedskrevet alt hvad du har sendt til Danmarkshistorien, undtagen det sidste, men hvis det bliver ved med at regne, skal det blive prentet i dag.

Venlig hilsen til jer alle fra os.  Harald


Kære Broder og Svigerinde!                           Måreskov 18. Maj 1920

Nu er det vist gået en rum tid igen, siden jeg sidste skrev. Grunden dertil er, at jeg jo er optaget af forskelligt udearbejde, og så har jeg ikke let ved at sætte mig til at skrive brev. I dag har jeg valgt at benytte en skrivetime dertil, men da Helle også er med til skrivetimen, er det småt med ro. Jeg har kun 7 elever i yngste klasse, 5 drenge og 2 piger, så Helle er tit herinde for at fylde op, i ældste klasse er der derimod optaget til sidste plads, hvilket vil sige 16.

En af Haralds klasser. – Helle der kommer for at ”fylde op” i klassen.

 Jeg længes efter at have lidt flere børn om mig og har derfor begyndt at søge, men det er jo småt med embeder endnu. Jeg var på Sjælland for 8 dage siden og søgte Tyvelse, syd for Sorø og Ringsted. Jeg tror, der er chancer, men jeg er ikke så begejstret for at komme der, de oplyste mig nemlig om, at de havde en tosset missionspræst og en om muligt endnu værre lærerinde. Boligen var tarvelig og lå uhyggeligt, det er ikke noget for os, der bor så dejligt her. På den anden side kan nævnes, at der bliver station lige i nærheden, da Næstved-Ringstedbanen bliver færdig om et års tid. Der er Realskole i nærmeste stationsby, Glumsø. Embedet er kl. A + 600 kr. som Organist og Kirkesager + jeg husker ikke hvor meget pr. 100 indbygger. Nu skal vi se, hvordan indstillingen bliver, men Agnete siger bestemt nej dertil på forhånd, og jeg, der har set forholdene føler mig ikke tiltrukket. Men der må jo snart blive andre ledige embeder.

 Har du hørt fra Søndersted. Det var måske noget. I juni og juli har jeg fri om mandagen, så kan jeg nok komme en tur derover, men jeg vil ikke rejse, hvis en i forvejen skal have embedet.

Vor præst skal vikariere for en nabopræst, der skal til Sønderjylland i 2 år, vi skal af den grund kun have gudstjeneste 1 gang om måneden, så det kan jo ikke nægtes, at Måreskov er et let og behageligt embede. Men alligevel – 7 små sølle unger at sidde med – det er dræbende i længden. Det er ellers endnu uvist, om embedet kommer i A eller B- Sognerådet fortryder vist, men foretager sig intet.

Venlig hilsen fra os alle. Harald


Kære Broder og Svigerinde!                           Måreskov 15. Juni 1920

Jeg meddeler herved ”øjeblikkelig”, at jeg ikke ser mig i stand til at skrive mere af end eet, højst to breve månedligt, – heri er grunden til mit øjeblikkelige svars sene affattelse og afsendelse. Havde det været vinter, vilde jeg ikke have haft noget imod det.

Det er Valdemarsdag (Flagdag se link) i dag. Jeg sidder og slider for åbne vinduer med hele klassen (7-(syv)). Jeg har glemt at give fri, men tager fri næste tirsdag i stedet for, da jeg så kan få en 3-dags ferie: søndag, mandag, tirsdag. I sidste uge havde vi feriegæster: Svoger Thorvald og Familie (Hustru og søn). Det oplivede svært. Vi og særlig vel de fremmede nød rigtig haven i sommersolen, det var godt vejr hver eneste dag.

Sommer på Måreskov. – Ebbe i det gode vejr sammen med missen og en killing.

På søndag kommer Mor for at overvære højtideligheden på mandag, da det er min fødselsdag. Dit brev Emry, må altså lægges i postkassen og ikke i inderlommen på søndag, hvis jeg skal have det på mandag.

Svigerfader har meldt sin ankomst til, når roserne blomstrer, så I ser, vi har det knap så ensomt nu som om vinteren. Kommer I ikke herover i ferien, der er jo ikke så længe til I skal til Marielyst, skriver Ingeborg, så er det vist bedst at tage dertil først, så får jeg jo imidlertid ferie. Det er jo nemlig ikke så morsomt at have fremmede, når man skal sidde her og mase med ungerne. Det forbistrede er jo, at jeg ikke kan undgå at se gæsterne slænge sig mageligt på græsplænen.

Sommergæsterne nyder det – medens Harald må slide med ungerne.

Svoger gik ellers og sled i de dage, han var her, han ordnede alt, hvad jeg ikke bryder mig om, han klampede f.eks. Ebbes træsko, reparerede døre, passede småkræ (vi har 12 kyllinger, 2 gæslinger, 3 kaniner), ligesom han også hyppede kartofler og klippede hæk. I søndags d. 13 juni fik vi nye kartofler alle 7 mand så mange vi kunne spise til middag og aften. Det var flot, men de blev også lagt d. 27. marts.

P. Kamper besøgte mig en dag og opvartede os med sine sædvanlige løgnehistorier, han havde været til dyrskue i Fåborg og overnattede her. Det var for resten helt morsomt at se ham.

Venlig hilsen fra os alle. Harald


Kære Broder og Svigerinde!                           Måreskov 19. Sept. 1920

Tak for sidst! Jeg var noget mat, ellers burde jeg have anvendt den sidste dag noget bedre. Nu er der jo ellers slet intet håb, og rejsen til dels spildt, dog ikke helt, jeg kom jo dog over og fik besøgt jer og jeg fik set mig lidt om – Turen til Følleslev var særlig skøn, og – Asta – som den mellemmad smagte! Tak for den! Dog vil jeg sige, at du næste gang må spare lidt på skinken, særlig nu, da den bliver så dyr.

Turen til Sødstrup var også ”sød”, og dog var den det ikke, så var præstekonen det i hvert fald. Den præstemand burde holde sig hjemme hos hende, og havde han vidst, at jeg kom og bedårede hende, havde han vist ikke taget til møde i Tudse. Nå, jeg er imidlertid ligeglad med de Tudser. Søstre (strupper) og Jerndøse (sider) og spejder efter anden udvej, og viser der sig ingen, må jeg jo slå mig til ro her. Det er ellers den rigtige tid at flytte på, nu, da stormen træet rusker, og efteråret har holdt sit indtog, og mine elever er dummere nu end nogensinde, jeg har f.eks. ikke færre end 3 idioter og en døvstum i yngste klasse – det er ikke lysteligt.

Harald og Agnethe klædt på til fest. – Helle og Ebbe på et lidt utydeligt billede.

Jeg skal i dag til høstprædiken, og i aften skal Agnethe og jeg til garder fødselsdag, mens Helga passer børnene, der begge går med dårlige knæ, det ene værre end det andet. Jeg skal i efteråret til en hel del musikprøver og koncerter, men så skal Agnethe jo være ene, og det er ikke morsomt for hende.

Venlig hilsen fra os alle.    Harald


Kære Broder og Svigerinde!                           Måreskov 23. Oktober 1920

Så er Søstrup og Følleslev altså gledet ind i rækkes af søgte embeder. Det rører mig dog ikke så meget, da jeg ikke rigtig brød mig om dem. Jeg giver mig nu til at søge andre, og jeg bliver ved en stund endnu, så lykkes det måske til sidst. Det vilde glæde mig at se Måreskov opslået med et stort B i Folkeskolen. Embedet er dog endnu ikke sat i klasse af ministeriet, og da der kun er 46 i alt, der foreløbig er i B, håber jeg endnu, at det kommer i A. Når det så er fastslået, kræver jeg brændsel af sognerådet til skolelokalet, det kan de vist heller ikke slippe uden om. Når hertil kommer Kirkesangslønnen fra i fjor, som de også nok kommer til at give mig, skal jeg lade dem være i fred.

vejskilt ved Måreskov skole

Præsten, der holder med mig i sidste spørgsmål, har bedst mig vente med at indgive min klage til Ministeriet, indtil han får talt med formanden. Det har han gjort uden resultat, hvorfor den nu snarest vil blive fremsendt.

Jeg søger for tiden i Vallensbæk. Den forrige lærer er forflyttet til Herning. Han hed Bjerg-Jensen og er identisk med den mand, vi spillede orgel sammen med oppe hos Chr. Winther, han fik netop embedet i Vallensbæk i de dage. Vallensbæk er en lille, gammeldags landsby, der jo dog trods alt ligger i Københavns nærhed. Det værste er, at folkene og alle sognerådsmedlemmerne er så missionske, at de stinker. Men alligevel, hvis de vil have mig, må de få mig.

Så har jeg sendt en ansøgning til embedet som lærer og kantor hos frøk´nerne i Vemmetofte, da jeg altid godt har kunnet lide gamle damer. De frabad sig personlig henvendelse, hvilket jeg var særdeles glad for, da jag altid helst har villet haft dem på afstand. Men nu er der to embeder i Sankt Hans landsogn (Odense), det ene forbundet med kantor – det andet med organistembedet ved kirken. Her i Sankt Hans har jeg jo før været blandt de udkårne, så hvem ved, hvad der kan ske, når jeg nu melder mig igen. Jeg skriver alt dette for selv at få en oversigt over mit embedssøgeri, og nu får I med det samme at se, hvordan jeg er vendt i det.

Andet har jeg for resten heller ikke noget at skrive om, da det jo ikke kan interessere jer, at jeg skal til Middelfart i morgen for at spille bratz (ikke fdeol) i ”Foll”. For noget tid siden var vi på Hindsgavl. Jeg tog igennem Rolfsted, tog ind for at hilse på Olsens, og tænk jer, – der stod Tulle i sovekammerdøren og redte sit hår, mens munden gik i et væk på hende, akkurat som hun plejede. Hun er altså kommet hjem. Hun og hendes mand har tjent godt derovre, lod det til, men altså også arbejdet. De havde hele tiden haft god lejlighed, og til sidst (½ år) havde manden haft en særlig god plads, vistnok som elektriker, i New York. Men mangt og meget har de døjet (hvad jeg også kunde se på Tulle). Hun har haft mange svære sygdomme, og til sidst mistede de et 2-års barn i New York (nu i sommer), det kom hun hele tiden tilbage til i sin fortælling. Jeg talte kun med hende ½ time, så jeg fik ikke alt at vide, bl. a. ikke, hvorfor hun havde været så sparsomt med at skrive. Det lod ikke til at have hjulpet på ham, at Tulle var kommet hjem. Hans omgivelser tror ikke, der er noget at gøre ved ham. Han ser sort på alting og kan ikke tales til fornuft. Der bliver altså rimeligvis snart et embede, som jeg for øvrigt godt kunde tænke mig at søge.

Jeg har her i dette gode vejr, gjort flere arbejder i haven, bl.a. har jeg taget kartoflerne op. Det er sandt, Asta, jeg lovede dig en sækfuld, men du kommer til at vente til næste år, så skal jeg lægge mere vind på dyrkningen af dem, thi i år har udbyttet været mindre godt: 3 á 4 tdr foruden de mange, vi fortærede i sommerens løb. Jeg fik ikke hyppet dem i tide, så jeg giver det skylden, men er vel for resten over det hele, at udbyttet er ringe i år.

Så har jeg gravet og plantet en del. I dag har jeg skåret brænde, det er nu ikke min største fornøjelse, men jeg har desværre en del, der skal skæres i vinter.

Harald skærer brænde. – Kammerherrenøgle fæstet til en blå sløjfe bag på ryggen.

Moster Ellen er her en fjorten dages tid (til Nov.). Hun har plads i København fra 1. Nov.

Vor Hofjægermester er blevet Kammerherre på kongens fødselsdag (Hatten af for den høje Øvrighedsperson!), han har hentet nøglen, til hvad, må han vel selv vide (se link).

Venlig hilsen fra os alle Harald

P.S. Helbred er tåleligt. Agnethe har dog en del kvalme. Ebbe er bedre i disse dage. Helles knæ er først nu helt kommet sig (hun slog sig på bedstemoders trapper). Jeg selv er rask, skal dog have en hyldebærstoddy for lyst. Jeg drikker i denne tid på en halv flaske brændevin til aftensmaden.                    Harald


Der er ikke i arkiverne fundet breve fra oktober 1920 til januar 1922, altså hele 1921på trods af, at Carsten blev født 7. januar 1921 i Måreskov og Eva blev født 4. februar 1921 i Holbæk.


Kære Broder og Svigerinde!                           Måreskov 29. jan. 1922

Det sker snart ret hyppigt, at vi meddeler hinanden, hvad vor temperatur er, det er snart rart, om den kunde blive normal nu i mange år. Nå, det var jo ikke foruroligende, det, du meddelte sidst, men jeg indrømmer, at det er langvarigt. Agnethe og børnene har måske også haft lidt af den slags i Julen og mens jeg var i Jylland, de var i hvert fald forkølede og havde feber, men vi lader gerne være at bruge termometret. Jeg har haft ondt på min bag og for resten også på min for en 3 ugers tid, men har nu fået attest fra lægen på, at jeg er absolut fuldstændigt rask. Denne attest har jeg sendt Statsanstalten gennem Christian og taget en forsikring på 5000 kr. samme Christian og Sigurd er nok også sengeliggende, men vist heller ikke så hårdt medtagne.

Agnethe er vel i denne tid. Hun spiser helt godt og tager på i alle måder. Når den Spanske er nogenlunde forbi, tager hun så vist sin rekreationstur til Hovedstaden.

Børnene nyder kælkebakken. – Agnethe godt klædt på med børnene ude og kælke.

Børnene er også raske i denne tid, de store kører i slæde, og Carsten tager de første fjed på gulvet. Han har i dag gået 14 skridt – det største antal, vi har iagttaget endnu hidtil.

Her er heller ikke så megen sygdom blandt omgivelserne. Børnene møder i skolen, når sneen ikke hindrer dem. Vi holder vore musikprøver, som vi plejer o.s.v. Jeg arbejder i denne tid i brænde, når jeg kan se mit snit. De 8 rummeter ligger for tiden til beskuelse på pladsen. Jeg håber folk ser på dem med misundelige blikke, og nu da jeg er kommet i A, og brændslet ikke kan tages fra mig er jeg ligeglad med hvilke følelser, der ses på det.

De 8 rummeter brændsel er nu sat i en flot stak.

Jeg er i disse dage ved at udfylde skatteskema. Det kniber at komme under 6000 kr., men når jeg regner repræsentation (eksamensmiddag) til 50 kr., går det. Jeg har ikke hørt noget fra Rolfsted siden oktober forrige år. Embedet er endnu ikke ledigt, så vidt jeg ved. Ikke mere denne gang.

God bedring! Du klarer den jo nok med et hvil på divanen, Asta! Skriv snart!

Kærlig hilsen fra os alle.                       Eders Harald


Kære Broder og Svigerinde!                           Måreskov 12. Marts 1922

Selvfølgelig er der ikke det fjerneste i vejen her. Så vidt jeg ved, har jeg skrevet til jer sidst, og jeg har også gået og ventet brev længe, men jeg har taget det med min sædvanlige ro. Nu skal jeg prøve, om jeg kan referere, hvad her er sket, siden jeg afsendte sidste brev, men jeg tror ikke, det kan fylde mere en et par sider. Vi har ikke haft ”spansk syge”, mens epidemien har været omtalt i bladene, vi havde vort i Julen og lige efter Nytår, d.v.s., Agnethe og børnene. Jeg rejste jo på tourné i Jylland og undgik den derved. Da jeg kom hjem, var de raske alle sammen, men Agnethe har alligevel haft lidt siddende over lænden til midt i februar. Så var det meningen, hun skulde til København at rekreere sig, men så var det jo streng vinter, og der var ”spansk syge” derinde. Derfor ventede hun med at rejse til den 2. marts, da rejste hun og tog Helle med sig, og de er derinde endnu. De har boet hos Thorvald og Karen i Engelstedsgade de første 8 dage, men er nu overflyttet til Agnethes anden broder i Sommerstedsgade. Jeg tænker, de har det godt og morer sig. Agnethe var, de sidste 8 dage før hun rejste, blevet fuldstændig rask. Såret er jo for længst lægt, og influenzaen var også væk. Det var morsomt at se hende så kvik igen. Men jeg håber, at hun er mindst lige så rask, når hun kommer hjem igen. Hun trængte til en sådan omgang ovenpå den tur, hun havde. Her, hvor Carsten, Helle og Ebbe går og støjer hele dagen er ikke stedet, hvor man skal få sine nerver bragt i orden.

Carsten kan jo gå nu så langt det skal være. Han sjokker hele dagen rundt i stuen. Men det er først for nylig han rigtig har begyndt med det. Da Agnethe var hjemme, var han på samme stadium, som du skrev, Eva var på, altså 10-12 skridt og så et fald, der betog ham lysten til at fortsætte, altså den værste alder og ikke til at tåle at se og høre på. Nu da han rigtig kan trave, er det ikke nær så nervepirrende. Han kan sige: ”Ja, ja – nej, nej!” Men hvad der er over det, er af det onde, altså hyl.

Ebbe er raskere i vinter, end han var sidste sommer, og da husker du jo nok, at vi syntes, han havde det helt godt, så vi tror nu at sygdommen er ved at fortage sig langsomt. Vinteren har jo altid været hans dårligste tid. Han spiser som en tærsker og har nogle vældige basunkinder.

Helle er der ikke noget i vejen med, hun er så god, som dagen er lang. Hun har begyndt at stikke af over til en jævnaldrende for at lege, når de store er i skole, men hun er med i skole, når jeg har de små, og jeg tror ikke hun tager nogen skade af det, da de alle sammen er meget lidt udviklede (de fleste er døvstumme for tiden), og som følge deraf bliver der ikke sagt noget så højtravende, at jeg tror, hun tager skade af det. For øvrigt får hun lov til ganske at passe sig selv med hensyn til at lære, d.v.s., jeg lader hende ikke tage aktiv del i noget som helst, undtagen sang.

Det bliver en sørgelig eksamen, jeg skal holde nu i april. Jeg har aldrig haft et lignende selskab at fremvise, men heldigvis lyser uvidenheden dem da ud af øjnene, så jeg tror, man vil kunne forstå, hvorfor de intet kan.

Image102-1

Måske var det “Snehvide og de syv små dværge” Agnethe og Harald var i Ringe for at se. 

Vi har næsten ikke haft nogen underholdning af nogen art, uden hvad vi selv kan lave os, I er jo anderledes med. Agnethe og jeg har dog præsteret at være til dilletantforestilling i Ringe for en 14 dages tid siden. Det var helt morsomt, da vi kendte nogle af de optrædende. Andet har vi aldeles ikke været med til. Men i disse dage tager Agnethe altså revanche. Jeg får jo af og til brev eller kort om, at så har hun været på ”det kgl.” og så hist og så her. Men det glæder mig at høre, at hun får revanche. Jeg vilde jo selvfølgelig gerne været med, men det kan jo ikke lade sig gøre. Og så får hun sine søskende til at følge sig i stedet for mig.

Det kgl Teater

Det er da pokker til skat, du må betale. Vi kan dog slippe med et par hundrede kr. endnu. Vor skatteprocent var sidste år 1.9, så vidt jeg ved, og i år bliver den måske 2 komma lidt. Jeg har været ved at bytte embede med læreren i Frerslev ved Haslev, men har nu opgiver det til hans store sorg. Alt passede mig ellers udmærket, men jeg er bange for præsten og missionsfolkene i det hele taget, og jeg formoder, at det er af den grund, han vil bort, at de gør ham det for hedt. Nu fik jeg alligevel fyldt 8 sider. De er vist magre, da jeg ikke syntes, jeg havde noget at skrive om. Jeg har nu fået min livsforsikring i orden, så jeg nu har 6055 kr. foruden det pligtige. Venlig hilsen til jer allesammen. Eders Harald

P.S. Agnete ventes hjem sidst i denne uge eller først i næste. Hun fylder år d. 27 marts. H.


Kære Broder og Svigerinde!                           Måreskov 13/4 1922

Jo sjældnere man skriver brev, des værre er det at få begyndt, da man så har glemt, hvad man berettede i sit sidste brev. Vi har ellers i den sidste tid oplevet en hel del, synes jeg, jeg skal se, om jeg kan oprede det for jer i disse linier.

Den 6. april havde vi vor største årlige fest: Eksamen. Den udmærkede sig i år ved, at der for første gang i Herrested sogn var 2 kvinder i kommissionen. Disse to kvinder udmærkede sig dog ikke ved noget særligt, men optrådte pænt stille og beskedent. Jeg kunde dog se på dem, at de beundrede mine få børns kraft såvel i tale (samtale) som i sang, og det må man sige, at de brugte deres stemmer godt og svarede på alt, hvad de blev spurgt om. Deres læsning og skrivning blev særlig rost, jeg lader den for sidste fags vedkommende gå videre til dig.

Konfirmanterne

Eksamensferien benyttede jeg til en Odensetur. I søndags blev 4 af mine 23 elever konfirmerede, det taget lumsk af flokken, men der kommer dog mindst lige så mange små igen.

En dag var jeg i Rolfsted. Olesen søger sin afsked, men kan ikke få den, da lægen ikke vil erklære ham uhelbredelig sindssyg. Han har derfor været indlagt til observation i 14 dage, men Attesten blev nærmest en sundhedsattest. Imidlertid vil han ikke fortsætte, og befolkningen der er kede af de mange vikarer, vil nu absolut af med ham, så sogneråd og skolekommission har vedlagt hans afskedsansøgning en skrivelse, hvori de i kraftige vendinger henstiller til Ministeriet at afskedige ham. Det kunde næsten se ud til at trække op til en § 8 sag som den i Nørby, hvis han ikke på dette får sin afsked. Hvis han rejser, kan jeg vel nok ikke dy mig for at søge embedet, det er behageligere børn at arbejde med end dem jeg har, der er 4 klasser og en andenlærer, der har gymnastikken. De står for øvrigt over for at skulle skifte andenlærer, den sidste fik førstelærerembedet på Langeland, så han er jo ikke ansøger, jeg kan forstå, at jeg er på tale derhenne, nu var jeg jo så stadig, da jeg var der i omtrent 7 år, og her har jeg været endnu længere desværre, men det virker jo kun godt derhenne, hvor de blot længes efter en stadig mand.

Ravnholt kapel

Ravnholt kapel hvor Harald var kirkesanger.

Jeg skal i dag og i morgen synge i Hellerup kirke for en nabolærer, på Ravnholt skal der kun være tjeneste i morgen og 2den Påskedag. Pastor Hansen tager sin afsked til Nytår, så jeg skal herfra i løbet af sommeren.

 Har I set, at Alfred Povlsen, Ryslinge, 69 år, er bleven gift med en 33 årig krigsdommerenke, den gamle vin gærer. De nygifte er på bryllupsrejse til Frankrig, og snedkeren i Ryslinge har travlt med at få møblerne i stand, til de kommer hjem.

Jeg der trænger til en lille rejse, havde så småt tænkt at besøge jer i Påsken, men jeg har dog opgivet det, dels på grund af tøjmangel, dels fordi jeg hellere vil have Agnete med. Vent altså! måske lidt længere hen!

Venlig hilsen! Glædelig Påske. Fra hele familien Eders Harald


Kære Broder og Svigerinde!                           Måreskov 15. maj 1922

Da jeg jo ikke har stort andet at fortælle om end om vejret, eftersom vi ikke oplever noget, har jeg ventet så længe med at skrive, fordi jeg synes ikke, at det møgvejr er værd at skrive om. Men da det bliver ved at være ligedan, må jeg vel bekvemme mig til at få begyndt, for at I ikke skal gå og tro, at vi er kreperede af kulde. Jeg er omtrent færdig med at grave haven og har også sået lidt samt lagt nogle kartofler.

Arbejdet i skolen går lidt trevent for tiden, det skyldes vist for en del den omstændighed, at jeg har fået 4 dumme hoveder til flyttedagen og så er der kommet 2 små og der kommer nok endda 1 til, det er altså omtrent ny besætning, 7 er jo ca. en tredjedel af antallet.

Jeg søger nu Rolfsted. I går var jeg rundt. Det gik meget godt, og jeg har stort håb, men jeg spurgte ikke rent ud om de vilde have mig, og de sagde selvfølgelig heller ikke noget om det. Men når de nu skal til at indstille, tager jeg derover igen, og mærker jeg så, at de vil have en anden, trækker jeg mig tilbage. Agnethe var med derovre i går. Hun besøgte Olsen, mens jeg masede rundt. Olsen flytter ned i et hus i Rolfsted, tilhørende mølleren. Et er dog vist ikke meningen, de vil bo der altid. Viggo er jo på kommunekontoret i Odense, og de flytter jo nok ud til ham.

Jeg har skrevet til Mor om at komme, men jeg ved ikke noget. Garde er nu rejst fra Ravnholt, så vi har slet ingen at komme til.

Image045-1
Agnethe og Harald klædt på til concert.

 

Grundlovsdagen opfører vi Schultz: Indtoget (Nys fyldte skøn Sigrid sit attende år) for kor og orkester. På søndag skal vi til Ulbølle til koncert.

Jeg skrev vist sidst om Alfred Povlsens giftermål. Agnete har set hans unge frue. Hun er meget indtagende, – stor og fyldig.

Agnethe og Carsten. -Asta og Eva.

Agnethe siger, at det er vist Astas fødselsdag i morgen. Vi ønsker i så fald til lykke. Eva og Carsten er nu i en bedårende alder, ikke sandt? Det er skønt at se på dem.

Venlig hilsen fra os alle. Eders Harald


Kære Broder og Svigerinde!                           Måreskov 9/6 1922

Tak for brevet! Ja, jeg burde have skrevet til jer i Pinsen, bl.a. også af den grund, at jeg så kunde have sluppet med eet brev og så sparet 20 øre i porto. Jeg har imidlertid ikke haft noget at skrive om, hvorfor jeg ikke har fået gjort alvor af det.

Læreboligen på Rolfsted skole, hvor Harald var lærer inden han kom til Måreskov. Harald og Agnethe står på trappen. – Billede af Rolfsted skole er fra 2005, foto HJ.

Der er endnu ikke indstillet i Rolfsted. Jeg tror stadig, at jeg har udsigt til at blive indstillet som nr. 1, men vi ved ikke endnu, hvad vi i det tilfælde vil gøre. Vi synes ikke, at den førstelærertitel er de 300 kr. værd, som embedet er mindre end dette. Og vi er kommet til at holde mere af Måreskov, end vi før har gjort. Men lad os nu se, det kunde jo være, at resultatet af indstillingen vil spare os for videre ulejlighed.

Vi har haft en rar Pinse – ganske vist uden gæster, men med dejligt vejr. Vi havde ikke regnvejr Pinsedag, som I havde efter aviserne, her kom kun en tordenbyge tidligt om morgenen. 2den Pinsedag var vi til Grundlovsfest som sædvanlig på Ryslinge Højskole. Vi opførte Schultz ”Høstgildet”, ”Peters bryllup” og ”Indtoget” for soli, kor og orkester, for fuldt hus. Bagefter var vi hos forstanderen alle musikerne (Agnethe med). Han og hans unge frue (fra Warmländ – åk Wärmeland du skøne har han ikke kunnet stå for) forfriskede os med rabarbergrød og samtale. Povl Hansen, Vallekilde, der havde talt ved festen om sit overrislingssystem, var også med. Man kan her på højskolen træffe sammen med de mærkeligste og de betydeligste mænd. Det kan man ikke i Rolfsted. Og der er for langt til Ryslinge.

1 juni var Agnethe og jeg i Odense for at gøre forskellige indkøb. Jeg skulde desuden med ”Fynske Musikanter” spille mellemaktsmusik på teatret. Det var i anledning af Børnehjælpsdagen, hvorfor det var dilletanter, der opførte nogle småstykker.

De fynske musikanter

De fynske musikanter.

Vi er disse dage uden pige, da Grete har ferie en 8 dages tid. Vi går jo nu og venter på indstillingen i Rolfsted, men jeg er ikke så interesseret i det, at jeg har skaffet mig at vide, hvornår det vil indtræffe. Dog skal jeg lade jer vide, om jeg er indstillet, når jeg får det at vide. Bliver det som nr. 2 eller 3, vil jeg ikke have det, selv om jeg måske nok alligevel kunde blive kaldet på grund af min alder, men i så tilfælde kan jeg jo gå ud fra, at stemningen ikke er så udelt for mig.

Det er sandt: Jyllandsturen er jeg ikke rigtig oplagt til – gider ikke! Kom med et andet forslag eller jeg skal komme med et i næste brev.

Venlig hilsen Eders Harald.


Kære Broder og Svigerinde!                           Måreskov 3 Juli 1922

Planen er god! Den er vedtaget! Tidspunktet bør dog måske sættes til nogle dage senere. Agnethe rejser med, så du må sørge for plads til hende også. Hun går jo godt og entrer en sporvogn eller en bil som ingenting, og desuden har hun stor lyst til at komme udenlands, så det går nok. Jeg møder med det meste af 2 måneders grundløn, for den må vi jo nok kunne se lidt af Das grosse Waterland. Børnene lader vi ganske roligt blive her hos Grete og måske hendes voksne broder.

Du omtalte Rolfsted, som om det var en skuffelse, at jeg ikke fik det. Det var det aldeles ikke, og vi tænker slet ikke på Rolfsted. For øvrigt var der en adresse med ca. 200 underskrifter hos bispen om eftermiddagen, som han om formiddagen havde kaldet nr 1.

Moder kom her i lørdags og bliver her jo nu foreløbig. Jeg kan ikke på den korte tid indlade mig på at lære noget tysk. Du ser, jeg kan ikke engang finde ud af deres “Das”, bare jeg dog kan benytte det, når vi kommer derned, thi min håndkuffert skulde jo helst fyldes med finere sager, når vi skal rejse hjem. Nu skal vi så se at få pas og dit og dat i orden til rette tid.

Venlig hilsen fra os alle Eders Harald

p62-1


I sidste brev omtaltes en planlagt tur til Tyskland. Emry har i sine erindringer beskrevet turen meget indlevende. Den kan læses på dette link.

Krøniken om “Livet i  Måreskov skole” fortsættes i et 3. afsnit.

3 comments

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s