Som landmand interesserede Far sig rigtig meget for vejret, han lyttede altid til Pressens Radioavis og der skulle alle være tavse. Han tog især bestik af vejret på Tamperdag. På en kalender fra 1944 har Far omhyggeligt noteret tamperdag (Tjd).

Fra Wikipedia har jeg denne beskrivelse af Tamperdag:

 Navnet på tamperdag har intet at gøre med at tampe, det vil sige at slå med en tamp (et reb). Første led, tamper, har vi fra plattysk tamper, temper, forkortet af quatemper, “kvartal”, der har optrådt i dansk som kvatember.

Baggrunden for både tamperdag og kvatember er en forkortelse og omdannelse af det latinske jejunia quattuor temporum, det vil sige de fire fastedage, en ved hvert kvartals begyndelse i den katolske kirke. På tamperdag kunne man tage varsel af vejret frem til næste tamperdag, men først og fremmest holdtes der rundt om i landet den særlige domstol tamperretten. Som det hedder i Christian Vs Danske Lov (1683): “I ægteskabssager dømmes på de fire tamperdage om året”. Årets fire tamperdage varierer efter kirkeårets kalenderen.

Tamperretten var en retsinstans der efter reformationen videreførte en del af kirkerettens (den kanoniske ret) bestemmelser om ægteskabssager. Retten bestod af Stiftamtmanden og de nærmest boende lærde mænd eller sognepræster, i København og Sjællands Stift: Stiftamtmanden og konsistorium.

 

Forskellige situationer i Nyrup, hvor vejret er af betydning.

Far kunne mange ord om vejret. Jeg har fundet nogle eksempler på nettet Møllerordbog, som Far kendte og kunde citere.

Meget er måske mere snak end fakta, men de sidste 2 ”ordsprog” lærte jeg på Landbohøjskolen i faget ”Meteorologi” gav meget god mening. De kan også omskrives til:

”Maj kulde giver lade fulde”

Ser man på statistikken (vist grafisk) over solskinstimer er der meget sol i maj, samtidigt er det normalt koldt, som forårsages af Påskeøsten med højtryk. For planterne (kornet) betyder det masser af sol og dermed fotosyntese og da der samtidigt er koldt vokser kornet ikke i højden, men udvikler et kraftigt rodnet, så det kan stå imod senere tørke.

 

 

 

This slideshow requires JavaScript.

Flere billeder fra Nyrup med vejret som medspiller.

Sidehistorie fra Holbæk. Emry – Marias morfar – der var kordegn og skolelærer i Holbæk skriver i februar 1956, da der var streng vinter:

Holbæk og omegen er ørenes kuldecentrum. Vejret giver godt stof til samtale. Jeg citerer Storm P.

1 Med hensyn til vejret er det bedst at vente med at udtale sig til dagen efter.

2. Jeg er komplet ligeglad, om vejret er godt ellere dårligt, – bare det er der.

3. Man skal ikke ærge sig over vejret, det gør, hvad det vil alligevel.

4. Jeg har oplevet adskillige vintre, – men aldrig en, der ikke endte med tøvejr.

5. Set indefra er vejret helt hyggeligt. 

6. Man kan ofte af skyernes udseende forudsige vejret. Nogle former giver godt vejr, andre dårligt vejr, – men i alle tilfælde kommer det selvfølgeligt an på vejret!

Mange har i tidens løb gjort sig mere eller mindre morsomme på DMI’s (Danmarks Meteriologiske Institut) vegne. En af de mere morsomme var Storm P.