Gæs som supplement til Julen under besættelsen

I løbet af besættelsestiden (1940-1945) var udbuddet af varer konstant faldende, særligt frem mod 1945. Hamstringsbølger, byttecentraler og rationeringsmærker var tidens svar på vareknaphed. Direktoratet for Vareforsyning fik til opgave at regulere og administrere landets samlede vareforbrug fra forbruger til fabrik. 2,5 millioner ansøgninger om året blev behandlet og nye tilladelser, rationeringer og forbud udstedt – såsom et forbud mod at annoncere “Ost, ost, ost”, da det antydede overflod.

Det var en stor fordel at bo på landet hvad angik adgangen til friske fødevarer, og i byerne var nytte- og kolonihaver eftertragtede; her dyrkede man grøntsager, plukkede frugt, passede kaniner og fodrede høns. Retter af kål, grød og suppe var udbredte, og med udgivelserne af kogebøgerne “Kaninretter – til hverdag og fest” og “Gratis Mad – af ukrudt” kunne nye madeksperimenter prøves. “Det danske samfund under besættelsen”.


English summary: The geese as a supplement to the Christmas dinner during the German occupation

Ruth Kølster (Marias mother) lived with her parents in Holbaek during the first four years of the German occupation in Holbaek. Due to increasing shortage in food – the invention in obtaining some extra supply was great. She has described how her father Emry bred two goslings. Every evening he carried the goslings down to the basement.


 

Ruth Kølster (Mor til Maria) som i de første år af besættelsen boede i Holbæk hos sine forældre har givet en beskrivelse af et par gæs som blev opfodret som supplement til jul og Nytår.

Der er talt så meget om det, vi fik at spise, og hvad man ikke kunne få, men alt i alt har vi vist aldrig været sundere, end dengang. Hjemme hos os var der havens produkter, og dem fik vi, som vi altid havde gjort, men nu var der nok lidt mere med kartofler og også roer til at strække nogle retter med. Da Far og Mor gerne ville have noget godt i julen, købte Far 2 gæslinger, og de gik derhjemme i et bur i haven, og kom ned i kælderen om natten. Det var i indhegningen hvor gæssene gik, at William gravede de våben ned som han og hans ven Hans Chr. Amzink havde ”organiseret” ude på kasernen 29. august 1943, da han ikke forventede tyskerne ville lede der – beskrevet i ”29. august 1943 Holbæk”.

 

De 2 gæs i indhegningen i haven på Marthavej, i baggrunden ses Ruth med solbriller. Emry i færd med at bære gæssene ned i kælderen for natten.

Der er ingen tvivl om, at Far har været rundt for at hente ekstra mælkebøtter til dem, men til sidst fik de korn, og det blev da til den fineste gåsesteg både til jul og nytår. Risengrøden måtte vi undvære, men der kunne godt bruges valsede byggryn så det gik da an.

 

 

 

2 comments

  1. […] Mor havde købt ekstra meget ind hos Brugsen, så der ikke skulle mangle appelsiner, nødder, svesker eller ris. Også fra vores Slagter Hansen, kom der lidt før jul en svend med et trug, og her var der 1 flæskesteg, 1and eller gås, og et grisehoved, så mor kunne tilberede en sylte. Sidstnævnte kom jo nok nogle dage før det andet. Under besættelsen opdrættede min Far 2 gæs, der blev slagtet til Jul (se “Gæs som supplement til Julen“). […]

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s