Ruth – Englandsturen Juni 1946 på cykel

English summary: It has been a few years since Maria and I have had the opportunity to visit London. That is why I post about Maria’s mother Ruth’s trip to London in 1946. Together with a small group of young people organized by the Danish Hiking Association”, Ruth’s group was the first Danish tourist group after WW2 to visit London with 2 £ (2 English pounds) in their pockets. They arrived by ferry from Esbjerg to Harwich. With only 2 £ to spend, they traveled the Danish way – using the bicycles they had brought along on the ferry.

Summary: Det er flere år siden Maria og jeg har haft mulighed for at besøge London. Derfor har jeg posted Maria’s mor Ruth’s tur i 1946 til London. Ruth var sammen med en lille flok unge mennesker organiseret af “Dansk Vandrelaug” de første danske turister efter WW2 der besøgte London med 2 £ (2 Engelske pund) på lommen. De ankom med færgen til Harwich fra Esbjerg. De tog turen på cykel, som de havde haft med på båden.

Ruth Maria’s mor var med det første hold turister Dansk Vandrelaug i 1946 efter WW2 var i stand til at sende til England. De var med færge fra Esbjerg til Harwich og medbragte deres cykler. Kortet her viser de steder hvor de gjorde ophold og som er omtalt i historien.

Else Riber skrev en beretning om turen. Hun har skrevet med flere gennemslag og som det fremgår af overstående ses, at teksten er meget ulden og vanskelig at scanne. Derfor måtte beretningen renskrives.

Englandsturen Juni 1946 på cykel 

”Til England – og dog” kunne titlen på denne rapport passende komme til at hedde, for den har vist ikke i Dansk Vandrelaugs historie været en tur med så mange forhindringer som netop denne.

Deltagerne på turen. Ruth 4 fra venstre sammen med Else Riber.

Så sendt som fredag aften afrejsen skulle finde sted fra København den efterfølgende mandag om morgenen – fik vi vores pas med gyldig visum udleveret, og viseringen var endda med det engelske konsulats velvilje gået glat igennem, ikke mindst takket være vor udmærkede Stig Hansen.

Af følgende lille referat må nu ingen vente sig et journalistisk mesterværk, det er blot tænkt som en oversigt over tur nr. 501’s små hændelser og genvordigheder.

S/S ”Parkeston” afsejlede med vort hold fra Esbjerg mandag d.10. juni kl. 16. Hornmusik på kajen udeblev, men vi blev interviewet af ikke mindre end 2 – to – journalister.

Esbjerg Avis VESTKYSTEN havde dagen efter afrejsen 11. Juni 1946 en fyldig artikel på side 5, desuden et billede af Englandsbåden ”Parkeston” som rejseselskabet sejlede med.

Artiklen i Esbjerg Avis VESTKYSTEN

14 dages Englandstur med 2 £ på lommen!

Dansk Vandrelaug havde efter WW2 først i 1946 været i stand til at sende de første danske turister til England. I avis artiklen fremgår det at gruppens ophold i England bliver betalt af den engelske broder organisation ”Youth Hostel Organisation” – bortset fra transportudgifter. Et lignede antal vandrere fra England kommer senere til Danmark.  Journalisten spørger, hvordan de klarer transporten. Hvortil lederen svarer: ”For os danskere den mest nærliggende måde. Nemlig ved at tage vores cykler med.”

SS Parkeston (Photo: mister Google). – Ombord på Parkeston, det må være før det det blæste op og folk blev søsyge.

Fra selve overfarten er der egentlig ikke meget at berette udover:

SØSYGE

Idet vi alle med undtagelse af et par udvalgte lå og led al havsens kvaler under det meste af sejladsen. Nogle enkelte modige dristede sig til at spørge, hvad middagen lød på næste dag, men da svaret lød ”Kørvelsuppe, Oksesteg og Is”, forsvandt de uden yderlig kommentarer ned i deres kahytter igen. Omkostninger til mad var således den dag latterlig små.

Hen på eftermiddagen d. 11/6 kom vi listende en efter en for oppe på dækket at nyde solen og nedsvælge et par tørre stykker rugbrød, som den digre kok påstod var et virkningsfuldt middel mod søsygens kvaler.

Lidt soling på dækket før ankomst til Harwich. – Harwich dukker op i horisonten.

Nu var vi blot alle meget spændte på, om færgen nåede Harwich i nogenlunde ordentlig tid, for vi var ikke blevet så lidt forsinket af stormen i løbet af natten.

Kl 10.00 om aftenen anløb ”Parkeston” da endelig havn, og det var en noget forkommen skare, der stod i kø for at få passene stemplede af emigrationens embedsmænd, der så ret studse ud, men dog i virkelighede var hjerteligheden selv.

Det havde været vor hensigt at køre til Colchester Youth Hostel samme aften. En herre fra DFDS’s kontor kom og overrakte meget højtideligt et telegram til Klien, der meddelte os, at ovenævnte vandrehjem var lukket, hvorfor de anmodede os om at køre til Maldon Youth Hostel i stedet. Dette kunne naturligvis ikke lade sig gøre af hensyn til vor fastlagte rute, så vi foretrak at blive om bord på ”Parkeston” den nat.

Forinden den hårdt tiltrængte søvn skulle nydes, spadserede vi til Dover Court – en lille net by ca. 1 mile fra ”Parkeston”. Luften var lun og fra de mange småhaver duftede de tusinder af roser, som man har svært ved at forestille sig, hvis man ikke selv har været derovre. – Alt er så forskellig fra, hvad vi kender hjemme i Danmark, husene, naturen, venstrekørsel for slet ikke at tale om sproget.

Onsdag den 12/6: Op kl 5:30. Morgenmad om bord kl 6:15, hvilket for mange passager vedkommende var det første måltid, de havde været i stand til at fortære, siden afrejsen fra Esbjerg.

Tolden var meget nem at slippe igennem. Ikke en rygsæk eller taske blev åbnet.

Kl 7:00 var vi parat til at starte til Nazeing via Colchester. Kilometertælleren viste da 4296.

Afgang fra Harwich, alle cykler korrekt i venstre side, men Ruth skal lige vænne sig til ”den forkerte” side.

Landskabet var meget smukt og afvekslende. Store grønne enge med enkelte spredte trægrupper. Småfloder, dale og knolde. Husene og gårdenes bygninger var meget fremmedartet. Karakteristisk er de udvendige skorstene og karnapper, som findes på ethvert engelsk hus med respekt for sig selv.

Vejret blev op ad dagen meget ”fugtigt”, selv om vi gjorde alt for at køre fra bygerne.

Colchester blev nået ca. kl. 10:30. Her henvendte vi os både på ex-vandrehjemmet samt på hovedpostkontoret for at spørge efter eventuel post. – Måske var der en forsinket formaning pr. luftpost Express poste restante fra Stig Hansen! Dog undgik vi den lykkeligt i denne omgang.

Da vi ikke kunde finde noget sted at parkere cyklerne i Colchester medens vi så på byen, var der ikke andet at gøre, end at stryge dennes seværdigheder af programmet.

Regnen blev nu tættere, og i Marks Tey blev vi overasket af en heftig tordenbyge, så vi fór ind i et nærliggende te-hus, hvor vi smurte vore egne klemmer, til de store baljer te, vi fik serveret. Så snart diverse zigzag og kuglelyn var overstået, startede vi igen.

Desværre indtraf der snart et par punkteringer, som i forbindelse med regnen sinkede os en lille smule.

I en kro i nærheden af Harlow organiserede vi nogle flasker lemonade med småkager til, hvilket overdådige måltid vi indtog stående i kromandens fjerkræduftende udhus mellem alskens skrammel. Lækkert!!

Desværre havde vi ”tabt” Adrian undervejs i en lille mørk skov, og medens vi indtog forfriskninger i kroen må han være kørt forbi os, for vi fandt ham stående foran en bolchebutik i Harlow med tårende løbende ned ad kinderne – thi ak og ve – alle søde sager var rationeret!

Uden yderlig forhindringer nåede vi til Nazeing, hvor vi efter at have spurgt ca. 10 mennesker om vej fandt vi Youth Hostelet (4402 ~ 106 km fra start), Nu skulde det gøre godt at få noget varm mad!

Jo, godmorgen! En lille væver dame modtog os med et meget forbavset udtryk. Idet hun udbrød ”Ih, kommer De?”. Vi havde slet ikke ventet dem. Der var vidunderligt for en flok skrupsultne vandrere at høre, at der overhovedet intet var købt ind af mad!

Nå, men det var der ikke noget at gøre ved. Vi havde ingen anden udvej, end at prøve at bikse noget sammen selv, og resultatet blev da også en nydelig anretning ”Bacon a´la Tenna” (kogte kartofler, stegte tomater og bacon). Efter denne kulinariske nydelse indtog vi så en kop ”Mokka” med ”Flødeskum” (Dåsekaffe med Dåsemælk).

Tenna i gang som kok og fremtryller retten: ”Bacon a´la Tenna”. – Anretningen nydes i det fri.

Never mind! Mætte blev vi, og der var jo formålet.

Vi blev ”udmærket” indlogeret: Gutterne i udhuset, og Jenterne på loftet. Det var synd at påstå, at det var overpropert nogen af stederne, men når blot der ingen mus og andre husdyr var, det være sig krybende eller kriblende.

Aftenen i Nazeing Youth Hostel afsluttedes med bål på pejsen, og det hyggede svært på det hele.

I næste afsnit fortsætter beretningen om de danske turisters evertyr i London.

5 comments

  1. Thank you for continuing these episodes in your family history. You do some outstanding research. Cooking together should have become a tradition, don’t you think?
    Have a great weekend, Henry. Say hello to Maria!

    Liked by 1 person

  2. They managed to see a lot; they suffered from hunger as the hosts did not always know they were coming. Fortunately, they had brought with them some food as they couldn’t always buy anything. The men in the group became laughing stocks as their clothes stood out. During the war, we had to make clothes out of bedlinen. My mother told me many details in my childhood about that trip.

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s