Danmark og Maria løber Nytårsløb

Diplom Maria Nytårsløb

Summary For the last 15 years, Maria has participated in a New Year’s race on 31 December; at times, it has been dog cold or snowy, but the races have always been completed. This year, everything was somewhat different. All races were run virtually – everyone ran their own race. Throughout 2020, Maria has run 5 Half Marathons – 1) “London Landmark,” 2) “Göteborgs Varvet,” 3) ” Århus City Half Marathon,” including the 2 New Year’s races she signed up for:“ All Denmark runs ”and “ Herning Running Club.” Maria ran in great style simultaneously both New Year’s races but took the time to take pictures of local sights on the route.  

Maria har de sidste 15 år deltaget i et Nytårsløb den 31. december, til tider har der været hundekoldt eller snesjap, men løbene er altid blevet gennemført.

Diplom Maria Nytår 2016

Jeg har ikke altid fået løbene dokumenteret og lavet en blog-post. Her er et eksempel fra Nytår 2016.

I år var alt noget anderledes. Alle løb blev afviklet virtuelt – alle løb deres eget løb. Maria har i hele 2020 løbet 5 Halv Marathon – 1) ”London Landmark”, 2) ”Göteborgs Varvet”, 3) ”Århus City Halv Marathon”, inklusiv de 2 Nytårsløb hun tilmeldte sig nemlig: ”Hele Danmark løber” og ”Herning Løbeklub”. Hele Danmark løber skriver:

DANMARKS STØRSTE NYTÅRSLØB
VI SLUTTER ÅRET AF MED ET BRAG OG INVITERER TIL DANMARK LØBER – GODT NYTÅR!
(PSSST.. DET ER GRATIS)

2020 er et år som vil blive husket, så lad os også slutte det af med en kæmpe, uforglemmelig, virtuel løbefest. Den 31/12 vil alle motionsglade og løbshungrende danskere virtuelt kunne ønske hinanden “Godt Nytår” med en frisk tur i det fri.  (kilde https://www.sportstiming.dk/event/8173).

Herning løbeklub omtaler sig som: DANMARKS HYGGELIGSTE NYTÅRSLØB

Vi byder velkommen til det virtuelle EGE nytårsløb. Datoen er som altid d. 31 december. Man printer selv sit startnummer og registrerer sit resultat inden midnat.

Startnumre 2 og 175

Startnumre til “Hele Danmark løber” og “Nytårsløb Herning”.

Maria kunne så afvikle sine 2 Nytårs Halvmaraton løb samtidigt. Maria tog sig tid til at tage billeder af de lokale seværdigheder hun passerede under turen.

Maria er klar til start i startområdet vist med grøn markering på kortet med ruten. Målet på Nytårs-Halvmaratonen er markeret med rødt hjemme i Snejbjerg.

Maria passerer Gjellerup kirke, som er Denmarks ældst daterede landsbykirke.

Gjellerup Kirke er fra 1140. Det ved vi, for over den gamle mandsdør i sydmuren sidder der et tympanon – en overligger – som fortæller, hvornår kirken er bygget. På latin står der: ANNO M.C.XL. INCARNATIONIS DNI EST HIC FUNDATA SUB HONORE DEI DOMUS ISTA Oversættelsen lyder: ”I år 1140 efter Herrens inkarnation er her grundlagt til Guds ære dette hus”. Ingen andre steder i landet kender man et nøjagtigt opførelsesår for en bygning før dette tidspunkt. Gjellerup Kirke er dermed Danmarks ældst daterede bygning! Det fortælles, at arbejdet med at bygge Ribe Domkirke i 1130’erne blev afbrudt på grund af borgerkrig i landet. Uroen betød, at bygmesteren ikke kunne få tufsten frem til domkirken, og det siges, at han derfor kom til Gjellerup for at bygge kirken. (Kilde: Gjellerup kirkes historie).

I Gjellerup tæt på kirken findes en 5. maj sten rejst efter befrielse fra den tyske besættelse. Indskrift på stenen:

5 maj sten Gjellerup

 

Lenin på lit de parade

Lidt længere fremme på ruten møder Maria i en privat have selveste Vladimir Iljitj Lenin den sovjetiske bolsjevikleder liggende på lit de parade.

Hentet i Letland, da Sovjet-styret og kommunismen faldt – efter en pludselig indskydelse fra Aage Damgaard, som havde set på tv, hvordan folk i de baltiske lande fik travlt med at fjerne de høje figurer og derfor sendte sine to ældste sønner afsted for at sikre sig en af de symbolske stenstøtter.

Baunekirken Tjørring

Baunekirken passeres også på turen, den er opført i 1977 og er en ny og anderledes kirkebygning end den gamle Gjellerup kirke. Den blev etableret efter at Tjørring kirke, der har 84 pladser, blev for lille til den i 1960erne stærkt voksende befolkning i Herning.

Gullestrup kirke

Gullestrup kirke indviet 1998 (kilde: Danmarks kirker). 

Ved Gullestrup kirkes parkeringsplads var aftalen, at jeg skulle placere en drikkeflaske med vand. Maria viste af erfaring, at på dette tidspunkt af ruten ville hun være meget tørstig.  Jeg placerede den meget diskret i nogle lave buske uset fra vejen. Da Maria nåede frem til Gullestrup kirke var den gule flaske ikke at se nogen steder. Hun ledte overalt, men kom så i tanke om at kigge i kirkens skralde containere. Ganske rigtigt på bunden af den i øvrigt tomme container lå den gule drikkedunk. Med lidt besvær fik hun fisket dunken op – og nød i fulde drag vandet som heldigvis var intakt. Kirketjeneren havde sikkert været og kontrolleret at alt var OK i og omkring kirken. Han har så fået øje på den gule drikkecontainer og sikkert tænkt: Sikke nogle frække løbere der bare har smidt deres drikkedunk ind på kirkens parkeringsplads!!

Med frisk vand tilsat pæresaft fra den gule drikkedunk fik Maria ny energi og fuldførte begge Nytårsløb.

Maria frisk i mål på Engbjerg efter fuldførelse af sine 2 Nytårs Halvmaratons med en alderskorrigeret tid på 1:40:25.  På målfotoet er græsset grøn og der er ikke antydning af vinter med sne. Da vi senere på dagen kørte mod Århus for at fejre Nytåret med vores venner løb/kørte vi ind i en kraftig snebyge – trafikken kørte langsomt og vi kørte ind på en rasteplads og fik et dejlig vinterbillede. Da vi senere på natten kørte tilbage var sneen næsten forsvundet.

3 comments

Skriv et svar til GP Cox Annuller svar