Asta og Emry – Ud og Se med DSB

Asta og Emry (Marias Mormor og Morfar) syntes i sommeren 1954, at ferierejsen skulle gøres lidt billigere end de foregående fire år. De valgte derfor ”Ud og se med DSB” ville være et godt alternativ.

Emry og Asta havde i 1950 for første gang foretaget en ferierejse til udlandet. Emry har meget begejstret beskrevet om deres busreje til Paris (link til historien). Næste år – 1951 – gik turen til Norge og i 1952 Rhinen – Heidelberg og en smut til Frankrig. I 1953 blev det til en tur til Tyrol med afstikkere til Schweiz og Norditalien.

ud-og-se-med-dsb

Emry beskriver ”Ud og Se med DSB” i sine erindringer ”Minder gennem småt halvfjerdsindstyve år”. Asta og Emry valgte, at rejse på hver et 15 dages kort med DSB. Det var måske før DSB havde opfundet sloganet ”Ud of Se med DSB”, men jeg syntes det passede meget godt som titel til denne beretning.

Emry havde ført dagbog nærmest i telegramstil:

Første stop – Malling og Århus

En travl morgen. Solskin. Vejrmelding forholdsvis gunstig. Bil til stationen. Med slæberen for at sikre en god plads på Kalundborg-Århusbåden. Lykkedes. Herlig sol hele vejen.

Slæberen nærmer sig Jyderup station. – Færgen lægger til ved Koldby Kås. – Postbåden fra Tunø (klik for at se en lille video fra Dansk Kulturarv).

Interessant at se postbåden fra Tunø lægge til, surre en trosse fast, medens damperen langsomt fortsatte. Postsække og pakker udveksledes, en passager, sikkert øens præst eller lærer, steg ned i den oversprøjtede båd, og de to fartøjer gjorde sig fri af hinanden.

Traf tre holbækkere her fra de nærmeste kvarterer. Fandt Malling-toget og ankom – stadig i sol – til Malling. Nu kunne det da kun regne i 14 dage, hvad det da også gjorde det meste af søndagen, dog ikke voldsommere, end vi kunne spadsere lidt i byen og blandt andet se resterne af en fæstning (til forsvar mod venderne) på kirkegården.

Familien i Malling på cykletur i 1941. – Sådan så hovedgaden i Malling ud i 1933, Ejner og hans ven fejer. – Ruinen ved Malling kirkegård.

Vi havde det rigtig dejligt hos min kusine Ingeborg og hendes mand. Deres ældste søn Ejner, er født i Australien, var hjemme på ferie med frue og lille datter, der talte et sødt østjysk. Mandag morgen tog Ingeborg med os til Århus. Gråvejr men ingen regn.

sporvogn-arhus

Vi tog sporvognen til Mindeparken, dvælede lidt i denne, så dernæst Marselisborg og Den Gamle By.

This slideshow requires JavaScript.

Monumentet i Mindeparken.

Marselisborg slot og Den Gamle By.

Ved kaffen i parkrestauranten opdagede Ingeborg, at hun havde tabt sin taske i sporvognen. Med indhold af penge, briller, osv. Betød for hende et temmelig stort tab. Det tog lidt på humøret. Der blev ringet til remisse og politistationen, og Ingeborg var klar over, at hun måske aldrig fik sin taske mere. Vi spadserede dog lidt omkring i byen, så rådhuset og var i elevator oppe i tårnet og gik så til stationen.

Oppe i rådhustårnet har Asta og Emry sikkert også kastet et blik over på den nærliggende Vester Allé kaserne, hvor jeg senere i 1963 har ekserceret med 105 mm haubitsere og hvad man ellers kan fordrive tiden med som soldat (for interesserede se link).

Da vi i garderoben afhentede vor bagage, siger damen. Der er ringet fra politistationen, at en taske ligger til afhentning. Glæden var stor hos alle. Mor og Ingeborg skyndte sig at hente tasken, mens jeg hyggede mig ved bagagen og med en pilsner. Såvel taske som indhold var i behold, fundet og afleveret af en dame i sporvognen.

Emry passede på bagagen i selskab med en pilsner. – Billeder her med Emry der nyder sin pibe er fra Holbæk. På banegården i Århus har han sikkert nydt en cigar og den pilsner han omtaler, har uden tvivl været en lokal brygget Ceres. Ceres bryggeriet lå i den centrale del af Århus. Jeg husker tydeligt, som soldat på Vester Allés kaserne, den sødlige lugt der lå over området når der var regnfuldt og tåget.


Viborg

Emry og Asta tog herefter med toget til Viborg. Hvad de oplevede i Viborg er beskrevet i ”Emry og Asta turister i Viborg 1954”.


Vi springer derfor videre i Emrys beretning:

Fredericia

På 3½ time nåede vi Fredericia, hvor vi spadserede til Missionshotellet og fik portieren til at hente vor bagage på stationen. Også her fik vi et smukt værelse.

Fredericia jernbanestation. – Missionshotellet.

Aftenen havde vi besluttet at anvende til et besøg hos min første konens niece, Mari Berg Madsen, gift med en hovmester på en af Esbjerg-Harwich bådene. Hun var hjemme og blev meget glad for at se os. Det blev til en fornøjelig aften med familiesnak over en kaffetår. Da hun boede langt uden for voldene, tog vi en bil dertil. Hjemad gik det lettere, idet hun kunne vise os en busrute, der gik lige til hotellet.

Efter morgenmåltidet næste morgen gik vi til stationen og tog toget til Vejen Station. Derfra med rutebil ud ad landevejen sydpå, stod af ved en sidevej, der gik i retning af Skibelund Krat, hvor vi først nød frokosten i en skovrestaurant, inden vi så alle mindestenene. Det var en dag dejligt solskinsvejr og temmelig varmt.

Vejen Station. – Skibelund Krat ligger på Kongeåens skovbevoksede nordskråning lidt syd for Vejen og Askov. Da Sønderjylland i 1864 blev afstået til Preussen, blev Kongeåen statsgrænse, og fra Skibelund Krat kunne man skue ud over det tabte land sydpå. Især bønder og skolefolk gjorde Skibelund Krat til et nationalt mødested, hvor der afholdtes store friluftsmøder med deltagelse af flere tusinde. Der blev også oprettet en mindepark med mindesten, som er sat over personer, der har gjort en særlig indsats for det nationale, det folkelige eller det religiøse. For det sidstes vedkommende specielt det grundtvigianske.

Her er det Ermegaaard og LP i selskab med andre højskole-kursister, der traver den lange vej fra Skibelund Krat til Askov Højskole. – Askov Højskole. – Ole og Søren tager et lille fodbad. 

 Vi fik et par gode gåture, især forekom afstanden fra mindeparken til Askov os lang, men vi fik da set højskolen og valgmenighedskirken. Det hele forekom os den dag lidt dødt, fordi højskolen havde ferie. Der blev god tid til at skrive postkort, inden bussen til Vejen station kom. Snart var vi igen i Fredericia og gik efter den varme mad tidlig til ro.

Den tabre Landsoldat. – DSB Mindelunden med de henrettede jernbanefolk. – Olaf Rye.

Næste formiddag gav vi os tid til at se voldene og den indre by. Det mest imponerende var egentlig mindesmærket over de henrettede jernbanefolk fra frihedskampen. De mange navne talte deres uhyggelige sprog.


Odense

Snart efter sad vi i toget, fór over Lillebæltsbroen og nåede på forbløffende kort til Odense, satte os i en af de nye bekvemme bybusser og fandt hurtig ud til Thor Langes vej 3, hvor Agnetes nyerhvervede hus lå.

lillebaeltsbroen

Vi havde så et par eller vist snarere tre hyggelige dage i Odense, der ganske vist ikke i forvejen var os ukendt. Ført skulle hus og have ses grundigt. Der var næsten for meget for en ældre dame at tage vare på, når Carsten ikke havde et engagement, der tillod ham at bo hjemme.

Det havde han dog i de dage, og det nød vi godt af dagen efter, idet han kørte en lang tur for os til havnen og langs kanalen. Derfra kørte vi mod nord. Vi standsede ved udsigtstårnet ved Munkebo, besteg dette og nød udsigten over Hindsholm, Fyns hoved, Kerteminde Nor osv.

Udsigttårnet ved Munkebo. – Ladbyskibet.

Så gik turen til Kerteminde, langs Storebælt med den smukke badestrand og de mange sommerhuse. Endelig nåede vi til Ladbyskibet. Det er vel ikke så velbevaret som Godstadskibet, vi så på Bygdø, men alligevel mere interessant på grund af de mange fund, der er gjort sammen med dette (hesteskeletter, våben, redskaber og jeg ved ikke hvad), som dels i præserveret tilstand ligger på skibet, dels er opbevaret i montrer i den glashal, der hvælver sig over fartøjet.

Herrested kirke. – Kølsters familiegravsted, hvor Ebbe og Harald og nu også Agnethe og Carsten ligger begravet.

Ad omveje på grund af vejreparationer nåede vi derefter Herrested kirkegård og aflagde besøg ved Haralds og Ebbes grave. Det blev en lang tur. Vi fik set hele det nordøstlige Fyn og fik en hel eftermiddag ud af det.

Fåborg museum med alle de Fynske malere. – Ymerbrønden.

Den næste dag tog jeg med Mor og Agnete pr. jernbane til Fåborg nærmest for at se museet med de Fynske kunstmaleres malerier og skulpturer. Der var vist 14 stationer, vi måtte holde ved, men så fik vi også tid til at nyde den sydfynske natur samt Brahetrolleborg med de omliggende skove og endelig den smukke udsigt over stranden og Ærø helt til Als og Sønderjylland. Efter det meget interessante besøg på museet blev der også tid til en tur i den idylliske by. Vi undgik, selvfølgelig ikke Torvet med Ymers brønd, hvor man ser en yngling drikke af koens yver. Denne figur forargede i sin tid borgerskabet i Fåborg. Det må vel have været størrelsen og anbringelsen af ynglingens avlelem, der tog sig for naturlig ud. Kaj Nielsen er nu engang ikke Thorvaldsen, men mere påvirket af de moderne franske billedhuggere.


Nykøbing Falster

Næste dag rejste vi så videre for at nå Nykøbing Falster, hvor Ingeborg ventede os. Vejret var så godt, at vi kunne nyde Agnetes madpakke på promenadedækket under turen over Storebælt. I Slagelse var der rigelig tid til kaffen samt en opringning til vor gamle onkel Peter i Hejninge. I Næstved var der ligeledes tid til at modtage visit af min kusine Rigmor og hendes mand, trafikassistent Andersen. Det var meget oplivende for begge parter. Vi nød den forret at gå over sporene til vort tog.

laen-dem-ikke-ud

Hjertelig afsked, og snart efter gik det mod syd.

Inden vi vidste af det, passerede vi Storstrømsbroen, tænkte lidt på den sendrægtige færgefart i gamle dage. De sidste stationer på Falster passeres i nutidsfart, og så var vi i Nykøbing, hvor Gert var mødt med sin cykle og kunne tage sig af vor bagage. Et kvarter senere var vi i Kongensgade 7 hos min søster.

Resten af vor rejse var meget dejlig, men af privat karakter. Jeg behøver vist kun at nævne, at vi en dag i Sigges vogn besøgte Grønnegade og kirkegården med mine forældres grave, drak kaffe hos Ottesens og fik en lang snak med dem.

Næste dag beså vi Sigges nyindrettede hjem i Kraghave, hvorefter han kørte os til ”Sommerhvile”, ved Marielyst Østersø-bad. Efter middagen kørte vi en tur langs stranden, over Bøtø Nor og hjem igen.


København

Næste dag gik det mod København. Denne gang boede vi hos William og Bodil, men min fødselsdag holdt vi dog først hos Ruth, hvor alle vore børn var til chokolade om aftenen. Hans og Eva kørte os så efter festen til William og Bodil.

emry-og-asta-maria-og-torben

Billedet er taget ude hos William og Bodil, hvor Emry og Asta boede.

Maria kan huske, at hun og Torben var med deres Mor nede på Herlev station og hente Morfar Emry og Mormor Asta. Da de kommer tilbage til  Agerledet skal der serveres chokolade, men der bliver snakket en del inde i stuen og chokoladen er skænket i kopperne i køkkenet. Der når derfor at blive dannet skind i kopperne. Maria får lov til at skumme skindet af og spise med stor velbehag. Torben bryder sig ikke om skindet, så Maria for lov at snuppe skindet fra alle kopperne.


Helsingborg

Vi benyttede den sidste dag af vore 15-dages kort til en lille ”udenlandsrejse”, idet vi var en tur i Helsingborg. Vi fik da set den indre del af byen samt Kärnen, men faldt ærlig talt ikke, at rejsen var pengene værd.


København og hjem til Holbæk

Vi havde det fornøjeligt hos børnene og overskred tiden, så vi måtte betale vore billetter hjem fra Lyngby til Holbæk. Til gengæld slap vi for at begynde vor hjemme-tilværelse med en søndag. Vi var hjemme mandag middag. Både Mor og jeg foretrækker nu en nok så lille selskabsrejse syd på over grænsen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s