English Summary: In 1954, Asta and Emry (Maria’s Grandma and Grandpa) thought that this summer’s holiday trip a little cheaper than the previous four years. They therefore chose “Out and see Denmark with DSB” would be a good alternative. They traveled with train and bus. “Skibelund Krat” was one of the places they visited.

Some background: Skibelund Krat became a national meeting place after the defeat in the war against Prussia and Austria in 1864. This was where pro-Danish people from the north and south of Kongeåen River met. A meeting place with seating for about 4,000 people was set out on a south-facing slope. The highlight of the year was the Constitutional meeting. The theme was always democracy and Danish patriotism. A number of memorials for people who had taken active part in the national fight for a Danish identity in Southern Jutland were erected around the meeting place and in the nearby countryside. In about 1900, two national pieces of artwork, Magnusstenen and Modersmålet, were added to the memorials (Source: http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/en_GB/skibelund-krat).

Maria and Henry followed in their footstep and made this blog-post.

I 1954 syntes Asta og Emry (Marias Mormor og Morfar), at sommerens ferierejsen skulle gøres lidt billigere end de foregående fire år.  De valgte derfor ”Ud og se med DSB” ville være et godt alternativ.

Da Emry og Asta ikke havde noget foto-apparat findes der ikke nogen billeder fra deres tur. Vi (Maria og Henry) har derfor her anno 2020 fulgt i deres ”fodspor” og foto dokumenteret deres oplevelser.

På deres tur rundt med DSB overnattede Emry og Asta på Missionshotellet i Fredericia efter de havde set seværdigheder i Viborg.

Emry beretter i sine Erindringer: Efter morgenmåltidet næste morgen gik vi til stationen og tog toget til Vejen Station.

Vejen banegård, hvor Asta og Emry stod af toget.   –  Arkiv billede af en tilsvarende rutebil.

Med rutebil gik det ud ad landevejen sydpå. Vi stod af ved en sidevej, der gik i retning af Skibelund krat. Her nød vi ført frokosten i en skovrestaurant.

Skovrestauranten som ikke eksisterer mere. Der er nu opført et hotel og restaurant, hvor vi nød vores frokost, ligesom Asta og Emry inden vi også så alle mindestenene. Emry skriver ”Det var den dag dejligt solskinvejr og temmelig varmt”. Vi havde også solskin, men det blev krydret med nogle kraftige regnbyger, så vi måtte hente paraplyerne i vores bil.

Først et kort resume af betydningen af Skibelund Krat: Da Sønderjylland i 1864 måtte afstås til Preussen, blev Kongeåen statsgrænse. Fra Skibelund Krat kunne man skue ud over det tabte land sydpå. Især bønder og skolefolk gjorde Skibelund Krat til et nationalt mødested for dansksindede nord og syd for grænsen. På skråningen blev der anlagt en mødeplads med omkring 4.000 siddepladser, så der kunne afholdes store friluftsmøder. Årets højdepunkt var grundlovsmødet og Grundlovsdag fejres stadig i Skibelund Krat (Kilde: Skibelund Krat).

Det årlige højdepunkt var grundlovsmødet, hvor temaerne var demokrati og danskhed. Omkring mødepladsen og ude i landskabet er der rejst mindesten for personer, som har deltaget aktivt i kampen for danskheden i Sønderjylland. Omkring 1900 blev mindestenene suppleret med kunstværkerne Magnusstenen og Modersmålet.

Skibelund Krats historie er uløseligt knyttet sammen med Sønderjyllands historie, Kongeåen som grænse og højskolerne Rødding og Askov. Rødding Højskole blev efter nederlaget i 1864 hjemløs og flyttede til Askov. Lokale grundtvigske bønder med tætte forbindelser til Rødding og Askov Højskoler tog i 1865 initiativ til afholdelse af det første grundlovsmøde i Skibelund Krat. Det blev starten på en mere en hundredårig tradition.

Møderne i Skibelund Krat var nationale, ikke politiske møder. De kom til at danne mønster for højskolernes nationale grundlovsmøder, hvor nøglebegreberne var demokrati og fædrelandskærlighed. I perioden fra 1865 til 1920 var møderne i Skibelund Krat et vigtigt ideologisk brohoved i kampen for danskheden i Sønderjylland. Ved grundlovsmøderne kunne sønderjyderne blive styrket i deres daglige kamp for danskheden. Her turde man tale de tyske myndigheder imod (http://www.kongeaastien.dk/da/content/skibelund-krat).

Asta og Emry har været rundt og se alle stenene, hvoraf der er 22. Vi var også rundt og se det hele, dog afbrudt af regnbyger. Jeg har her valgt at omtale 4, som jeg også formoder Asta og Emry ville have fremhævet.

Modersmålet

Direktør Axel Heide havde i 1901 bekostet Absalon til hest der står på Højbro Plads i København. Han mente at Skibelund Krat var det rigtige sted at opføre et monument over 2 danskere der var knyttet til det sønderjyske historikeren A.D. Jørgensen (1840-1897) og digteren Edv. Lemcke (1815-1897). Billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen fik til opgave at udføre monumentet. Han forenede portrætterne af de to ordets mænd med ”En højbåren jomfru, en ædel kongebrud” fra Lembckes sang ”Vort modersmål er dejligt”. Modellen til midterfiguren er en ung fransk kvinde. Monumentet vender front mod de dansksindede syd for Kongeåen.

Magnusstenen

Forfatter, digter og diplomat Thor Lange (1851-1915) ville på Lyrskov Hede sætte et minde over Magnus den Gode, der i 1043 slog venderne. Da Lyrskov hede ligger i Tyskland fik han ikke lov til det. I stedet blev Skibelund Krat valgt da der her var livlig mødeaktivitet. Kunstneren Niels Skovgaard (1858-1938) fik opgaven. Der blev givet tilladelse til at anvende overliggeren fra en gravhøj. Tyskerne (Preusserne) protesterede over Langes bagsidetekst der indirekte manede til at flytte den danske grænse.

”Magnus tvende Rigers Pryd, unde Gud din Kongesjæl, at se Nordens Grænsepæl atter rykket frem mod Syd”

Thor Lange

Thor Lange døde 1915 og kom ikke til at opleve at grænsepælen blev flyttet i 1920. Mindestenen for Thor Lange står bag Magnusstenen og den blev rejst 10 år efter hans død. Reliefportrættet er udført af billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen. Stenen er præget af en markant åre, der vækker mindelser om grænsen. K.G. Brøndsted forfattede inskriptionen:

”Frem blev ført vor Grænsepæl, gode Skjald! Sten du fast varslet skrev, før Hjertet brast. Glæde Gud din danske sjæl.”

Genforeningsstenen

Nationalbankdirektør Johs. Lauridsen bestilte Genforeningsstenen hos Niels Hansen Jacobsen. I modsætning til ”Modersmålet” og ”Magnusstenen” vender Genforeningsstenen mod nord da der ikke mere var brug for at ”råbe” over Kongeåen. Teksten Lyder:

”Mænd fra Vesterhavets kyster til det stille ocean har kæmpet for at ret bør være magt. Vi mindes disse helte. I vor saga skal de stå. De frelste hjem til Danmark vore brødre søndenaa”.

Teksten i det mindre felt: ”Sværdtid er endt. Det er plovtid på ny. Vennetid, frændetid, grotid og gry”.

---

En udførlig beskrivelse af Skibelund Krat, historien og samlige mindesten kan findes i “Mindested i Skibelund Krat“.