S/S SCOTIA torpederet 1939 af den tyske ubåd U-23

English summary: S/S SCOTIA was torpedoed during a storm in 1939 at the beginning of WW2. The German submarine U-23 prevented the nearby ship S/S HAFNIA from helping. Two sailors survived in one lifeboat. The second lifeboat and 19 sailors disappeared. The 22-year-old sailor Viggo Hansen was a sailor on Scotia and disappeared with the 18 sailors. Viggo Hansen is Maria’s cousin Anne-Mette’s uncle. He was newly married and had a son Flemming who was only one year old when his father, Viggo, disappeared.

scotia-danish-steam-merchant-ships-hit-by-german-u-boats-during-wwii-uboat-1-1

Den 22-årige Viggo Hansen var matros på Scotia og forsvandt sammen med 18 andre søfolk.

Viggo Hansen er Marias kusine Anne-Mettes morbror og er den anden sømand i familien, der blev torpederet og forvandt i starten af 2.verdenskrig. Se historien om ”Onkel Luis torpederet 1940

Viggo Hansens familie og opvækst

Hansen familie træ

Viggo er yngste søn ud af søskende flok på 9. Han er født på Bellevue 49, Rudkøbing. Forældre Skomager Anders Emil Hansen og Gerda Nielsine.

Viggos far og mor Anders Emil Hansen og Gerda Nielsine.

Bellevue 49 med Viggo ca. 10-11 år sammen med sin far, mostre og andre familiemedlemmer. – Google map der viser, at rækkehusenes beliggenhed på Bellevue har flot udsigt over vandet. – Bellevue 49, foto 2021 rækkehusene er bevaringsværdige

Viggos mor Gerda Nielsine dør 1928 da Viggo er 11 år.

Ved folketællingen november 1930 bor Viggo alene med faderen Anders Emil på Bellevue 49. Broderen Aage Laurits er fraværende – messedreng på S/S ”Ragnhild”. 

Søndag 18. oktober 1931 bliver Viggo konfirmeret i Rudkøbing kirke

rudkoebing-kirke

Efter at Viggo er konfirmeret er han formodentlig ligesom andre af hans brødre stukket til søs.

Sct Paul - Flemming 1938

Den 8. december 1938 er det i Sankt Pauls kirkebog noteret, at Viggos søn Flemming er født og at Viggo er matros og har bopæl på Olfert Fishersgade 55-stuen tv, København.  

Moderen er fraskilt Karen Edle født Kristensen. Desuden er der skrevet, at Viggo og Karen er borgerligt viet hos Københavns magistrat 17. december 1938.

Vielses attesten fra Københavns Magistrat.  – Olfert Fishersgade 55-stuen tv, – Viggo som matros i en ledig stund. 

Flemming bliver døbt i Sankt Pauls kirke 8. oktober 1939, som sikkert er et tidspunkt, hvor Viggo er i København. Dåbsvidner/fadderne er: Moderen Constance Nielsen, Nørre Søgade 23 B-4; Maskinarbejder Carl Hansen og hustru Grethe Hansen, Stefansgade 57-3. Fadderne er Flemmings mostre, Karen Edles to ældre søstre Dorthea Constance og Anna Margrethe gift med Carl Hansen.

Overskrift SCOTIA

Sådan var overskriften på ”M/S Museet for Søfart” artikel om Dampskibet Scotia, hvor Viggo var forhyret.  Denne og referatet fra søforhøret  ”Dansk Søulykke-Statistik 1939 side 47-48” samt uboat.net er anvendt som kilde.

Langelands Avis bragte allerede 11. december 1939 en artikel med overskriften: To Rudkøbingensere med den forliste damper. Kaptajn Nielsen, som reddedes og Matros Viggo Hansen, der omkom. (Udklippet er venligst scannet af Jeppe Jøhn Hørsholm, Museumsinspektør, Langelands Museum).

Langelands Avis - To rudkøbingensere

To Rudkøbingensere med den forliste damper. Kaptajn Nielsen, som reddedes og Matros Viggo Hansen, der omkom.

S/S SCOTIA blev bygget i København i 1923. SCOTIA var bygget til kultransport og var derfor indrettet som en såkaldt selvtrimmer. dvs. lastrummene var indrettet således, at det løse kul ikke kunne forskydes under sejlads og dermed bringe skibet i fare for at kæntre.

Danmark var på dette tidspunkt afhængig af at kunne importere brændsel såsom kul fra de europæiske havne i Tyskland og Storbritannien. Transporten foregik typisk med kuldampere som S/S SCOTIA, der med en størrelse på 2381b.r.t. kunne transportere, hvad der svarede til fem godstog med 40 vogne ialt.

Torpederingen i Nordsøen 7. december 1939 – Det hidtil værste danske krigsforlis

Kort efter 2. verdenskrigs begyndelse i september 1939 blev flere danske skibe sænket som følge af krigshandlingerne.  SCOTIA fulgtes med et andet DFK-skib, S/S HAFNIA. De to skibe var på vej til Burntisland, Scotland for at hente kul og sejlede i ballast.

Location of attack on SCOTIA

Situationen ombord på SCOTIA

Sent om aftenen var det begyndt at blæse op i Nordsøen. Kl. 23 besluttede SCOTIAs kaptajn E. A. Nielsen sig for at gå til ro. Inden han forlod broen, bad han den vagthavende styrmand om at vække sig, hvis noget usædvanligt skulle indtræffe. Kaptajnen lagde sig på sofaen i sit kammer, men omkring midnat blev han pludselig vækket af en voldsom eksplosion. Han var fortumlet, han lå ikke længere på sofaen, men var blevet kastet over i den anden ende af kammeret. Alt inventar i kammeret var splintret.

Kaptajnen løb op på dækket, hvor dæksbelysningen var slukket, og fløjten konstant lød med en øredøvende larm. Her fandt han 1. styrmanden, men larmen fra fløjten var så øredøvende, at kaptajnen måtte opgive at gøre sig selv forståelig. Herefter forsøgte han at komme op i styrehuset for at tænde nødbelysningen til redningsbådene. Men styrehuset var blevet splintret af eksplosionen. Han løb derefter ned til redningsbælte kassen, hvor en del af besætningen var ved at iklæde sig redningsbælter. Kaptajnen beordrede dem til straks at gå i bådene, da forskibet allerede lå meget dybt i vandet.

Herefter løb han ind i passagerkammeret og greb her to sække med olietøj og konservesmad. Den ene sæk blev givet til de fra besætningen, som ville gå i redningsbåden til bagbords, og kaptajnen tog den anden sæk med til styrbords redningsbåd. På vej til redningsbåden faldt han og tabte sækken. Der blev væk i mørket. På bådedækket opholdt hele mandskabet sig ved bagbords redningsbåd, skønt den lå i vindsiden. Det var aldeles vanskeligt at få båden i vandet, og panikken begyndte at brede sig i mørket, samtidig med at havet åd sig hastigt ind på skibet.

Kaptajnen prøvede uden held at få mandskabet til at opgive den bagbords redningsbåd og i stedet forsøge sig med at sætte redningsbåden i styrbords side i vandet. Kun 2. styrmand Tobiassen lod sig overtale. Han var ved eksplosionen blevet slået i dækket af en bjælke, men havde til alt held haft kræfter til at rejse sig igen. Sammen lykkedes det for de to mænd at få sat styrbords redningsbåd i vandet.

Da båden var kommet i vandet, løb kaptajnen tilbage til bagbords side. Men nu var redningsbåden her væk, og bådedækket helt tomt for mennesker. Han løb derefter tilbage til styrbords side, hvor han fandt, at Tobiassen nu lå i vandet, mens han klamrede sig til redningsbåden. Kaptajnen lod sig fire ned i båden og fik med stort besvær hevet 2. styrmanden ind i sikkerhed. Nu gjaldt det om at komme fri af SCOTIA, der allerede lå meget dybt i vandet.

De var kun kommet ganske kort væk, da Skibet rejste sig i vandet og med forskibet lodret op sank ned i dybet. Der var kun gået 3 – 5 minutter fra eksplosionen, til SCOTIA var forsvundet under havoverfladen.

Skibbrudne

Efter at kaptajn Nielsen og 2. styrmand Tobiassen var kommet til sig selv, fik de øje på S/S HAFNIAs lanterner og kunne høre, at der tæt ved blev råbt mange gange fra flere forskellige stemmer “Hafnia ohøj!”. Det var mandskabet i den anden redningsbåd, der desperat forsøgte at fange HAFNIAs opmærksomhed.

Det stormede, og redningsbåden tog vand ind. De to danske søfolk begyndte at øse og fik tændt flere nødblus. På et tidspunkt så det ud som om, HAFNIA havde fået øje på dem og var ved at komme dem til undsætning, men skibet forsvandt i mørket. Hvad de overlevende fra SCOTIA ikke vidste, var at den tyske ubåd, der havde torpederet SCOTIA, var dykket ud og havde optrådt på en sådan måde, at HAFNIA ikke turde fortsætte eftersøgningen.

Blæsten og bølgerne tog til, og stemmerne fra den anden redningsbåd forsvandt. Det var det sidste, der blev hørt eller set til de andre besætningsmedlemmer fra SCOTIA. I Nielsen og Tobiassens redningsbåd var situationen også alvorlig. De mange bølger havde gjort stormtændstikkerne våde og ubrugelige, så de kunne hverken sende nødraketter eller tænde lanternen.

De forsøgte uden held at undgå, at de mange bølger slog ind i båden ved at ro den op imod søen, men uden held. Da det begyndte at lysne, fik de to skibsbrudne søfolk held til at rejse en mast med en sæk på toppen.

Fjorten timer efter at være blevet torpederet blev kaptajn Nielsen og 2. styrmand Tobiassen fundet af den svenske damper LILY. Kort efter fik kaptajn Nielsen øje på SCOTIAs tomme redningsflåde, men den anden redningsbåd blev aldrig fundet. 19 danske søfolk var døde.

Fra søforhøret i København beskrives situation ombord på HAFNIA

Indberetning fra Gesandtskabet i London dat.  12/12 og 21/12  39. Søforhør i København d. 13/12     og 20/12

Af en af HAFNIAs besætning afgivet forklaring fremgår, at Kl. ca. 23 GMT., da H. havde SCOTIA i en afstand af ca. 1,3 Sømil hørtes en eksplosion, og S.s lanterner forsvandt med undtagelse af lysene agter.   Roret blev lagt hårdt Stb. og kursen ændredes mod S., samtidig med, at bådene blev gjort klar til udsætning. Fra S. hørtes en svag, stærkt aftagende fløjtetone, som besvaredes med 1 kort tone med dampfløjten. Ca. 10 minutter efter eksplosionen var hørt sås ca. 3½ Str. om Bb. noget, som blev antaget for S.s agterende; men som straks efter forsvandt; samtidig hørtes nødråb tværs om Bb. antagelig 2-3 skibslængder borte. Kursen ændredes således at H. holdtes gående med vind og sø lidt ind om Bb., og skibet antoges at måtte drive hen over ulykkesstedet. Der sås en del vragrester og døde fisk.  Stb.s redningsbåd blev bemandet, og affiringen påbegyndtes, men i det samme sås på Stb.s Låring et par blink, som senere gik over til at vise fast, kraftigt projektørlys, der hurtigt nærmede sig, og som viste sig at hidrøre fra en undervandsbåd, der løb op langs H.s Stb.s side i en afstand af ca. 1½ skibslængde. Da U-Båden var ca. 2 Str. foran for tværs, slukkedes lyset.   Da det med U-Båden i nærheden blev anset for farligt at sætte båd på vandet, blev affiringen af redningsbåden stoppet. H. holdtes gående på ulykkesstedet, idet der holdtes skarp udkig. Ca. 15 minutter senere sås U-Båden påny uden lys kommende langsomt op på Stb.s Laaring og passerede H. på Stb.s side i en afstand af ca. 1½ skibslængde.  Da U-Båden var forsvundet, blev H. manøvreret rundt, for at gå tilbage i læ af ulykkesstedet; men da skibet var vendt, sås en kraftig, afvisende blinken med projektør ca. 2 Str. om Stb. Maskinen beordredes straks fuld kraft bak, hvilket blev tilkendegivet med 3 korte toner med dampfløjten. Kort efter beordredes maskinen fuld kraft frem og roret blev lagt hårdt Stb., hvilket blev tilkendegivet med 1 kort tone med dampfløjten, og Skibet holdtes derefter op mod vinden med mindst mulig styrefart.  Bb.s redningsbåd blev affiret til lønningshøjde.  Under affiringen sås påny kraftige, antagelig afvisende blink med projektøren fra U-Båden, der lå agterude. Efter at H. i ca. 1½ Time havde krydset ved ulykkesstedet, besluttedes det at holde Skibet gående i nærheden af dette indtil daggry.   Kl. ca. 8 påbegyndtes påny eftersøgning, og der observeredes en del vraggods.  Fra Kl. ca. 11 sejledes langsomt for vejret for eftersøgning af både eller flåder, som drev for vinden.   Kl. ca. 1245 blev det efter et afholdt Skibsråd besluttet at indstille eftersøgningen og fortsætte rejsen.

Anm. 1. Eksplosionen må antages at skyldes krigsårsager (også dengang politisk korrekthed – undgå at nævne det var en tysk U-Båd !!).

Blandt de 9 omkomne nævnes Matros Viggo Hansen af København.

Epilog – Krigshelt eller krigsforbryder?

Det var den tyske undervandsbåd U-23 under kommando af kaptajnløjtnant Otto Kretschmer, der stod bag sænkningen af SCOTIA. Ifølge folkeretten var det forbudt at sænke neutrale skibe.

Danmark var ikke krigsførende, og selvom skibet var på vej til Skotland, var det ikke tilladt at sænke skibet, medmindre det førte varer, som kunne bruges i krigsøjemed. Men SCOTIA sejlede i ballast. dvs. skibet havde ingen last om bord.

Samtidig havde ubåde en forpligtelse til at varsko et civilt skib, når det agtede at sænke det. Angrebet på SCOTIA var kommet uden varsel, og kaptajnløjtnant Otto Kretschmer havde ikke sikret sig, hvorvidt SCOTIA førte en last der havde krigsmæssig værdi for briterne. Den tyske flådeledelse havde allerede kort efter krigen var brudt ud opfordret sine ubådschefer til at føre en aggressiv kamp imod overfladeskibe.

Det kan næppe påstås, at Kretschmer ikke vidste, at SCOTIA var neutralt. Skibet var markeret med store danske dannebrog, og der var malet Danmark på siden. Samtidig havde den tyske ubåd længe skygget det danske skib for allerede ca. en halv time, før skibet blev torpederet, havde ubåden afskudt en torpedo mod SCOTIA, som havde ramt forbi. Det gjorde heller ikke sagen bedre at U 23 dukkede op til overfladen efter torpederingen og med en aggressiv adfærd fortrængte HAFNIA og et andet skib fra at søge ind til forlisområdet for at lede efter overlevende.

Havde HAFNIA haft mulighed for aktivt at eftersøge forlisstedet. kunne man måske have reddet den anden redningsbåd, som man må formode siden kæntrede i det tiltagende blæsevejr.

For Otto Kretschmer var sænkningen af SCOTIA medvirkende til, at han, efter at togtet var afsluttet en uge senere, kunne modtage medaljen Jernkorset af 2. grad fra admiral Karl Dönitz. Kretschmer overlevede krigen og blev siden en højtstående officer i den tyske flåde efter krigen. Kretschmer blev aldrig retsforfulgt ved Nürnbergdomstolen for brud på folkeretten ved sænkningen af SCOTIA.


Mindesmærke på Rudkøbing havn for omkomne søfolk i verdenskrigen 1939-1945.

Danmarks befrielsesdag, 5. maj, blev også i 2013 behørigt markeret mange steder på Fyn og øerne, blandt andet på Rudkøbings midtermole. https://faa.dk/artikel/faldne-s%C3%B8folk-mindet-p%C3%A5-langeland 

3 comments

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s