“Degnehuset” er beliggende i Aastrup på Nord-Falster. Her boede fra 1978 og nogle år frem Sigge og Inger. Sigge, hvis fødenavn er Sigurd er Marias mors fætter. Han har til familien skrevet nogle meget interessante breve med mange overraskende bemærkninger.  Maria og jeg har moret os meget over at læse indholdet af brevene højt. På en lille “miniferie”, hvor vi skulle til koncert på “Fuglsang” på Lolland lagde vi turen omkring Aastrup for at bese “Degnehuset”, som Sigge har beskrevet i et Julebrev 1978 til tante Asta (Marias mormor og Sigges morbrors kone):

Marias far og mor på besøg i “Degnehuset” 1979. Personerne fra venstre: Aage, Sigge, Inger, Peter, Ketty og Ruth.

Kære tante Asta!               “Degnehuset” julen 1978

Må jeg allerførst sige dig tusind tak for dit gode brev til min fødselsdag – tænk, at du stadig husker denne del af mit personnummer, når man tager i betragtning hvor mange ”numre”, du efterhånden snart har at holde rede på. Men jeg forstår, at du er så lykkelig, at alderen ikke har sløvet det sindrige maskineri, der fungerer i dit EDB-system. – Du har oven i købet været i stand til at registrere vor nye adresse, – imponerende, – og måske er hele den årsberetning, jeg som sædvanlig har i sinde at aflægge for dig, ganske overflødig, hvis dit efterretningsvæsen er så perfekt, som det tyder på?

Alligevel vil jeg forsøge om ikke jeg kan tilføre kartoteket lidt nye impulser, f.eks. at mit blodtryk på Hesselagergård var 210 og nu i kraft af min pensionisttilværelse + 1½ pille per dag 160, hvilket må være normalt. Min dårlige hørelse er også noget, jeg stadig slås med, men ellers er sanserne, bortset fra balancekunsten, så nogenlunde. Du ser alderen har gjort sig gældende, og skulle man have lidt sjov ud af sine gamle dage, så følte jeg, at nu var tiden inde til at starte en ny måde at leve på, – og foreløbig nyder jeg simpelthen livet i ”Degnehuset” her midt i centret for komøg og roeavl! Vor nabo har 49 malkekøer og 32 ungkreaturer på 18 td. land og genboen er på vej til samme driftsform på sine 28 td. Land, som han lige har erhvervet for 1.4 millioner!

Screen shot fra Mr Google, der viser nabogården anno 2018 med alle de omtalte køer.

Vort hus ligger næsten ude på vejen – stråtag og bindingsværk – gulkalket. Det regnfulde vejr i dette efterår har gjort roehøsten vanskelig, men roernes jordprocent har været ganske lille ved ankomst til fabrik, idet den hænger op ad vor nykalkede væg ud til vejen. Jeg har derfor i disse dage plantet en lille bøgehæk, som jeg håber med tiden vil opfange skidtet. – Bøgeplanterne har jeg tyvstjålet i Korselitse skovene, som Inger og jeg i øvrigt har uendelig meget glæde af, – jeg skal sige dig, jeg har nemlig sat begge vore cykler i stand, og du kan tro, vi nyder at udforske det ca. 2000 td. Land store skovareal, som strækker sig mere end 15 km langs Østersøens kyst, – vi har kun 4-5 km ned til skoven.

Degnehuset 2018 fra vejen

Degnehuset 1979 fra haven

“Degnehuset” her anno 2018 fra vejsiden, huset har ændret kulør og hækken er blevet høj og tyk. – Marias mor Ruth anno 1979 i den velholdte have.

Maria kæler med denne meget kælne mis

Marias mor Ruth med en kælen mis om halsen

Da vi parkerede ved kirken kom denne meget kældne mis og Maria kunne ikke stå for den. – Sikkert en efterkommer af den kældne mis som Marias mor har om halsen (1979).

For resten har ”Degnehuset” for mange år siden tilhørt det Classenske Fideikommis, senere blev det fattighus, lige op til Inger købte det af kommunen i 1964. Degnen blev smidt ud i 1827, og i 1848 blev huset hovedrepareret som fattighus, og da der netop det år startede en koleraepidemi, blev der indrettet sygestuer til kolerapatienterne, da huset var så bekvemt beliggende med hensyn til transport af lig, – kirken og kirkegården ligger umiddelbart på den anden side af vejen! At det knager om natten og vi samtidig hører dunk og underlige lyde er ganske forståeligt! Om dagen i klart vejr har vi til gengæld en smuk udsigt her fra kirkebakken ud over Maglemosen og til skovene ved Hesnæs.

“Degnehuset” “Fattighuset”

Aastrup kirke

“Degnehuset” eller “Fattighuset”. – Aastrup kirke som lå meget bekvemt på den anden side af vejen.

Jeg synes, vi har fået indrettet os godt og hyggeligt, – men et mareridt er det altså at flytte, – godt at vi gjorde det nu, for jeg tror ikke vi havde orket det, hvis der var gået ret mange år mere på Hesselagergård.

Hesselagergård, Fyn

“Lille Skovly” Hesseagergård, Fyn

Aage og Ruth på besøg

Ruth og Aage på besøg hos Sigge og Inger da Sigge var skovfoged på Hesselagergård.

Det var svært at sige farvel til ”Lille Skovly” – 8 dejlige år, som vi vel mindes med glæde og taknemmelighed. – Nok bor vi nu på den skønneste egn af Falster, – men Fyn er nu Fyn, både hvad mennesker og natur angår, – at jeg savner omgivelserne derovre, vil jeg ikke nægte, og de vil altid stå i et særligt lys for mig, og det er godt, det er sådan, for evigt ejes jo kun det tabte!

Hvor havde Inger og jeg det godt i de år, – det var og er et privilegium at være skovfoged et sådant sted, – og oven i købet blev arbejdet påskønnet. Baronen og hans stedmor fru von Haffner holdt en meget fin afskedsmiddag for os, hvor vi, blandt meget andet godt, overlevede at spise morkler i udhulede tomater, – ja, og morklerne var giftige, men fruen er svensk og kendte kunsten at få giften dampet bort! Ved dette festmåltid, der foregik i ”Fiskerhuset”, og vore venner civilingeniør Anders Liisberg’s fra ”Malkehuset” var også inviteret med, overrakte baronen os en rejse med Tjæreborg til kr. 3000.-, og vi fik pæne ord med på vejen.

Inger har nu fået mindst 10 rejser for de penge, for jeg fornemmer, hun ved gennemgang af alle rejsebrochurerene fuldstændigt indlever sig i en verden af oplevelser, –  men endnu ved vi ikke, hvor vi skal tage hen! Vi venter til marts.

Min familie, ved du, ser jeg ikke meget til enten jeg er på Fyn eller Nord-Falster, – men jeg hørte da Jens synge noget duet i radioen forleden, og jeg har da ladet mig fortælle, at han også snart vil optræde i fjersynet med Ryslinge sangkor, – så får jeg vel set han ved den lejlighed. Hanne og Chrisser har besøgt os en enkelt gang med deres to børn, og Nora har jeg med skam at melde ikke besøgt endnu, derimod går det bravt med besøg både her og der af Ingers familie.

Ingers mor fylder 87 d. 14 dec., – har en masse svagheder – sidder i kørestol – har en puls, der svinger fra 70 og ned til 20. Jeg troede man var død, når pulsen gik så langt ned, og det troede doktoren også, men vi kendte ikke rigtig den dames livsvilje, – og der var noget hun ville, og det var ned og se, hvordan vi havde fået det i ”Degnehuset”. Og det kom hun minsandten, og i øjeblikket er der lagt op til, at Ingers mor og hendes søster, der er 83 kommer herned juleaften, så vi 4 på 295 år tilsammen kan nok danne en fin kvartet, – begge søstrene er forhenværende kordamer –altså ikke lårsvingere, men kirkelige. – Nå, trods alderen er de begge friske i ånden, – meget friske!

Asta Kølster

Eva Kielsen

Sigge laver sjov med Asta og omtaler Asta og hendes veninde Eva som “Nyhavns-” – “Nyboderpiger”. – Asta som elskede lidt sjov har sikkert moret sig kosteligt.

Nu kan du jo se dig og din gamle veninde, I er stadig et par levende og åndsfriske Nyhavnspiger – undskyld, Nyboderpiger, – jeg er da én undren over alt det, som dit brev viser mig, der holdes styr på af dine hjernevindinger. Jeg forstår du kommer noget omkring og ikke er helt bundet til ”Møllegården”, der måske skulle døbes om til ”Klokkergården”, at dømme efter det lidet opmuntrende mandkøn på stedet!

Jeg tror ikke, jeg vil trætte dig mere denne gang, men endnu engang tak for dit gode brev, og vore bedste ønsker for julen og det nye år sender vi dig og hele din store og rare familie.

De hjerteligste hilsner                  Inger x Sigge