Nationalmuseet og Danmarks Radio havde opfordret folk til 2. september 1992 at beskrive hvordan deres dag havde forløbet, mere end 50.000 havde taget opfordringen op. Ruth Holm Marias mor havde også taget deltaget og skrevet en detaljeret dagbog om, hvordan hun oplevede denne dag. Da det i dag 2. september 2017 er 25 år siden og 136 år siden Emry Kølster blev født synes jeg denne dag skal fejres med denne blog-post om hvad Ruth noterede i sin dagbog.

 

 

Ruth i haven på Marthavej 5 Holbæk. – Ruth og Maria i haven på Agerledet 10 Herlev.

Ruth skriver:  Da jeg er folkepensionist, kunne jeg vente med at stå op, til jeg vågnede, og det var ca. kl. 7.30. Min mand Aage var stået op, og han var gået i gang med at lave morgenmad, så jeg kunne nå at gøre lidt gymnastik og gøre mig i stand til vort morgenmåltid, som består af tykmælk med drys på samt the med rundstykker og en ostemad. Vor avis er POLITIKEN, som vi læser lidt ved morgenbordet og diskuterer de vigtigste begivenheder, som vi har læst om. Det er for tiden ret uhyggelige begivenheder, da krigen i Jugoslavien og sulten i Afrika gør et stort indtryk på os. Man kan kun tro og håbe, at begge dele snart holder op, men mange er jo døde allerede, så for dem er det for sent.

Køkkenbordet på Agerledet har altid været centrum for morgenmad, men også som her hvor Maria og Torben klipper julepynt.

Den 2. sept. er også en speciel dag for mig, da det er min fars fødselsdag, og jeg husker mange af hans fødselsdage. Han blev 76 år gammel og døde i 1957. Han var lærer og kordegn, og han har skrevet sine erindringer, som jeg har renskrevet, så jeg kan forstå lidt af, hvordan det, var at være barn og ung også tilbage i tiden. Min far fortalte meget levende om sin barndom i en lille skole på Lolland, og hvordan en lærer som min farfar foruden lærergerningen og degneembedet også havde et lille landbrug, og hvordan børnene skulle hjælpe til i lo og lade og på marken, men også om, hvordan de holdt fester både i skolen og på bondegårdene.

 

Grønnegade skole hvor Emrys far var skolelærer. – Emry som dreng med familien. – Forsiden til Emrys erindringer.

Alt dette kom jeg til at tænke på i dag. Men jeg kom da også til at tænke på min mor, som voksede op i Nyboder i et helt andet miljø, da hendes far var bådebygger på orlogsværftet, og familien på 4 måtte klare sig med 22 kr. om ugen at leve for. Alligevel har de aldrig sultet, og deres tøj så pænt ud, når jeg ser på fotografier af dem fra dengang.

 

Astas far Villiam bådebygger på Orlogsvæftet. – Asta og lillebroderen Svend. – Asta som konfirmand.

Jeg selv voksede op i Holbæk og har 3 søskende. Vi havde en dejlig barndom i et godt hus med have omkring, og her fik vi lov at muntre os med vennerne. Om sommeren var vi hver dag ude ved Holbæk fjord og badede fra badeanstalten, selvom der var et godt stykke vej at cykle dertil. Om vinteren husker man selvfølgelig sneen, der lå kridhvid den første dag, og man gik ud i den som om det var et eventyrrige, man skulle erobre som det første menneske. Julen var herlig. Der blev gjort så meget ud af den med mad, gaver og juletræ. Det står i en glans at tænke på den.

 

Ruth og legekammeraterne. – Gæster på Marthavej 5, Holbæk. – Ruth og Emry hygger i stuen på Marthavej.

Skolen var ikke så slem, selvom der naturligvis har været dage, man godt kunne have undværet, men alt ialt var det 2 gode skoler, jeg gik på – først 5 år på Søndre Skole, hvor min far var lærer, jeg havde ham dog aldrig selv. Derefter 5 år på Centralskolen, der sluttede med en realeksamen. Det sidste år i 1939 nåede min klasse at få en tur til Norge, og det blev den helt store oplevelse, ikke alene at se et fremmed land, men også at komme op gennem Jylland, da jeg aldrig havde været længere ude at rejse end til Fyn og Lolland/Falster.

 

Emry med sin klasse på Søndre Skole. – Ruth og hendes klassekammerater på Centralskolen. – Ruth og en veninde ved en brusende elv i Norge 1939.

Men kort tid efter brød jo 2. verdenskrig ud, og alt blev helt forandret. Dog gik livet sin stille gang i vor by de første år, da der ikke var ret mange tyskere i den, men vi oplevede da luftalarmen. Jeg selv kom i lære som defektrice på et af byens apoteker, og det optog mig meget, og vi havde meget travlt, så det var ikke hele tiden, man tænkte på krigen. Dog var der knaphed på alle ting, og samtidig var det nogle utroligt kolde vintre. Vi klarede os med tørv til opvarmning og måtte rykke sammen i den mindste stue om aftenen derhjemme.

 

En beskeden vejspærring på en indfaldsvej til Holbæk 29 august 1943. – Maria poserer udenfor Løve Apoteket i Holbæk, hvor Ruth havde stået i lære.

Når man har set MATADOR i TV, så har man også situationen i vor by, der var meget i den fortælling, som mindede om vore oplevelser i de år.

1944 kom jeg til København for at arbejde på et apotek i Sydhavnen. Der havde lige været Schalburgtage og koncertsalen i Tivoli var sprængt i luften. De første dage gik alt i stå, da der kom generalstrejke. Jeg boede i de første dage hos min søster og svoger, og vi måtte klare os med nogle rester af mad den første dag og 1 dåse bønner og lidt knækbrød den næste. Vand og gas var der ikke meget af. Vi havde fyldt badekarret med vand og kommet kloramin i for at det kunne holde sig.

 

Aages billeder fra generalstrejken under besættelsen juli 1944. 

Det blev en hed sommer, og jeg begyndte at arbejde på Sydhavnsapoteket, der lå i nærheden af Citroen- og Ford-firmaerne, og her var der livlig aktivitet af skyderi især om aftenen. Da jeg var begyndt at gå på et studenterkursus inde i Vendersgade ved Grønttorvet hver anden aften, skulle jeg frem og tilbage med sporvogn. Jeg husker de kolde aftener med mørklægningsgardiner på linie II og 3. Min cykel var blevet “skrællet”, så nu kunne jeg ikke cykle mere.

 

Ruth med kollegaer ved Sydhavnsapoteket.

Den dag, da Shellhuset blev bombet, står klart i hukommelsen. For en gang skyld gik vi alle i kælderen på apoteket, da det lød meget højt, da bomberne faldt. Men der var jo også faldet et par bomber i den franske skole og 4 villaer på Frederiksberg var blevet knust. Der kom en gammel mand næste morgen på apoteket og ville have nogle sovetabletter. Han fortalte, at hans hus var bombet, og hans kone dræbt. Da jeg kørte hjem til Østerbro den aften, måtte sporvognen dirigeres ad andre veje end forbi Shellhuset.

 

Bombningen af Shellhuset (kilde Wikipedie). Læs også Marias blog-post.

Men krigen blev forbi, og den jublende aften den 4. maj 1945 glemmer man jo aldrig. Vi styrtede ud på gaden, fra studenterkurset og jeg løb hjem og festede med min bror og vennerne.

 

Spiseseddel om at Danmark er frit. – Folk var helt ekstatiske (se også Emrys bekymringer om børnene i København). 

Årene er gået, og jeg mødte min mand i 1947, og vi blev gift i 1948. Vi startede med en 1-værelses-lejlighed, men da vi fik tvillinger, blev den for lille, så det lykkedes os at få en 2-værelses-lejlighed i NV-kvarteret. Det var den store lykke at få tvillinger, en dreng og en pige, og da de var 3 år gamle, kunne vi flytte ud i vort eget hus her i Herlev, hvor vi har boet siden. Det blev nogle travle og lykkelige år. Min mand skulle hver dag til sit arbejde på Nørrebro, og han kom dertil først på cykel, senere på knallert, og mange år efter med bil.

 

Den beskedne lejlighed på Tøjmestervej. – Ruth med sine tvillinger (se også om deres meritter). – Her er tvillinger på vej til deres første skoledag.

Da børnene var nået til gymnasietiden, begyndte jeg at gå på arbejde som sekretær på en medicinalfabrik. Her blev jeg i 13 år, hvorefter jeg gik på pension. Der er nok at bestille med det daglige husarbejde og haven. Desuden har min datter 4 børn, som jeg har taget mig en del af ved at besøge dem en gang om ugen, og de har besøgt os næsten hver lørdag. Nu bor de i Sverige, så det er kun i ferierne og ind imellem at vi ses. Men vi havde dem 2 ad gangen her på ferie i sommer.

 

Tvillingerne er nu blevet studenter. – Marias 4 børn nyder det på Agerledet hos Mormor Ruth. – Ruth er her sammen med kollegaer på Løven.

Men nu gik tankerne tilbage til fortiden, denne dag sker der noget i vor have, da min mand og en anden mand er ved at lægge fliserne om og gøre indkørslen til vor have pænere med nye fliser. Det er et stort arbejde, så det er godt, at de er to om det. Heldigt at det er godt vejr, da det næsten ikke kunne lade sig gøre i regnvejr.

Torben ved indgangen til Agerledet 10, Herlev – “nogle” år før fliserne blev lagt om. 

Min mand Aage er noget af en “Ole Opfinder”, og han har lavet mange ting til vort hus og vor have. Han har lige fået præmie for en opfindelse med en tørresnor, der kan rulles ud fra et skur og hen til et træ. Tidligere har han fået præmie for andre opfindelser i et blad og på Bella Centret, da der var en konkurrence om at spare elektricitet, da opfandt han et meget energibesparende brusebad.

 

Aage modtager diplom for sin opfindelse om at spare vand og strøm.

I vor have har han lavet et godt drivhus, hvor vi kan dyrke tomater og agurker samt sætte mange blomster, nogle af dem er startet i kælderen, da de blev sået i foråret. Siden er de priklet ud og nu plantet i haven. Der er Flittig Lise, Tagethes, Mammelukærme og Georginer. Men her er også nogle gode, gamle æbletræer, som i år har givet særligt mange æbler. Derfor har min mand hjulpet med at lave mos af dem og hælde mosen på mælkekartoner og fryse dem ned.

Drivhuset på Agerledet 10, hvor der blev dyrket planter og drukket kaffe og ellers hygget.

Som sædvanligt drak vi kaffe i drivhuset og spiste vor frokost derude. Jeg cyklede i byen og købte ind. Det er lidt forskelligt, hvor jeg køber ind, men i dag var det i “Kwickly” hvor man kan få alt, hvad man behøver. Det går meget godt med at få pension til at slå til, da vi har sparet op ned nogle ekstra pensionsordninger.

Ruth og Aage nyder kaffen i drivhuset.

Middagsmaden blev spist kl. 17.30. Den bestod af kalvelever med stuvede grøntsager til og en råkostsalat. Senere æblegrød. Om aftenen ser vi gerne TV, men det er ikke alt, vi bryder os om at se. Derfor optager vi nogle ting, f.eks. en god koncert, som opføres om søndagen på video. Søndagen går med somme tider at gå i kirke om formiddagen og tage til byen og se på museer eller udstillinger, eller tage en tur ud i omegnen. Denne aften så vi en reportage om den nye idrætspark, som er ved at blive indviet.

 

Her er det en speciel udflugt – Aages nybyggede kano skal ud og søsættes i Bagsværd sø (se hele beretninger her).

Vi glæder os til en rejse til Prag her sidst på måneden med bus. I foråret var vi sammen med vore 2 ældste børnebørn på Kreta. Det er rart at komme ud at se noget en gang imellem.

Jeg talte med min søn i telefonen. Han er lærer og vor datter er sundhedsplejerske. Vor svigerdatter er socialrådgiver. De skal besøge os på søndag.

Her er det Aage der spiller badminton.

I morgen skal jeg til gymnastik i Herlev Hallen for første gang i denne sæson. Her er et vældig godt tilbud for ældre, i det vi kan gå til gymnastik, badminton, svømning, folkedans m. m. for 40 kr. om måneden. Det er meget hyggeligt.

Venlig hilsen, Ruth Holm, Agerledet 10, 2730 Herlev.