På vores andendag på Hindsgavl Festival var det regnvejr fra morgenstunden og vi syntes en tur på Clay Keramik museum, hvor der serveres dejlige sandwich ville være en god ide – specielt da vi var blevet sultne på trods af den fortræffelige morgenbuffet på Hindsgavl.  Jeg sad og kiggede ud på en kirkegård og fik den ide, at undersøge om der fandtes flyvergrave her i Middelfart. Et opslag på Airmen.dk var positiv. En flyver var begravet på Søndre Kirkegård og vi begav os afsted for at finde graven.

 

Efter en del søgen fandt vi gravstedet for W.J. Carthew mellem 2 store cypresser.

W.J. Carthew blev fundet ved Føns Vig 9. juni 1945 og begravet på Søndre Kirkegård  i Middelfart.

Fredericia Dagblad havde i 1945 dette notat (se link her).

Fredericia Dagblad, 12. juni 1945:  Engelsk flyver begravet i Middelfart
Liget af den engelske flyver, der lørdag eftermiddag blev fundet ved Aalehoved ved Rud, blev i går eftermiddags kl. 15 begravet på Middelfart nye Kirkegård. Ved begravelsen medvirkede den britiske feltpræst fra Snoghøj, og et detachement af såvel frihedskæmpere som politi fra Middelfart, der jo var ude for at tage mod de våben, den forulykkede maskine skulle kaste ned, paraderede ved graven.

Hvorfor er Carthew begravet her i Middelfart?

På Airmen.dk har jeg fundet mange oplysninger – specielt Flemming Hansen og Jørgen Peder Clausager har skrevet en detaljeret beretning.

Natten mellem fredag den 9. og lørdag den 10. februar 1945 gjorde eskadrille 138 sig klar til at gennemføre en våbenflyvning med syv fly, som alle skulle levere til fynske pladser. Ved 22-tiden fredag aften satte det ind med dårligt vejr i form af sne og slud, og seks af de syv fly måtte returnere til Tempsford med uforrettet sag.
Det syvende fly var Stirling IV nr. LK279, med radiokendingsbogstaverne NF-L. Det havde en syvmands besætning (se faktaboksen), af hvilke to, nemlig piloten, flight sergeant Lawrence S. Tucker, og radiotelegrafisten, flight sergeant Richard York French kom fra det australske flyvevåben, Royal Australian Air Force, RAAF, hvis mandskab gjorde tjeneste på Royal Air Force’s fly, på linje med canadiere, new zealændere, sydafrikanere og folk fra andre commomwealth lande.

Målet for LK279 var modtagepladsen “Tablejam 190” med det danske kodenavn “Niels”, beliggende ved Østerballe, seks kilometer nordøst for Otterup. Modtageholdet her kom imidlertid til at vente forgæves. Flyet var styrtet ned i Lillebælt ramt af skud fra en tysk natjager.

Kort over nedstyrtningstedet ved Flækøjet. Modtagepladsen “Niels” er angivet med pil i hvid cirkel. Nogle af containerne med våben drev i land og blev bjerget af modstandsbevægelsen.

Den 2. januar 1946 blev liget af R.Y. French fundet ved Brandsø og begravet på Christians Kirkegård i Fredericia.

 

Fredericia Dagblad bragte i januar denne artikel (se link her).

Fredericia Dagblad, 7. januar 1946:  Smuk højtidelighed ved den engelske flyvers jordefærd
Den engelske flyver French, hvis lig forleden blev taget op af en Skærbækfisker udfor Brandsø i Lillebælt, jordfæstedes lørdag eftermiddag fra Christianskirken.
I sørgehøjtideligheden deltog forskellige officielle repræsentanter, bl.a. dommer Lundsteen, politimester Ellegaard, borgmester Arent, konsul Brøchner-Mortensen med frue, oberstløjtnant Kaalund-Jørgensen, officerer og airmen fra Royal Air Force, der ankom i bil fra Esbjerg, samt en afdeling danske soldater. To danske soldater stod æresvagt ved kisten, hvorover der var bredt et engelsk flag. Desuden deltog en del af Fredericias borgere i sørgehøjtideligheden. Der var til båren sendt en del smukke kranse og buketter. Der var kranse med signerede bånd fra Fredericia Byråd, Politimesterembedet i Fredericia, Officers and Airmen of the Royal Air Force, Danske Kvinders Beredskab, samt en krans med bånd i Royal Air Force-farver fra konsul Brøchner-Mortensen. Fra Skærbæk var der ligeledes sendt buketter med kisten.
Efter salmen “Vor Gud han er så fast en borg” talte pastor K.C. Jensen ud fra ordet “Du er min Gud. Mine tider er i din hånd. Red mig af fjenders hånd og dem, som forfølger mig”. Pastoren udtalte bl.a.: Han gik til midt i sin dags gerning. Som soldat gjorde han sin pligt og indsats, ikke bare for sit land og sit folk, men også for vor skyld. Hans jordiske rester må nu hvile langt borte fra hans hjem og hans kære. Den spænding og uvished, som de har været besjælet af, afløses nu af sorg og savn.
Så er det da vor pligt netop at værne om den tue, der er blevet hans, værne om hans minde, fordi det taler til os om at gøre vor pligt lige til det sidste . Samtidig må vi se, at den indsats, der blev gjort, ikke blev gjort forgæves, men blev øvet i den højere Herres tjeneste.
Pastoren bad sluttelig den faldne flyvers våbenfæller om at tage en hilsen med til hans familie og pårørende og sige til dem, at vi vil gøre, hvad vi formår, for at hæge om hans grav og dermed ære hans minde.
Efter salmen “Altid frejdig” lyste pastor Jensen velsignelsen. Mens koret sang “Som dug på slagne enge” blev kisten båret ud til graven, hvor en æresafdeling af det danske militær havde taget opstilling og præsenterede gevær. Pastor Jensen forrettede jordpåkastelsen, og derpå trådte oberstløjtnant Kaalund Jørgensen frem og bragte på engelsk, henvendt til englænderne, deres faldne kammerat en tak. Han havde i kampen for friheden givet det bedste, han havde: sit liv. Captain Fisher fra Royal Air Force, der i øvrigt er af dansk afstamning, rettede, ligeledes på engelsk, en tak ikke alene til Fredericias befolkning, men til hele Danmark. Han var glad over, at det var over Danmark, denne flyver var faldet ned. Danmark havde givet de engelske soldater adskillige beviser på virkeligt venskab. Hvis French var kommet til Danmark i live, ville han ikke have fundet et fremmed folk, men have mødt venskab som hos sit eget folk.

Vraget af Stirling flyet blev bjerget 1951 og der blev fundet ligrester som antages at være piloten L.S. Tucker. Han er åbenbart ikke positivt identificeret, men begravet som “Ukendt” på Christians Kirkegård i Fredericia ved siden af R.Y. French.

De resterende 5 besætningsmedlemmer har ikke nogen kendt grav.

Fredericia Lokalavis bragte en reportage 17. februar 2015 – 70 år efter RAF flyet styrtede i Lillebælt.

---

Ekstra: Beretningen fra modtageplads “Henriette” Fønsskovodde 

Den 10. februar 1945 var der 7 forskellige pladser på Fyn, hvor der var mandskab parat til modtagelse af våben. Mismodige efter den lange venten påbegyndte de mange hold kort efter kl. 2 hjemkørslen. Således også fra modtageplads “Henriette” på Fønsskovodde der var tæt på Lillebælt, hvor Stirling IV nr. LK279 var styrtet. Tilbageturen fra “Henriette” var ganske dramatisk og omtalt kort i Airmendk og i detaljer i Anders Bjørnvad (1967) “Natten der varede otte dage”, Thaning & Appels Forlag.

Kort med angivelse af modtageplads “Henriette” pil i hvid cirkel. – Anders Bjørnvad “Natten der varede otte dage”.

Jeg har her lavet et sammendrag:

Mandskabet blev sendt afsted på cykel med korte mellemrum. Nogle af de første på cykel blev i Udby blev stoppet af en gruppe tyskere, men efter at have vist legitimationskort fik de lov at forsætte. De 2 benzindrevne lastbiler og en personbil gjorde klar til at køre. Den første lastvogn blev i Udby forsøgt stoppet af tyskerne med røde lanterner, men den satte blot farten op og tyskerne måtte springe for livet. Det bevirkede at de næste cyklister ikke fik lov at passere. Efterhånden var der samler en 10-15 mand. Et par af folkene forsvandt ubemærket i mørket, een slog en tysker ned og forsvandt. Medens dette foregik nærmede den anden lastbil sig med lyset tændt og personbilen ca 25 m efter, men med slukkede lygter. Fire tyskere stillede sig tværs over vejen med geværerne klar, en femte hævede sin maskinpistol.  De tilbageværende cyklister så chancen og forduftede.

Tyskerne blinker rødt med en lommelygte – lastbilen sagtner farten som om den vil standse. Chaufføren kommanderer – skyd – til de to mand i førerehuset, som er bevæbnet med maskinpistoler. Den ene åbner ild igennem vindspejlet begyndende mod tyskeren med maskinpistolen og fejer over hele målet. Den anden mand i førerhuset får et chok, der dog fortog efter nogle sekunder. To tyskere tumler bagover og en anden skød gennem førerhuset uden at ramme. Chaufføreren returnerer med sin pistol og træder speederen i bund og forsvinder ud af Udby.

Personbilen standser da man ser hvad der foregår. Føreren springer ud af bilen og åbner ild mod tyskerne. Da lastbilen er kørt ligger alt i mørke og man aner ikke, hvor mange tyskere der er på vejen. Bilen bliver efterladt og passagerne forsvinder ud over markerne.

De tyske tab ved mødet i Udby skulle være to dræble, 1 hårdt såret og flere lettere såret.