Hjemme i Nyrup elskede vi når Farbror Alfred kom på besøg. Han var ungkarl og kom tit forbi en søndag eftermiddag og blev til aftensmad. Han kunne altid fortælle mange slags historier f.eks. om varsler og sorte katte og andre spændende historier. Vi børn sad jo lyttede med. Der blev aldrig talt om, at Alfred havde en søn. Det er noget vi har erfaret langt senere. Jeg har de senere par år lavet lidt slægtsforskning og jeg syntes det kunne være spændende at finde ud af hvad der var blevet af Arne, som vi senere fandt ud af han hed. Jeg har anvendt maaaange timer på at søge i kirkebøger og fandt efterhånden ud af, at han var viet i Hvilsom kirke til Margit Marie Petersen i 1949 og havde en datter Jane. Derefter blev sporet ”koldt”, selv om jeg ledte i mange nabosogne kom jeg ikke videre. Jeg brugte meget tid på at spore de børn, som Arne var vokset op sammen med, måske de lå inde med information. Gennembruddet kom i februar 2016 da jeg i netudgaven af slægtsprogrammet ”Myheritage” fik en såkaldt smart ”match” til et andet Myheritage slægtstræ, som blev bestyret af en niece til Margit Marie Petersen gift med Arne. Det var ”Bingo” og gennem denne kontakt fik jeg de nødvendige oplysninger. Det viste sig, at fætter Arne har en søn i Aars, hvor min søster Gerda bor. Vi ”tyggede” noget på det: Skulle vi kontakte Dem? – Hvad ville De sige til det? Jeg fik overtalt min søster, der i øvrigt er ret modig, til at finde ud af om familien var interesseret. Det var de heldigvis og nu har vi så at sige fundet og fået kontakt til vores ukendte fætter.

Efter denne indledning vil jeg berette om farbror Alfred:

Han er født i Nyrup 20. februar 1905, anden søn af husmand Niels Sørensen Jørgensen og hustru Karen Marie Madsen, som der står skrevet i kirkebogen for Gislum sogn.

Kirkebogen for Gislum sogn side 26, hvor Alfred er nummer 2 født i 1905.

Far (Peder), Alfred og Margrethe. – Bedstemor (Marie), Margrethe og siddende på islænderne Peder og Alfred – stående i midten Bedstefar (Niels).

Niels Sørensen Jørgensen, som soldat i København. – Bedstemor og Bedstefar, måske til deres sølvbryllup.

---

Et par beretninger fra Alfreds barndom, som jeg kan huske er blevet fortalt.

Anders Nielsens ejendom, hvor Bedstefar og Bedstemor skulle på aftenvisit.  

Peder, Alfred og Margrethe sov oppe på loftet, som man kom op på via en ”hønsestige”. En aften skulle Bedstefar og Bedstemor på aftenvisit til Anders Nielsen en af naboerne. Inden de er fremme ser de, der bliver tændt lys (petroleumslampe) hjemme. De skynder sig derfor tilbage for at se, hvad det foregår. Da de kommer ind i bryggerset siger den mindste Margrethe:

Affe brække ham tommefinger.

Det viser sig, at Alfred, der er den mest initiativrige ville ned når nu de voksne var i byen. Han var så ”skvattet” ned og brækket sin tommefinger, men han skulle ikke sige noget. Der blev naturligvis ikke tilkaldt nogen ”doktor” – man tilkaldte kun ”doktoren”, hvis der var noget alvorligt på færde – som man var ved at dø.

Børnenes bedstemor Ane Kjestine Sørensdatter havde aftægt på gården. Hun døde i 1911 og da børnene fik det fortalt om morgenen var det første Alfred sagde:

Jeg skal have lygten!

Bedstemoderen havde lovet Alfred, at han måtte arve hendes lygte (petroleumslampe). Han løb rundt med den ude og da Vogtermandens kone Inger Marie Pedersen kom for at se hvordan det gik med den gamle bedstemor så det, bemærkede hun – ”den må du ikke løbe rundt med” – svarede Alfred – ”Bedstemor er død og så skal jeg have lygten”. Han gik straks i gang med at undersøge den nærmere, men han kunne vist ikke samle den igen- der blev sikkert ”lidt” til overs. Det viser bare, at han meget tidlig havde teknisk snilde.

Der var ikke nok for en initiativrig knægt, som Alfred kunne tage sig til i Nyrup. Da han kunne nå til bordkanten – gik han rundt om bordet og satte tænderne i hele vejen rundt. Bordet eksisterer ikke mere, men jeg kan huske vi havde det stående oppe i kammeret.

Vogtermanden og kone (Christen Pedersen og Inger Marie) sidder her på trappen foran Vogterhuset. Vogtermandens 3 drenge Christian, Mikael og Karl, som var på alder med Alfred og Far har vi hørt mange historier om. Ungdomsbillede af Michael og bryllupsbillede af Christian.

Alfred kom i Østrup skole hos lærer Tange. Han havde alt for få udfordringer, utallige er derfor de historier der går om, hvad han kunne finde på. Margrethe – hans storesøster – gik i klasse med Alfred og hun var ikke glad for alle de spilopper han kunne finde på. Han var meget opfindsom, havde han lavet noget, der kunne give spanskrør – stoppede han bukserne fulde af gamle aviser, så var det jo ikke noget at tale om, at få et par stykker i bagen med spanskrøret. Lærer Tange havde den vane, at ruske den opsætsige elev i skulderen. Alfred behold derfor overtøjet på og satte en knappenål gennem tøjet 🙂 😦 . Denne historie har jeg hørt fortalt af farbror Henry.

Før konfirmationen var Alfred tjenestedreng hos pastor Sunde i Gislum præstegård. Ifølge historier i slægten havde Sunde en alvorlig samtale med Afred om at forbedre sig – hvis han skulle blive konfirmeret. Det har åbenbart hjulpet for på konfirmationsbilledet har både pastor Sunde og Afred anlagt den rigtige alvorlige grimasse, som passer til lejligheden.

Skolen sluttede og Alfred blev konfirmeret i Gislum kirke 15. april 1919.

Min far (Peder) der var den ældste i børneflokken kom allerede ud og tjene da han var 11 år. Alfred var lidt ældre, men før sin konfirmation var han arbejdsdreng i Gislum præstegård, om han fortsatte som tjenestekarl i præstegården efter sin konfirmation vides ikke. I folketællingen 1. februar 1921 tjente Alfred hos Martinus og Christine Nielsen i Morum.

 

I 1922 da far var på Børkop Højskole sender han Alfred, der nu tjener hos Anders Trend i Morum, et Julekort. Han spørger om Alfred kommer hjem til Jul. Det er sikkert dette Nytår, hvor historien vil fortælle, at de unge karle var ude og lave Nytårsløjer, sikkert med Alfred som en ivrig initiativtager. På en gård står en stiv landbrugsvogn og den bliver adskilt og placeret samlet oppe på rygningen af et udhus.

Alfred mødte på session, som alle andre unge mænd, men som der er noteret i lægsrullen fik han et ”Udygtighedpas”. Hvad årsagen var til det fremgår ikke og jeg har heller ikke hørt rygter i familien.

Folketællingen i 1925 fandt sted den 5. november. I Testrup, Viborg amt er Alfred registreret, som tjenestekarl.

På Kastkærgård hos Frederik og Kirstine Frederiksen er Alfred tjenestekarl og det bemærkes, at der også er en tjenestepige ved navn Jenny Henriksen. I rubrikken hvor man har haft bopæl 5. november 1924, altså året før, kan man se at både Alfred og Jenny begge tjente hos Frederik Frederiksen.

 

Kastkærgård som den tager sig ud – her anno 2016. – Den ser noget bedre ud end Højslev Møllevej 25, hvor Arne har tilbragt de første år hos bedsteforældrene. – Her er forfaldet åbenlyst.

Alfred og Jenny blev sikkert forelskede og Jenny nedkommer med en søn 29. januar 1926, der bliver døbt Arne Henriksen 14. marts 1926.

Kopi af kirkebogen fra Testrup kirke (opslag 23). Faddere: Husmoder Ane Mette Henriksen (Jennys moder), Gdr. Jens Knudsen Kristensen og hustru Kirstine, Gdr. Frederik Frederiksen (hvor Alfred og Jenny tjente). Under anmærkninger: Moderen opholdt sig 10. måneden forud for fødslen hos Gdr. Frederik Frederiksen.

Hvorfor Alfred svigtede Jenny og deres dreng Arne kan vi kun gisne om. Heldigvis er der bevaret et brev fra Jenny til Far (Peder), som løfter sløret en smule.

I brevet takker Jenny  Far og de andre søskende samt Fars forældrene for deres støtte. Hun takker også Far for noget chokolade han havde med til Arne, sikkert til hans 2 års fødselsdag (det passer med datoen på brevet).

---

Nu sker der følgende:

På Kastkærgård (hvor Alfred og Jenny tjente) dør Frederik Frederiksens hustru Kristine på Viborg Amtssygehus den 10. august 1928. Nu står Frederik alene på gården med yngste datter kun et halv år gammel og de andre 6 børn fra 14 år og ned. Han er forpagter af ”Kastkærgård”. Det er svigerfaderen Niels Drejer Nielsen der ejer gården og da datteren dør bliver forpagtningen sagt op. Frederik Frederiksen må derfor flytte, han flytter ført til et mindre sted inden han køber et husmandssted i Hvilsom. Han ser sig vel naturligt om efter en husbestyrerinde og hvem er nærmere end Jenny Henriksen.

Frederik Frederiksen bliver i Hvilsom kirke 14. oktober 1930 viet til husbestyrerinde Jenny Henriksen, vielsen forrettes af sognepræst Gustav Tange.

Pudsig sidehistorie: Gustav tange er søn af skolelærer Tange i Østrup skole, hvor Alfred slog sine ”triller”.

Arne tilbringer de første år hos bedsteforældrene i Testrup på Højslev Møllevej 25. Da han er omkring skolealderen dør hans bedstemor Ane Mette Jensen og han kommer til Hvilsom og vokser op sammen med Frederik Frederiksens børn. Han bliver konfirmeret i Hvilsom kirke 31. marts 1940 af Gammeltoft-Hansen.

Hvilsom kirke.

Ved folketællingen 5. november 1940 befinder Arne sig på gården i Hvilsom hos Frederik Frederiksen og sin Mor.

I Hvilsom kirke bliver den 25. juli 1948 Jane Henriksen døbt og som forældre er noteret Hønserist Arne Henriksen, Løndal pr. Them og Husassistent Margit Marie Petersen, Østruplund. (Da jeg senere besøger Arne, spørger jeg hvad en “hønserist” er og han svarer: “Det er da en som passer høns”, meget beskrivende, men jeg har nu ikke set den anvendt andre steder!)

Arne og Margit bliver viet i Hvilsom kirke 2. januar 1949.

Vielsen er attesteret i kirkebogen fra Hvilsom kirke.

Her mister jeg kontakten til Arne og først da jeg får kontakt til en niece til Margit Marie får jeg de oplysninger, der førte mig til Arne og hans familie.

---

Tilbage til farbror Alfreds gøren og laden.

Familie foto fra engang sidst i 19-tyverne – Alfred mødte ikke op, jeg har derfor indsat ham i venstre hjørne. Fra venstre Margrethe, Anna, Karen siddende, Paula, Henry og Peder.

Hvorfor Alfred ikke mødte op til fotograferingen vides ikke med sikkerhed, men familiekrøniken vil lade vide, at han ville have sin kæreste med, men det var de andre søskende imod. Tidsmæssigt kunne det godt passe med, at det var Jenny, der var hans kæreste på daværende tidspunkt.

I folketællingen 1930 foretaget 5. november var Alfred karl på en gård i Sundstrup hos gårdejer Marius og Martha Skovbøl.

Sundstrup ligger ved Limfjorden og der er smalt over til modsatte side Virksund. Der har været færgedrift siden 1459 og der er ca. 225 m mellem de 2 anløbsbroer. Yderlig information findes på brochure fra Sundstrup.

 

Sundstrup på et luftfoto fra 1954. – Anløbsbroen ved Sundstrup med en fiskerbåd eller en lille skonnert.

Alfred har fortalt, at da han tjente, som tjenestekarl i Sundstrup har han svømmet over på den anden side. Der lagde ofte en skonnert til ved anløbsbroen og Alfred var selvfølgelig nede og se hvad der foregik. Den tatovering (AJ), som Alfred havde på armen har han fået lavet af en skipper, som han kom i kontakt med.

 

Ved Sundstrup var der færgefart over det smalle stykke til Virksund. Der blev roet og Alfred har sikkert mange gange været med til at ro folk og fæ over og har nok som betaling fået kaffe af færge- og kromanden.

Alfred var ikke den meget skrivende, men Far har til Julen 1928 og 1931 fået julekort fra Alfred. Desværre er frimærkerne fjernet af nogle frimærkesamlere (måske Henry og Lars!!) ellers havde der været mulighed for at se, hvor Alfred opholdt sig.

Alfred var ikke nogen født landmand, men meget bedre til håndværk. Han var derfor et stykke tid hos en cykelmekaniker. Jeg husker vi i Nyrup har opbevarede noget af Alfreds cykelværktøj/remedier.

I halvtredserne var Alfred hos smeden i Haubro. Han havde motorcykel, som han kom kørende på. Jeg husker tydeligt hvordan en Nimbus han havde, stod og snurrede og man kunne se hvordan ventilerne gik op og ned. Jeg har beskrevet i blog-posten ”Bedstemor fra Vaarst”, hvordan Alfred og de andre onkler til bedstemors fødselsdag snusede og fortalte historier.

 

Nimbus som Alfred kørte på. – Min gode ven Keith fra Texas viser her hvordan man bruger snus. – Alfred købte en tysk flyveruniform, som han anvendte når han kørte på sin Nimbus. Han var meget glad for den og demonstrerede, hvordan den kunne lynes op både her og der.

Alfred involveret i ulykke og mister det ene ben

I efteråret 1952 var Alfred og Anton Madsen på hver sin motorcykel på vej til købestævne i Fredericia.

 

 

This slideshow requires JavaScript.

Indtryk fra Købestævnet.

Ved Pårup krydser hovedvej 13 og 15 hinanden. Det var før der blev lavet overkørsel. Alfred kørte forrest og Anton Madsen bagefter på hovedvej 13 og af uforklarlige årsager stoppede Alfred ikke ved fuldt stop, men fortsatte over hovedvej 15 og kørte lige ind mellem en lastbil og anhænger.

Luftfoto af Pårup krydset 1955 (se link her). Hovedvejene 13 og 15 krydsede hinanden i landsbyen og oversigtforholdene var meget ringe, i højre side ses hvordan vejene forløber i dag. STOP skiltet ved siden af købmandsbutikken, som Alfred overså, er markeret med en pil.  

Alfred blev kørt til Silkeborg Sygehus. Der blev ringet til vores nabo – vi havde ikke telefon – og Far fik organiseret Jakob Trend, der havde en ford-vogn, så Far og andre af Alfreds søskende tog til Silkeborg og besøgte Alfred. De var også ude og se ulykkesstedet i Pårup – jeg husker, hvordan Far fortalte om det, da han kom tilbage. Alfred mistede det ene ben og han lå længe på Silkeborg Sygehus.

Efter at Alfred havde fået en protese (kunstigt ben), var han et stykke tid hjemme i Nyrup. Her oplevede vi noget meget pudsigt. Vi havde fået konstateret mund- og klovsyge og der var et skilt oppe ved vejen med ”Adgang Forbudt” underskrevet af Politiet. Landbetjenten kom allivel anstigende for at inddrage Alfreds kørekort. Alfred syntes det var meget mærkeligt at komme anstigende her i forbudstiden bare for at inddrage et kørekort.

 

Politiets ”Adgang Forbudt” skilt. – Alfreds kørekort – ikke det der blev inddraget. Han var senere til fornyet køreprøve.

Han lavede her i Nyrup bl.a. min første drage og et sværd af træ, som jeg var meget glad for, det eksisterer desværre ikke mere. Han lavede en trehjulet cykel og da den var færdig, prøvede han den og kørte mod vest. Da han ikke kom tilbage da det blev aften og mørk, blev vi naturligvis noget bekymrede. På et tidspunkt blev der ringet til vores nabo, at han var cyklet helt til Vognsild og var ved snedker Sigurd Christensen.

Her blev han boende – trivedes og blev som et medlem af familien – han var på værkstedet, hvor han kunne hygge om kunderne og lave alt det snedkerarbejde der kunne laves på værkstedet.

 

Skaft til stiksav, som Alfred har lavet til mig – Arne blev meget imponeret og spurgte, hvilken træsort det var lavet af, her var jeg svar skyldig. – Noget af Alfreds værktøj. – Værktøjskab og lågen åbnet med skæreværktøjet.

Alfred fik en syv personers Chevrolet, der havde automatgear og som fik lavet håndgas, så Alfred kunne anvende den.

Desværre har vi ikke noget billede af Alfreds bil – en tilsvarende model har jeg fundet på ”nettet”.

Alfred kørte mange ture, hvor vi fra Nyrup var med- uforglemmelige var turene til Mariager for at besøge moster Jenny, når der var byfest med optog.

Som jeg har beskrevet i ”Bedstemor fra Vaarst” snusede Alfred og med snus skal der jo spyttes en gang i mellem og Alfred rullede bare vinduet ned og ”tjuv bang” ud af vinduet, men slipstrømmen kunne godt medføre at de bagerste passagerer fik en lille ”snert”.

 

 

Moster Jennys hus, Teglgade 10, Mariager. – Moster Jenny på Hohøj. – Moster Jenny med Henriksen og 2 gæster i haven.

 

Alfred døde den 12. december 1961 og ligger begravet på Gislum kirkegård.

 

---

Fandt og traf endelig fætter Arne

Da vi (Gerda) endelig havde fået kontakt til Arnes søn Paul der boede i Års besøgte Gerda og kusine Rita og fætter Bent – Arne – en “mini fætter kusine træf”.

Jeg ringede et stykke tid senere til Arne og jeg kom til kaffe i hans hyggelige hus i Balling.   Vi snakkede og havde det enormt hyggeligt. Det var som om vi havde kendt hinanden altid, selvom det var første gang vi traf hinanden. Vi havde næsten ikke tid til kaffen og Marias hjemmebagte boller og slet ikke til den kage som jeg havde købt. Det var iøvrigt meget heldigt for Arne havde sukkersyge!!

Vi snakkede om løst og fast og jeg beundrede de ting Arne havde lavet eller var i gang med at lave.

 

Jeg kiggede på flyvemaskinen der stod på hans værksteds bord. “Kan du se hvad det er for en?”, spørger Arne. Joee jeg mente da nok, det var et Mosquito fly fra 2. verdenskrig. Det blev han da noget imponeret af. “Kan du så se hvad det er for et skib?”, men her måtte jeg give fortabt. “Det er da Cutty Sark”, siger han. “Ja den har jeg set i Greenwich” – “Men jeg har været ombord på den.” tilføjer Arne triumferende.

Cutty Sark var en berømt skotsk klipper, bygget i 1869 i Clyde. Skibet, der blev bygget til at sejle te fra Kina, var et af de hurtigste lastførende sejlskibe der nogensinde har eksisteret. Det har fungeret som museums-skib i en tørdok i Greenwich i England.

Arnes flotte udskæring. Han viste stolt frem de små stemmejern han brugte. Han spurgte interesseret til Alfreds værktøj, men jeg mente ikke Alfred havde lavet så fine ting.

 

 

This slideshow requires JavaScript.

Lidt fra Arnes produktion – fine små detaljer.

Da jeg besøgte Arne var han frisk – gik måske ikke så godt. Jeg ville gerne have besøgt ham igen – måske have kørt en tur med ham og vist de “historiske” steder. Men det nåede jeg desværre ikke, kort tid efter fik han en alvorlig blodprop, blev indlagt på Viborg Sygehus og døde den 15. august 2016.

 

 

Arne bliver bisat 20. august fra kapellet på Viborg Sygehus. Cutty Sark er med på den sidste rejse. – Omslag til sang ved bisættelsen. – Blomsterne blev lagt på Arnes far – Alfred Jørgensens grav på Gislum kirkegård.

---

Epilog: I kirkebogen for Testrup kirke er der ved Arnes fødsel ikke angivet nogen “udlagt barnefader”, som det er normalt. For at afklare faderskabet entydigt får Arnes søn Paul og jeg lavet en gentest ved FamilyTreeDNA.

Resultatet fra FTDNA er som forventet at Paul og jeg (Henry) er “1st Cousin – 2nd Cousin”. Endvidere afslører det også Pauls slægtskab med Kathy – Pauls mors slægt.

Jeg uploade også gen-resultater til GEDmatch  og som vist er resultater “Estimated number of generations to MRCA = 2.5”. Med andre ord Arne og jeg er Fætre.