Ruth – Marias Mor – har med megen pietetsfølelse gemt alle sin Fars (Emry Kølster) efterladte papirer og breve. Blandt brevene har der været en del fra Emrys bror Harald (dækker tiden fra 1917 til 1923). De gamle håndskrevne breve, skrevet med sirlig skolemester skrift er blevet digitaliseret og illustreret med relevante billeder fra familiefotoalbummer. Harald skriver meget levende og hans helt specielle lidt selvironiske måde at skrive om livet i Måreskov skole er så herlig.

Her følger tredje og sidste afsnit af krøniken ”Livet i Måreskov skole”. De 2 første afsnit kan ses på disse link: Afsnit #1 – Afsnit #2.

Kort resume: I slutningen af den 1. verdenskrig rasede den ”Spanske syge” og Anna Emrys første kone døde 19. januar 1919. Emry var derefter alene med den 3-årige Ermegaard. Emry træffer Asta og bliver viet i februar 1920. Harald skriver om de – tør – rejse til København til brylluppet.(Behandlet i første del). Carsten bliver født 7. januar og Eva den 4. februar 1921, hvilket ikke er omtalt da der ikke findes breve fra 1921. Emry fik ændret sin efternavn fra Nielsen til Kølster i november 1918 og Harald fik ved bevilling ændret sit navn til Kølster i maj 1921. Dette forhold er heller ikke omtalt i brevene.

---

Kære Broder og Svigerinde!                           Måreskov 1. Sept. 1922

Først mit hus og min hjerteligste lykønskning. Dernæst tak for brevet i går med billetterne. Jeg vil bede Thorvald om at se på en af dem (kjolerne). Med hensyn til sangen ved jeg ikke om jeg kan, jeg synes slet ikke jeg har noget, der kan rime.

Jeg skal i dag til Svendborg og hæve mit statstilskud, det har jeg ikke prøvet før, men det må jo kunne lade sig gøre, jeg har ellers altid fået pengene sendt.

Min ferie har ellers efter min hjemkomst fra det sydlige udland stået i fotografismens tegn. Som I ser, har jeg jo gjort et vældig godt kup, da jeg købte apparatet for 750 mark, det er mindst 72 kr værd. Jeg har altså tjent 72 kr – ca 4.75 kr = 67.25 kr. Det er morsomt at fotografere. Jeg har allerede taget 30 plader, hvoraf de fleste er vellykkede, og jeg fremkalder også pladerne selv, hvilket er det aller morsomste. Da jeg er kommet så billigt til apparatet, mener jeg at kunne ofre 3 dusin plader nu i sommer, det er kun ca. 15 kr., og så ellers holde pause vinteren over. Jeg hører for resten nu, at fotografiapparater, optik altså, er noget af det værste man kan føre over toldgrænsen, men det gik jo nemt. Apparatet, som var i overfrakkelommen, så de ikke, endskønt de vilde trække frakken af mig. Dette er skrevet i stor hast, da jeg skal skynde mig til Svendborg.(Rejsebeskrivelse af turen til Tyskland kan ses på dette link).

This slideshow requires JavaScript.

Eksempler på Haralds nye interesse eller hoppy – fotografering med sit i Tyskland indkøbte kamera.

Vi er alle raske. Håber det samme er tilfældet med jer. Vi har endnu en feriegæst, nemlig Agnethes søster Ingeborg. På mandag er min ferie så forbi. Godt Nyt År!

Venlig hilsen fra os alle.   Harald

---

Kære Broder og Svigerinde!                           Måreskov 20 dec. 1922

Børnene er lige puttet i seng, så tænker jeg, at jeg kan få juleepistlerne besørget. Vi har jo for resten ikke så mange at skrive til, det er snart både godt og ondt – i aften er det godt. Vi er i fuld gang med juleforberedelserne, i dag har Agnethe og børnene været i færd med den højtidelige bagen pebernødder. Helle har lavet nogle mikroskopiske, Ebbe har vel nok lavet nogle mørke, tænker jeg, hans hænder er nemlig undertiden knap så propre, som man kunde ønske det hos en bager. Carsten spiser såvel af de bagte som af de ubagte.

I morgen skal jeg med Helle og Ebbe til Ringe at se juleudstilling, de glæder sig meget til det, hvilket jeg just ikke gør, men de bør jo se en smule af det, og så må jeg jo holde pinen ud. Husker du for resten, Emry, hvor betagede vi var, når vi lidt før Jul var med Far til Nysted og så Sideudeus’s udstilling, men den var da vist også lidt for sig selv. (Emry har også omtalt det i sine erindringer “Jul i barndommen“).

I morgen kommer Bedstefar fra Jylland for at holde Jul her, det sætter også, i alt fald hos børnene, julestemningen op.

Her kommer hver Jul en nisse med et juletræ, det ligger ude på pladsen en morgen, når vi mindst aner det. I morges lå det der, da vi kom op, men det må jo være skovfogeden, der kommer med det.

Det er længe siden, jeg har hørt fra jer. Christian har derimod taget sig sammen og takket for et brev, jeg skrev til hans fødselsdag. Han betjener sig af så mange tyske ord, så Gott behüte! Jeg har nu læst de første 50 timer i Egbe og skrevet stilene dertil, det hjælper godt, men det vil blive svært at få sat et brev sammen til Heilmanns nu om lidt, da jeg ingen ordbog har. Jeg har længe gået og tænkt, at jeg vilde sende 5 kr. ned til dem, og nu skriver Christian, at han sender netop samme beløb, så bare jeg nu dog har deres adresse, men jeg tror det. Bare nu ikke pengene havner på et forkert sted.

Harald havde sammen med Emry (bror) og Christian (svoger) været på en meget vellykket tur til Tyskland. De havde specielt opholdt sig hos Heilmanns, hvis datter Lotchen (af Harald kaldet Lotte) havde været feriebarn i Holbæk hos Emry og Asta. På billedet ses Ermegaard og Lotchen samt hr og fru Heilmann.

Jeg har den ære at være valgt ind i menighedsrådet på en radikal-grundvisk liste, som tog 4 mand, en anden liste (Centrum og Missionen) tog 3, deriblandt Kammerherreinden, hun blev formand, jeg næstformand. Nu får vi jo travlt med at få en ny præst. Så er jeg medlem af værgerådet og i bestyrelsen for Sygeplejeforeningen, så jeg ved ikke, om I ikke nok synes, jeg er vældig med. (Hm!)

Telefonen, vi nu har haft vel en månedstid kimer ikke ustandselig hele dagen, men vi har da brugt den (vi er tilfældig blevet ringet op fra København) og vi bruger den næsten hver dag, om ikke for andet, så for at gøre brug af den. For øvrigt bliver det nok af sig selv mere.

Venlig hilsen og en rigtig god gammeldags Jul ønskes jer alle af os.         Eders Harald.

---

Kære Broder og Svigerinde!                           Måreskov 2 jan. 1923

Tak for Jule- og Nytårshilsenerne! Nu er vi jo sluppet over det, og med undtagelsen af en enkelt mavepine (Agnethe) har vi klaret den godt. Vi har haft Bedstefader hos os til i dag. Han og Ebbe har daglig strejfet om i skovene, de er omtrent lige ivrige jægere, men skyder selvfølgelig kun i tankerne. Ebbe vil vist savne ham nu bagefter. Jeg har ikke været besværet af julegudstjenester, idet jeg kun har haft en – Juledag. 2den Juledag blev pastor Hansen syg efter at have spist blodpølse, købt på eksportslagteriet i Odense, og er i nat lidt før kl 12, altså Nytårsdag, afgået ved døden. Det er sørgeligt, da det kom så pludseligt og af en sådan grund. Han var jo ellers så rask og kvik. Han havde søgt sin afsked fra Nytår. Bevillingen smølede i Ministeriet, men han fik den altså alligevel. Men den glæde at bo i Odense efter flyttedag opnåede han ikke.

Julen har ellers haft et roligt forløb hos os. Vi havde dog lidt uro 4de Juledag, da havde vi juletræ for skolebørnene, de hoppede, sprang og dansede (altså på gammeldags maner), så det var fælt at høre på.

Så har forvalteren været her en aften til l’hombre til opbyggelse for Bedstefar og mig. Nu har vi det jo sådan, at vi bare kan ringe (i telefonen), så kommer der en makker. Vi har også fået l’hombre en anden aften. Garde har vi kun talt med i telefonen, han havde jo ellers været en sikker mand til en l’hombre.

Harald spiller l’hombre med et par venner, men her er det en sommerdag ude i haven.

Jeg sendte en check på 5 kr ned til Heilmanns, samt et brev, som jeg møjsommeligt havde brygget sammen, og de har modtaget og forstået hensigten med det, idet jeg i dag har fået kort med tak fra fru Heilmann. Beløbet bliver anvendt til et par sko til Lotte. De må da altså endnu have det daglige brød, siden pengene går til klæder eller sko, skønt det jo også i den 4de bøn står nævnt under dagligt brød.

Nu til slut ønsket om et glædeligt Nytår fra os alle.             Eders Harald

---

Kære alle!                                                        Måreskov 8 marts 1923

Lad mig benytte mit modersmål denne gang – af en vis grund. Tak for besøget! (hermed mener jeg vort ophold hos jer hin torsdag og fredag, det lader til, at jeg også snart har glemt dansken). Det var kun en kort tur, men vi er begge af den mening, at det var en kvik og en god tur, både hos jer og i København. Sådan en tur burde gøres noget tiere. Vi fik jo set, at I havde det godt, fik hørt revyen, fik fyldt vore slunkne maver, og jeg for min part blev styrket ved snapsene, så jeg spillede mindst dobbelt så godt i Roskilde, som jeg ellers vilde have gjort. Koncerten her, såvel som den i København, gik, som vi havde ventet, godt, uden særlige uheld, men vi selv kunde dog spore lidt nervøsitet hist og her. I København gjorde det jo ikke sagen bedre, at d’Hrr. Carl Nielsen og Telmany overværede koncerten.

Den berømte komponist Carl Nielsen og Telmany – Carl Nielsens svigersøn og dygtig violinist.

Tiden i København var os jo knapt tilmålt, men det klappede alligevel helt godt. Om lørdagen tog vi den med ro indtil om eftermiddagen, da var jeg til en lille prøve sammen med de øvrige musikanter. Om aftenen var vi i Scala og så ”den glade enke”.

Om søndagen var jeg jo så til bispevielsen og så stadsen, men da pladsen over orgelet ikke var allerbedst, gik jeg, da jeg havde siddet der ca. 1½ time. Vi var så på Banegården for at modtage Ingeborg og Christian, men de havde skrevet afbud, da Christian om torsdagen var blevet syg. Vi havde imidlertid ikke fået brevet. De kom så med 4-toget og traf mig ved indgangen til Grundtvigs Hus, hvor de jo vidste, jeg ville komme.

De var ikke med til koncerten, men gik hen hos Agnethes broder den aften. Hans kone havde fødselsdag, så Agnethe og hendes søstre var der. Og efter koncerten kom jeg så også. Vi havde det rigtig gemytligt, for Christian var jo rask og gemytlig som altid. Det er mit indtryk, at de kommer alt for meget ud i denne tid, Ingeborg så også noget sløj ud. Næste morgen gik vi hen på Jernbanehotellet, hvor de boede, og efter at vi havde fået et glas på falderebet tog vi af sted og kom hjem mandag eftermidag kl. 6. Vi fandt alt vel her hjemme. Børnene og Grete havde haft det godt under vort fravær.

Vi har end ikke haft forkølelse af turen. Men i disse dage går børnene og Agnethe med snue. Jeg får fri hele Påsken og agter mig måske til Tyskland, da jeg nu nylig har set hele familien, og jeg synes, jeg skal benytte den sjældne ferie.

Venlig hilsen fra os alle og endnu en gang tak for sidst!        Eders Harald

---

Kære alle fire!                                     Måreskov 8 april 1923

Det er søndag og hundekoldt på 4de eller 5te dag, og det er jo dobbelt føleligt efter de dejlige varme solskinsdage, vi havde sidst i marts. Det kniber også snart med brændselet, vi har kun lidt brænde tilbage. Tørvene, der var våde sidste år, er for længst gået op i røg, navnlig røg, og tørverøg er som bekendt ikke rar. Huset her bliver mere og mere utæt, så stormen hyler ordentlig igennem i disse dage.

Påsken kom vi let over i år. Der var slet ingen gudstjeneste på Ravnholt, så jeg var ganske fri og burde jo været ud at rejse, men blev hjemme for ikke altid at stikke af fra familien. Jeg var dog alligevel i kirke et par gange i Påsken, hos Rørdam og Thor. Knudsen. Den første holdt Påskedag en god opbyggelig tale (ikke prædiken), den anden prædikede Skærtorsdag og holdt sig strengt til skriften. Og det er vist i det hele taget forskellen imellem dem. Vi havde ikke besøg af nogen af familien i Påsken, derimod var lærer Hansens i Herrested her en aften til en l’hombe.

Nu er præsteembedet endelig opslået ledigt. Fristen udløber den 24nde ds., så i maj skal vi vel ud at høre på præster, hvis der kommer nogle ansøgere.

Måreskov børnene med skødehund. Egernet må være udstoppet for ellers et meget heldigt billede

Det var ret morsomt og frit at have eksamen i år uden præst. Jeg fotograferede skolekommissionen, to mænd og to tykke koner, de tog det meget højtideligt. Jeg kom af med 6 børn af 27, og der er foreløbigt kun kommet een igen, det bliver 22 elever i alt. Ebbe er nu min ældste elev. Han var for resten ikke med til eksamen, fordi sådan en dag gør altid et vist indtryk på ham, så vi mener, han har bedst af at være udenfor.

I går rejste Grete hjem på en 8 dages ferie i anledning af hendes broders konfirmation. Hun bliver her vist i sommer, da hun ikke fik højskoleunderstøttelse i år. Grunden må vist være den, at hun er for ung. Højskolen vil helst have dem i 20 års alderen eller lidt ældre, og der er jo ansøgere nok.

Du tog da heller ikke fri til tante Hannes begravelse. Havde man været lidt nærmere, skulde man, jo været med. Men Mor og Ingeborg var jo vore repræsentanter. Det lader jo til at der blev holdt nogle gode taler.

Nu har jeg vist snart ikke mere at skrive og det kniber med at holde tankerne samlet. Ebbe læser historie for Helle og Carsten, og Agnethe mucicerer på klaveret.

Har du lagt kartofler? Jeg har lagt 10 til spiring oven på et skab. Tak for opringningen på Agnethes fødselsdag! Det er jo morsomt at høre hinandens stemmer. Jeg kunde tydelig høre, hvad du sagde, og du kunde vist også let høre mig. Men Agnethe og Asta kunde vist ikke rigtig høre hinanden, jeg tror, de talte for lavt, men det gik jo endda.

Venlig hilsen til jer alle fra os.                 Eders Harald

---

Kære broder og svigerinde!                            Måreskov 24/4 1923

Tak for brevet! Det var nyt at få brev, vi har ikke hørt fra familien i lange tider, hverken fra Nykøbing eller fra København. Men, i går kom forklaringen, i hvert fald for Københavnernes vedkommende. De var syge. Moster Ellen (ca. 38 år) har ligget på hospitalet af mæslinger. Svoger Peter ligger på hospitalet af Aschias. De øvrige går med kighoste o.a. Hvordan de har det i Nykøbing ved jeg ikke. Sidst vi hørte fra dem, var Mor forkølet, men vi håber jo, at hun ved at udvise yderlig forsigtighed er kommet over det. I har altså også haft lidt at slås med, men når det ikke er værre, går det jo endda.

Som der fremgår af billederne er Harald meget glad for en god cigar eller pibe.

 Lad mig så da bestille 100 cigarer. Det er ganske vist ingen god tid at opbevare dem på, men jeg får dem nok brændt a’ alligevel.

Jeg har et par eftermiddages arbejde i haven til, så er jeg færdig for denne gang. Ebbe er for tiden ved at køre jord til en ny høj i haven, vi skal have lidt at bruge vore kræfter til. Børnene forstyrrer mig ved at komme med regnestykker ustandseligt. Og posten kommer snart.

Venlig hilsen fra os alle.                 Eders Harald

---

Harald skriver i afsnit #2 at han godt kunne tænke sig, at søge embedet i Rolfsted, for der er en andenlærer som har gymnastikken. Det kunne jo tyde på at Harald hellere vil ordne haven end lave gymnastik med børnene.  For at belyse det nærmere har jeg samlet en del billedet hvor der ses gymnastikredskaber på Måreskov skole, men de bruges nok mest for sjov.

 

This slideshow requires JavaScript.

 Gymnastikredskaber på Måreskov skole.

---

Kære alle!                                                        Måreskov 5/5 1923

Bitte! Indlagt 15 kr for cigarerne. Jeg har røget en af dem. Den var god. Men Agnethe siger, at jeg må ikke have gode cigarer, fordi de så er for vilddrøje. Jeg sender så med det samme det billede, du mangler, samt et af børnene i det kolde grå vejr, det var omkring Helles fødselsdag. Dukkevognen er fødselsdagsgave. Nu er det ellers blevet fotografivejr.

I dag er her høj himmel og varme. Kartofler, løg og ærter, der er kommet op, gror godt, ligesom græsset i en ny plæne under de små frugttræer begynder at blive grønt. Det er i middagsstunden. Jeg skal ud og nyde det dejlige vejr til en pibe tobak.

Venlig hilsen til jer alle fra os alle.       Eders Harald

---

Kære alle!                                                        Måreskov 28 Maj 1923

Alt vel! Agnethe var altså oppe i lørdags og blev spurgt i søndags, hvornår hun vilde hjem, så jeg antager, at hvis hun havde villet, havde hun måttet rejse hjem i søndags. I dag, mandag, har jeg ikke kunnet komme derned, da jeg har været til menighedsrådsmøde angående præstevalget, men jeg har talt med hende et par gange, og i morgen skal jeg så ned at hente hende. Ja, hun kunde jo egentlig godt selv rejse hjem med toget, men vi tager os nu en biltur i dagens højtidelige anledning.

Jeg har i formiddag haft håndværkere. Vi skal have lagt nyt gulv i spisestuen og tapetsere og malet i kontoret samt have en ny vask og reparere komfuret. Vi har nemlig et ekspedit, radikal sogneråd. På grund af al den redelighed vilde Agnethe helst vente med at komme hjem til i morgen.

Vi har rådsmøde på Ravnholt. Der var 5 ansøgere, hvis papirer vi kritisk gennemgik. Der skrives for øvrigt næsten intet på sådanne ansøgninger. Den ene ansøger hedder Rasmussen og er sognepræst på Ovrø, så det er muligt, Kammerherreinden og jeg kommer til Holbæk lørdag 8 dage for at tage i kirke på Ovrø om søndagen. Måske nogle af de andre medlemmer også kommer med. Jeg sagde, at jeg gennem dig kunde få at vide, hvordan vi lettest kan blive sat over. Måske med Bagenæs damperen eller pr. privat motorjolle. Vil du snarest skaffe mig oplysning om det, helst inden førstkommende søndag. Desuden kunde du måske ved at telefonere til Roskilde få et vide, hvornår provsteviet medhjælper Kl. Åholm prædiker i domkirken, han er nemlig også blandt ansøgerne, og der skal vi muligvis også til. Men det skal jo alt sammen være diskret, ved du nok, da vi jo skal komme over dem som en tyv om natten. Der er også en ansøger fra Nakskov, Branderslev, men om ham har vi hørt, at han prædiker for tomme kirker (det er vel ikke så sjældent på Lolland) men der sker jo da også andre steder, og deri kan han jo som ganske ung og ny være ret uskyldig. Men så er der en her fra Øster Skerninge, som vi skal høre på søndag (Kammerherreinden har tilbudt mig en plads i hendes bil). Der er helt rart at sidde i Råd sammen med sådan en Dame). Vi mangler blot hans ansøgning, der er kommet to dage for sent, men hvis vi synes om ham, kan den måske skaffes til veje.

Tak for brevet i dag!   Venlig hilsen til jer alle.          Eders Harald

---

Kære Broder og Svigerinde!                           Måreskov 21 Juli 1923

Til lykke med den nyfødte, som jo ellers godt kunde have været bekendt at præsentere sig som dreng! Men derved er jo nu ikke noget at gøre, og pigerne er jo som regel de sødeste og letteste at have med at gøre – i hvert fald i den første levetid. Gamle piger kan derimod undertiden være værre at bides med. Men så synger vi: Unge piger bliver koner. Har I tænkt på alt det udstyr, I engang skal anskaffe, når tøserne skal giftes? Og på alle de store bryllupsudgifter, I skal holde.

Eksempet på Haralds flotte sirlige skolemester skrift, her hvor han ønsker Emry tillykke med den nyfødte (Ruth – Marias Mor).

Husker du Emry alle de pund helleflynder, Far forskrev fra Norge til Ingeborgs bryllup og alle de kokkekoner og mænd, der åd resterne så der undgik at blive noget til rest.

Nå, men nu først barselsgildet! Jeg kan ikke endnu sige stort andet end Tak for indbydelsen. For det første rejser Grete til august, og så vil vi være uden pige lidt – i alt fald da i ferien. Jeg giver vist nok ferie 1. august, så af den grund kunde jeg jo nok være til stede ved begivenheden, selv om den skulde være d. 2. sept. Men da vi endnu ingen præst har fundet, er det jo muligt at han netop skal indsættes den dag eller måske også søndagen forud og så skulde jeg jo helst være hjemme. Jeg fik ellers min præst indstillet som nr. 1. Vi var nemlig 2 mand i Nakskov og syntes godt om præsten der. Og da grundtvigianerne stemte med os, fik vi ham 4 stemmer og blev nr. 1. Kammerherreindens kandidat fik 3 stemmer og blev altså nr. 2. Men hun og Kammerherren har bagefter været rundt med en adresse for ham og selvfølgelig fået alle arbejderne og flere til at skrive under, så han får det jo nok, endskønt vor er 55 år og han kun 29. Biskoppen har ikke anbefalet nr. 1, da han måske står i ledtog med Kammerherreinden og i øvrigt fandt nr. 1 noget tør. Jeg er nu snart spændt på, hvem det bliver, men er for øvrigt ligeglad. Vil Kammerherreinden og hendes fæller lette mig for mit ansvar, så lad dem det.

Men altså, jeg kan ikke endnu sige noget om, hvorvidt vi kan komme med til gilde. En deling af os, synes jeg er for kostelig. Skulde vi bare til Schaudau d. 2 august som i fjor.

Venlig hilsen til jer alle 5 fra os 5.                    Eders Harald

---

Hermed slutter trilogien (krøniken) om “Liver på Måreskov skole” fra 1917 til 1923 af den simple årsag, at der ikke systematisk er gemt eller arkiveret yderlig breve fra Harald

Harald med sin bændestabel.