Commenwealth Krigergrave på Aarestrup Kirkegård

På vej hjem fra et meget interessant besøg på Ålborgs nyrenoverede Kunstmuseum (se Marias billedreportage), havde vi lidt ekstra tid. Det benyttede vi til at checke vores app Airmen.dk), der har information om alle allierede flyvere begravet i Danmark. Det nærmeste sted var Aarestrup kirkegård, som vi derefter tastede ind på vores GPS. Jeg har i tidligere blog-post omtalt nedstyrtning af allierede fly, hvor familiemedlemmer har været berørt.

IMG_8130

Der var ikke meget tvivl om, at der var begravet allierede flyvere på kirkegården da vi kort efter ankom til lågen ind til kirken.

DSC_0340

Historien om nedstyrtningen af Liberator B 24 GR8 KH410 har jeg sammenstykket fra Airmen.dk:

Natten til den 21. april 1945 fløj Liberator B 24 GR8 KH410 på anti u-bådspatrulje til Kattegat. Ved midnat styrtede flyet imidlertid ned i den vestlige del af Rold Skov – mere præcist i Torstedlund Skov omkring 2 km syd for Aarestrup Kirke.

Flyet kom fra sydøst, da det ramte træerne. Først havde det store fly taget toppen af nogle bøgetræer. Så ramte det en samling graner, så omkring 200 træer blev splintret eller rykket op. Maskinen brændte med de 11 besætningsmedlemmer i eller omkring vraget. Hele besætningen omkom.

Lørdag d. 21. april 1945 var der mange nysgerrige på besøg på nedstyrtningsstedet med dele af flyet og de sorte, forbrændte lig spredt på et område ca. 20 skridt bredt og 200 skridt langt. Søndag d. 22. april 1945 afspærrede tyskerne skoven og jog alle danskere væk. De begravede besætningen hemmeligt tæt pakket i et hul nær nedstyrtningsstedet.

Flyverstenen
“Flyverstenen” Mindesten placeret ved nedstyrtningstedet

I juni 1947 lykkedes det skovarbejder Christen Christensen at finde graven ved at stikke en stang i jorden. Et sted gav den efter, og han mærkede en speciel lugt. Skovfoged Knud Nielsen fik samlet et hold til gravearbejdet i sommernatten. Næste dag ville der være fluer og journalister! En kasse cigarer var med til at gøre stanken tålelig. Tyskerne havde fastgjort bomber til ligene, men en politimand, der var ekspert i sprængstoffer, hjalp med at undgå en ulykke. Klokken 6 søndag morgen var alle de 11 lig forsigtigt gravet op. De blev senere samme dag i 11 kister ført til Aarestrup til identifikation. Begravelsen fandt sted i smukt sommervejr d. 22. juni 1947 med over 600 mennesker samlet på Aarestrup Kirkegård.

 

p425crew2

Photo and names from Ann Jordan, the daughter of Kenneth Emery.

Peter Laycock RAF, George Topliff? RAAF, George Long RAF, Nicodéme Guilonard RNN, Alan Harding RAF, Anthony Smith RNZAF, Walter Spencer RCAF, Thomas Theaker RCAF, Frederick Orritt RAF, Kenneth Emery RAF, Windsor Gale RAF.

I vinteren 1948 kom en engelsk kaptajn og hans chauffør til præsten og forlangte, at englænderne skulle graves op for at blive begravet igen, denne gang efter rang! “Efter døden gælder ingen rang,” oplyste sognepræsten. “Det er en ordre!” svarede kaptajnen.

Ja så måtte sognepræsten jo adlyde og mandag den 16. februar 1948 kl. 8 om morgenen samledes præsten, 3 menighedsrådsmedlemmer og graveren samt den engelske kaptajn og hans chauffør på kirkegården. I løbet af dagen blev 4 kister flyttet!

Ak ja – ”Ordnung muss sein”

Besætningen på B24 KH410 var på basen kendt som “Det flyvende Folkeforbund”, fordi der var fire englændere, to walisere, to canadiere, en new-zealænder, en australier og en hollænder ombord. Sidstnævnte var chefen. De fleste havde fløjet sammen næsten et år.

 

Der findes flere teorier om, hvorfor flyet styrtede ned. Blev det ramt af flak, skudt ned af tyske natjagere eller ramte det nogle høje træer da det fløj meget lavt for at undgå det tyske radar.

I Aalborg Stiftstidende 10/4 1983 gav A.K. Mikkelsen (AKM), bosat i England, flere oplysninger efter omfattende arkivstudier:

Stiftidende 10 april 1983

Da teksten kan være svær at læse, har jeg “klippet” et par highlights.

 

 

Stiftidende Skarp dykning

 

 

4 comments

  1. I agree with the Priest. After flying for one year together they would have had no rank either. The British Captain was probably following orders – but he was wrong.

    Liked by 1 person

Skriv en kommentar