Ane Kirstine Rasmussen blev født for 158 år siden den 10. februar 1858. Hun er Marias oldemor og Mor til Emry Kølster. I anledning af hendes fødselsdag har jeg fra forskellige kilder sammensat en karakteristik af en meget trofast og dygtig samt afholdt hustru, Mor, Bedstemor og Oldemor.

Ane Kirstine er ældste datter af gårdejer Rasmus Ottesen (1830-1919) og Karen Kirstine Nielsdatter Krag (1832-1900), Nørre Alslev på Falster. Hun er døbt og konfirmeret i Nørre Alslev kirke. (Læs mere om Ane Kirstines morfar Niels Kragh der blev tildelt Ridderkorset)

Ruth (Ane Kirstines barnebarn) beretter dette om Ane Kirstines barndom:

 Da Farmor gik hjemme hos sine forældre på gården i Nørre Alslev på Falster, da fik hun lært alt, hvad der kunne kræves for at blive en god husmor: Først måtte hun da være med til at tage sig af alle sine små søskende, da hun var den ældste. Men de havde jo også en ung pige til at hjælpe, det havde alle jo dengang. – Men husmoderen skulle jo kunne lave det hele selv med madlavning. bagning, rengøring og vask. Desuden tage sig af slagtemaden til jul og brygge øl. Desuden lærte de at karte, spinde, sy og strikke. Så sent, som da hun var højt oppe i årene sendte Farmor hjemmestrikkede strømper til Far, og dem var der god brug for, da Far altid gik med træsko i haven, og de blev da også brugt om vinteren, når Far cyklede til Tveje Merløse Kirke – ca. 3 km fra Holbæk.

Hun bliver i Nørre Alslev kirke viet til Mads Ludvig Nielsen (1851-1911) den 26. august 1881, som det fremgår af kirkebogen nr. 175 for Nørre Alslev.

Mads Ludvig, blev først lærer i en sen alder og da han blev anderlærer i Vemmelev ved Slagelse giftede han sig på dette embede. Emry blev født i Nørre Alslev på Falster i slutningen af sommerferien 1881. Ane Katrine og Mads Ludvig havde deres første egentlige hjem i Vemmelev, dog kun et halvt år. Mads Ludvig nåede dog, af stedets førstelærer Kornbech, at blive oplært i at bruge en bøsse, og så længe hans helbred tillod ham, var han en dygtig jæger og kunne supplere menuen.

Fra Vemmelev flyttede Ane og Ludvig samt Emry til Saltø By skole, ca. 11 km sydvest for Næstved (Vallenslev sogn). Embedet var noget lille, men beboerne var det unge lærerpar meget venligsindede. I de godt tre år, de boede der, købte de aldrig kød hos nogen slagter. De modtog stadig gaver i form af gæs, ænder, kyllinger, slagtemad og æg. Formodentlig har distriktets folk ikke været i tvivl om, at man bød læreren en sulteløn, og at det gjaldt om at holde på ham ved milde gaver. Ingeborg kom til verden der.

Saltø By

Grønnegade skole

Det var en dejlig tid i Saltø By, trods de meget små kår. Lønnen lå et sted mellem 5 og 600 kr. Men med to børn og et i vente søgte Ludvig federe græsgange. Omsider tilsmilede heldet ham, og han blev kaldet til lærer og kirkesanger i Grønnegade i Bregninge sogn ved Nysted.

Ved afrejsen var Ludvig rejst i forvejen. Tante Petrine ledsagede Ane og børnene Emry og Ingeborg til det nye hjem.

Emry beretter, at hans Far næste morgen foretog sig noget han kun har set ham gøre denne ene gang. Han opvartede os alle med kaffe på sengen.

Til Ane Katrines 70 års fødselsdag har Harald skrevet en sang med illustrationer der beskriver tiden efter de var flyttet til Grønnegade, hvor han blev født. Sangen er håndskrevet og fandtes kun i et eksemplar. For at lette læsningen af det håndskrevne har jeg renskrevet teksten, der kan læses til højre.

Harald, Ingeborg, Emry og Lille Ingeborg

This slideshow requires JavaScript.

 Ane Kirstine deltager I forskellige familiebegivenheder.

Ruth Anes barnebarn har skrevet denne karakteristik af sin Farmor:

Farmor, som jeg husker hende. Hun nåede en alder af 91 år, og så længe jeg har kendt hende, var hun tynd og meget rynket, men altid nydeligt klædt og sirlig med sig selv. Hun var meget bange for, at en samtale skulle gå i stå, så der var altid noget, hun måtte sige, men højrøstet var hun ikke – jeg kan næsten høre hendes stemme endnu med lollands-falster tonefald, og når hun og min Mormor en sjælden gang mødtes – til en fødselsdag – kunne de næsten ikke forstå hinanden, da Mormor var så udpræget københavnsk i sin talemåde.

Ja, den historie om sangene, der var puttet ind i pølsefarvet tøj og delt ud til Ermegaards og L.P.’s bryllup, hvor vi hørte Farmor sige ”Tak – kun 1 til mig ” – den har vi jo fortalt og moret os over mange gange. Hun må jo have syntes, at det var noget besynderligt noget at få pølser til et bryllup.

Her er både Mormor Laura og Farmor Ane på besøg i Holbæk. 

Når, farmor besøgte os i Holbæk, kom hun enten som passager i bilen med Onkel Chr. og Faster Ingeborg, eller også kom hun den lange vej alene pr. tog, hvor hun skiftede tog i Roskilde. Men så blev hun nok også et par uger hos os.

Hjemme i Grønnegade Skole, var der jo også nok at tage fat på med 3 børn, have, høns o.s.v. Og så skulle en lærerkone jo tage imod mange gæster. f.eks., når der kom visitats. og her skulle ikke spares på noget, det var det bedste af det bedste, der kom frem. Da den berømte Biskop Monrad også kom på visitats, har Far fortalt, at biskoppen henvendte sig til ham, som dengang var 4 år, og spurgte ham, hvad han hed, men Far var måske lidt benovet over spørgsmålet fra denne store mand, så han ville ikke sige det, og biskoppen sagde derfor: “Du hedder vist Lars”, hvorefter Far endelig fik sagt sit navn. Det må have været efter at Biskop Monrad og hans familie var vendt hjem fra New Zealand, hvortil de var flyttet efter, at han var kommet i unåde efter den tabte krig mod Tyskland i 1864.

-Nu kom jeg lidt væk fra farmor, men hun endte jo sine dage Nykøbing F. og da hun ikke længere kunne klare sig selv i Tværgade, flyttede hun over til Faster Ingeborg, som sammen med datteren, Nora passede hende. Far og Mor og jeg besøgte dem i sommeren 1945, og selvom Farmor da havde været sengeliggende i lang tid og næsten ikke sagde noget mere, så kan jeg huske, at hun sagde til mig: ”Sikke en nydelig kjole, du har”. Farmor døde i jan 1949 og blev begravet sammen med sin mand på kirkegården ved Grønnegade Skole. Der har Aage og jeg besøgt gravstedet, men da vi kom der igen, var graven desværre blevet sløjfet.

Ane og Ludvigs gravsted

Maria ved Grønnegade kirke