Fra Emrys erindringer ”Minder gennem småt halvfjerdsindstyve år” findes der beskrivelse af, hvordan Julen i 1952 blev fejret på Marthavej 5, Holbæk. Emry Kølster – Marias Morfar – var lærer i Holbæk og kordegn ved Tveje Merløse kirke. Hvordan Julen blev fejret 1949 og 1950 er beskrevet i henholdsvis ”Julen 1949– Emrys referat fra Holbæk” og ”Julen 1950– Emrys referat fra Holbæk”

English summary: Christmas 1952 – Emry’s report from Holbaek. From Emry’s memories “Memories through nearly seventy years” this description is found on how Christmas in 1952 was celebrated at Marthavej 5, Holbaek. Emry Kølster – Maria’s grandfather – was a teacher in Holbaek and parish clerk at Tveje Merløse church. How Christmas is celebrated in 1949 and 1950 are described in two other blog-posts “Julen 1949 Emrys referat fra Holbæk” and “Julen 1950- Emrys referat fra Holbæk”.

Emry beretter fra Januar 1953: Julereferat 1952 – Marthavej 5, Holbæk

Så er vi hjemme igen. – det blev en lang Københavner-Jul. Der var stadig det ene eller det andet, vi skulde være med til, så vi kom først hjem 2/1 53. Men lad mig begynde med begyndelsen.

At undvære juletræet helt syntes jeg ikke, vi kunne, hvorfor jeg på torvet fik et til 1,75. Det tændte Mor og jeg, og lod det virke ½ time, mens jeg på klaveret spillede adventsalmen ”Blomstre som en Rosengård” Mor sang til, hvorefter vi udvekslede vore gaver. Næste morgen stod vi lidt tidligere op end sædvanlig, men nåede også et forholdsvis tidligt tog, så vi var inde før 13. Da vi havde en del at slæbe på, trods det at vi havde sendt alle julegaverne i forvejen, var vi glade ved, at William var på stationen og tog den største kuffert.

 

Linie 16 bragte os hurtigt til Tøjmestervej, hvor vi denne gang havde lovet at holde juleaften. Jeg tør ikke love, at det bliver nogen tradition for fremtidige juleaftener, men vi havde en stegt gås med til værtsfolkene i anledning af, at vi endnu forud for denne jul havde oppebåret den månedlige leje og tilskud til varme på kontoret. Det vil sikkert mærkes, at min indtægt går 900 kr. ned i det følgende år. Nå, vi må se at komme over det, og jeg nyder for øvrigt, at have kontoret for mig selv. Det var lidt afvigelse fra emnet.

Vi gik efter en lille frokost til Bjerget 2B og fandt hele familien i bedste velgående og fulgtes med dem alle fem hen i Grundtvigskirken, hvor vi overværede gudstjenesten. Det var meget højtideligt, men Eva have foretrukket Tveje Merløse Kirke. Hans, Eva og drengene skulle holde jul hos Hans søster Lotte, gift med Skriver Jensen. Vi blev så kørt ned hos Ruth, inden de tog til Søborg. Da tvillingerne jo har tidlig sengetid, tog vi tingene i omvendt orden: Juletræet først og nadveren sidst.

Billederne her er fra Julen 1951 samt tvillingernes første fødselsdag 13. januar 1952.

 

 Skottehunden (også kaldet den lille røde vovse) som Torben fik som julegave var han meget glad for og den er bevaret i bedste velgående.

I år var Torben og Inge gamle nok til at glæde sig ved juleglansen fra træets grønne top og nedefter, selv om vi ikke havde nogen spillemand, der kunne spille lystigt op, eftersom de ikke havde noget klaver. Ligeledes kunne de små glæde sig over deres gaver, især dukken til Inge og skottehunden til Torben.

Dukken som Inge (Maria) fik fra Mormor og Morfar ses her siddende på Marias pude. Den eksisterer ikke i dag.

Da jeg i øvrigt ikke har kvinders evne til at gå i enkeltheder, vil jeg undlade oprensningen af gaver fra og til os. Når 16 skal glæde hinanden med alle de mange ting, er det uoverkommeligt og vist også uden interesse for andre end lige dem, der får gaverne. Men vi havde en hyggelig og ikke for anstrengende aften. Vore maver klarede i det hele taget julen godt trods de mange måltider med lækker mad og tilsvarende drikke. Jeg kom ellers til København med en kraftig snue, så jeg endnu 1. juledag følte det, som jeg havde en fodbold i hovedet. Men den var helt væk næste morgen, hvad jeg skylder vaccinationen i september for. Tidligere kunde det vare i månedsvis.

 Nogle billeder af tvillingerne der tumler sig i Lersø Park.

Ganske kort skal nævnes de følgende dage. Juledag stod det på frokost hos Hans og Eva, hvor Aage og Ruth også var med, William var derimod bunden af Pragske frokostforpligtelser. Efter silden høns i et eller andet og i øvrigt alt, hvad hjertet kunne begære. Der var ikke længe mellem snapsene. Det var dog hovedsagelig Hans og mig, der tog os af den del af det ceremonielle. Vi overnattede hos Ruth de to første nætter. 2. juledag flyttede vi til Eva. Samme dag var mor og jeg til frokost hos William og Bodil og blev der, det meste af dagen. Da frokosten var med varm ret og Bodils forældre også havde udbedt sig vor nærværelse, sluttede vi af med aftensbord hos dem. Lørdagen benyttede mor og Ruth til ture i byen, medens jeg var babysitter for tvillingerne.

Søndag morgen gik jeg en tur med Jens om Grundtvigskirken og så en mand stikke et flag på halv stang på C.J. Brandts vej. Så tænkte jeg med det samme, at Dr. Alexandrine var død. Det fik jeg så temmelig bekræftet, inden vi nåede hjem, fordi det ene flag efter det andet viste sig. Og da vi kl. 12 nåede ud hos kusinerne og mors fætter og kone, fik vi det rigtig bekræftet. Her spiste vi middagen og nød nogle fine grammofonplader bagefter. Hen på eftermiddagen nåede vi tilbage til Bjerget. Hans kørte en tur for os alle 7. Vi var bl.a. i Herlev og så på et hus, der var averteret til salg for 39.000, men hverken huset eller kvarteret passede os. Hans kørte i ring med os, og til sidst lagde vi vejen ind i byen. Da vi så en masseopstilling af mennesker alle steder, kunde vi nok forstå, at der ventedes på dronningens båre, hvorefter Hans lagde vejen om ad Sct. Lucasstiftelsen, og vi nåede i god tid at få parkeret ved en sidevej og fik hele optoget at se, så godt det lod sig gøre i mørket. Efter at have fået denne oplevelse med, tog vi så hjem.

Da speciel Asta var meget interesseret i de kongelige har jeg gjort lidt ekstra ud af beskrivelsen af Dronning Alexandrine.

Information om Alexandrine fundet på nettet:

Alexandrine, Auguste Alexandrine, 24.12.1879-28.12.1952, dronning. Dronning Alexandrine voksede op dels i Schwerin, dels i Cannes hvor faderen ejede Villa Wenden og for sit helbreds skyld opholdt sig i længere perioder. Her traf hun sin senere ægtefælle og deres forlovelse deklareredes i Schwerin 24.3.1897. 1906 blev hun kronprinsesse og 1912 dronning. Sammen med sin ægtefælle levede hun et jævnt og roligt hjemmeliv, dels i Kbh., dels på Sorgenfri, Marselisborg og Skagen og fulgte ham på talrige rejser rundt i landet, til Færøerne, Grønland og Island, til Europas hoffer og til Cannes.

Under den tyske besættelse 1940–45 var hun sin mand en loyal og trofast støtte, og kongeparret blev symbol for den nationale samling, men det lå hende altid fjernt at blande sig i politiske spørgsmål. Hun interesserede sig levende for velgørenhed og musik, og var protektrice for en række institutioner, bl.a. musikforeningen, Det kvindelige velgørende selskab, flere asyler, Præmieselskabet for plejemødre, Welanderhjemmene, Småbørns vel, Louiseforeningen, Dronning Alexandrines Marinefond o.fl. Endvidere var hun protektrice for Vallø kloster.

Dronning Alexandrine blev født i det arvestorhertugelige palæ (Neustädtliches Palais) i Schwerin, døde på Skt. Lukasstiftelsen i Hellerup og blev begravet i Roskilde domkirke (Chr. 9.s kapel).

Nytårsdag stod det første måltid hos Ruth og aftensmaden på Bjerget. Jeg glemte forresten, at Eva om mandagen havde bestilt billetter til Ruth, mor og mig i Dagmar Bio. Jeg tog om formiddagen ind med 16 og hentede dem, og om aftenen så vi så ”Don Camillos lille verden”. Den var absolut ikke kedelig og virkede ægte sydeuropæisk. Anbefales.

Nytårsdag fejrede vi på Bjerget og holdt ud ved hjælp af whisky, portvin osv. til efter 12. Det var en forfærdelig bragen og knalden, vi hørte. Men både drengene og tvillingerne sov da uanfægtede af det hele, og der kom ingen revolverkugler ind ad ruderne. Fra Nytårsdag erindrer jeg ikke noget særligt, og nu længtes vi ærlig talt også efter at komme hjem, hvilket skete 2 Nytårsdag. I Valby stod kusine Julie på og fulgte med os. I Holbæk hyrede vi en bil og var snart efter hjemme i varmen som vi i forvejen havde bestilt. Ja øst vest – hjemme bedst. Resten af brevet vil jeg skrive med egen hånd, som det hedder.

 

William kom dog og ønskede os Glædelig Nytår. Tak for de kærkomne gaver. – Tobakken går det temmelig hurtigt med, men to pakker har jeg dog endnu. Babettes gæstebud kunne jeg tænke mig engang at læse op i Tunghøreforeningen eller ved et selskab herhjemme, hvor det gælder om at finde på noget, som H.C. Andersen siger i ”Lykkens Galocher”

Som afslutning på triologien: Julen – Emrys referat fra Holbæk er dette billede valgt. Maria og Torben sidder i køkkenet lillejuleaften på Agerledet 10, Herlev og klipper påklædningsdukker og venter i største spænding på at det skal blive juleaften.